Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Kategoriarkiv: Bloggen

Når man bliver kopieret

19.05.2015 af: Tine Kategori: Bloggen

I går blev jeg kontaktet af et firma, som gjorde mig opmærksom på at min blog er blevet kopieret. Det findes simpelthen en direkte kopi af alle mine ting. Mine billeder, mine tekster, og jeres kommentarer. Jeg er rystet, og synes selvfølgelig ikke det er særligt sjovt at der er nogle, der kopierer mine ting. Jeg er ikke alene om at blive kopieret, for jeg har allerede hørt om 8-10 andre, som oplever det samme lige nu. Der er åbenbart nogle banditter, som har meget travlt med at tjene penge på andre. Som jeg har forstået det, så gør de det nemlig for at tjene penge på reklamer – heldigvis ikke for at misbruge billeder osv. Men derfor er det stadig usmageligt ud over alle grænser!

Jeg anser mig selv for at være en meget lille fisk i vandet. Godt nok har jeg haft bloggen i snart 6 år, men jeg blogger kun på fritidsbasis, og tjener ikke ret meget på den. Det har nemlig aldrig været min intention. Min intention er blot at dele min hverdag med nogle, som gider læse om den. Derfor rammer kopien nok også hårdere, for jeg kunne forstå det, hvis min blog var velbesøgt, men det er jo bare en lille fritidsblog. Hvorfor gider man kopiere den?

Nå, men jeg har selvfølgelig kontakt det firma, som hoster kopisiden. De ligger dog i Phoenix, og det bliver nok op ad bakke at få kopisiden fjernet. Jeg er også blevet anbefalet en advokat, men det virker jo totalt uoverskueligt at skulle ty til så voldsomme midler. Er der nogle af mine søde læsere, der har erfaring med emnet eller nogle, som er eksperter på det område?

Fremover kommer der vandmærker på de fleste af mine billeder, så man på kopibloggen kan se, hvor indlæggene reelt kommer fra. Så kan det være, at den, der er har oprettet den, ikke synes det er så sjovt mere!

På Røven i Nakskov

30.04.2015 af: Tine Kategori: Bloggen, Snik snak

I aften sendes andet afsnit af På Røven i Nakskov på TV2. Programmet handler om Lollandske familier på kanten af samfundet. Man følger blandt andet en far og hans søn, som bor i “et hus uegnet til menneskebolig”, hvor vandet driver ned af væggene og hvor der hverken er strøm eller varme. Far og søn tænder op med sprit eller lampeolie, og det præger selvfølgelig helbredet en i en negativ retning. Man følger også Rikke, hvis datter blev gravid som 13 eller 14 årig, og som nu kæmper med at både barn og barnebarn er blevet placeret i plejefamilie, fordi hun er blevet erklæret ressourcesvag.

Jeg er født og opvokset i Nakskov, og det smerter selvfølgelig mit hjerte at se, at MIN by bliver udstillet på den måde. De mennesker, man følger, er sikkert at finde en enhver anden dansk by, så jeg kunne godt have undværet at de lige var fra min by. Men Nakskov er tit i søgelyset for at være fattig, kriminel og andre ubehagelige ting. Denne gang synes jeg dog det tenderer til mobning af byen, da det er en meget ensidig måde at beskrive den del af udkantsdanmark på.

Jeg ved ikke hvor mange af jer, der har besøgt det smukke vandkantsdanmark på Lollands vestkyst?! Men hvis I ikke har været dér, kan jeg klart anbefale det. Lolland er omringet af vand, og kaldes pandekageøen pga. det meget flade terræn. De to ting giver super mange børnevenlige strande, og jeg kan varmt anbefale at tage til Hestehovedet Strand ved Nakskov. Vandet er lavt og stille, og noget af det varmeste i Danmark. Hvis man er til lidt mere brus, så skal man til Lollands sydkyst, hvor man kan dyppe tæerne med udsigt til Tyskland.

