Sofia og Anton er store fans af at lege ude. De leger ude hele dagen i børnehave og vuggestue, og når de kommer hjem, går de også direkte ud i haven. De elsker at lege i sandkassen, hygge sig i legehuset eller køre rundt på et af deres mange køretøjer. Sofia øver sig på løbehjulet og Anton er i fuld gang med at finde teknikken i at køre på løbecykel. Hans korte ben har lidt svært ved at holde balancen, men han bliver mere og mere modig, og dygtigere til at komme fremad.
Ungernes sandkasse er en lille en af plastik. En, som de har brugt rigtigt meget, men som ikke kan indeholde ret meget sand. Med to aktive sandkagebyggere er sandet hurtigt væk. Jeg har derfor købt en større sandkasse til dem. En træsandkasse, så den kan holde til lidt mere, og hvor der er en kant, som de kan sidde på. Den sandkasse, jeg har købt, er udformet som en piratskib med ror og flag, så den skal nok danne rammen om mange lege fremover.
Når der er indkøbt ny sandkasse skal der selvfølgelig også nye redskaber til. Jeg synes det knækker fra år til år, så der skal indkøbes nyt hver sæson. Sofia er meget glad for issættet med spand og skovl. Der er allerede blevet lavet mange isvafler til os. Anton er mere til biler, så han har fået en lastbil, hvor han kan hælde jord op på ladet og vippe det af. Det næste, jeg skal købe til ham, er en trillebør. Sofia har nemlig en, som hun helst ikke deler:-)
Klik her for at se meget mere legetøj fra Toys R Us.