Hvis man holder ferie på Lolland, skal man, ud over de gode strande, også tage sig tid til at besøge Knuthenborg Safaripark ved Bandholm. Knuthenborg er helt speciel, da man kører rundt blandt dyrene i sin bil. Man kan ae shetlandsponyer, se kameler, besøge tigerburet i en egen bil, fodre aberne fra traktoren og kigge på giraffer på savannen. Knuthenborg har en kæmpe naturlegeplads og en vandlegeplads til børnene, og man kan sagtens sætte en hel dag af til udflugten. Når man alligevel er på de kanter, kan man sejle over til Fejø eller Femø i Smålandsfarvandet Nord for Lolland. Her kan man nyde den fredelige natur, eller spejde ud over vandet og få øje på både Storebæltbroens pyloner over 50 km væk eller den gamle Storestrømsbro 30 km væk.

Glem ikke Lalandia og Middelaldercentret. Spis kæmpe is hos Lydolph i Nakskov gågade, gå en tur rundt om de smukke søer i Maribo eller besøg lystbådehavnen i Nysted. Der findes faktisk en udmærket gågade i Nakskov, og man kan sagtens få et par timer til at gå her. Efterfølgende kan man besøge den nye svømmehal i Nakskov, som byder på alt fra babypool, rutsjebane, klatrevæg til spa og sauna.

I kan nok høre at jeg er begejstret for Nakskov og Lolland! Jeg benægter ikke at der lever sølle eksistenser i byen, men den er så meget mere end det. Der bor også helt almindelige danske familier. Som fx den, jeg voksede op i. Begge mine forældre er opvokset i byen og de byggede deres eget hus i et af de nye villakvarterer i slutningen af 1970’erne. Det hus er min lillesøster og jeg vokset op i, og her bor mine forældre stadig. Min far var indtil for 1 år siden ansat som aktiechef i den lokale sparekasse (ny hygger han sig med diverse “seniorjobs”), og min mor har de sidste mange år arbejdet som laborant på den lokale sukkerfabrik. Dog har hun også været selvstændig i en lang periode, da mine forældre startede Hi Fi butik med et vennepar, da jeg var barn. Min mor sad på kontoret, og hun prøvede at arbejde deltid – så meget det nu kan lade sig gøre, når man er selvstændigt. Jeg har haft en tryg barndom med nærværende forældre, som har givet mig trygge rammer. Lyder det ikke meget normalt? Det er sket for mig i Nakskov. Så kære TV2, pak den nedladende titel af programmet væk!

Noget nyt

08.04.2015 af: Tine Kategori: Bloggen, Mad, Vægttab

Jeg arbejder på højttryk på at udvide min lille blog lidt. Igennem mit forløb med vægttab, har jeg haft meget fokus på mad. Selvfølgelig pga. det faktum at jeg har valgt at undgå stivelse og alt for mange kulhydrater, og derfor har måtte ændre min opfattelse af danske hverdagsretter. Jeg har delt nogle af opskrifterne med jer, men jeg kommer til at dele mange flere i fremtiden. Både fordi jeg gerne vil dele ud af min erfaring, men også fordi jeg har indgået et spændende samarbejde, som I kommer til at høre meget mere om i den nærmeste fremtid.

Opskrifterne vil blive delt sammen med en madplan. Jeg tænker at det bliver 1 gang om måneden, men hvis tiden er til det, så gør jeg det gerne oftere. Der bliver ingen avancerede opskrifter eller opstillede billeder, for jeg er mor i en helt almindelig børnefamilie, og her er der ikke tid til flere timers madlavning om dagen – og ungerne er by the way ikke til at holde fra tallerknerne når der først er øst op:-). Så madplanerne vil indeholde helt almindelig hverdagsmad, som kan laves på kort tid. Retterne vil så vidt muligt være uden stivelse, men der vil være idéer til hvordan man kan gøre dem børnevenlige, hvis nu ungerne ikke lige synes at blomkålsris er det bedste. Jeg håber I vil tage godt i mod det, og gerne komme med inputs til forbedringer:-)

Ask Me Anything!!

22.09.2014 af: Tine Kategori: Bloggen

Ja ja, nu kommer lige til at handle om Tine:-). Eller det gør det jo i forvejen, da det er min blog. Men er der noget, I gerne vil høre mere om? Skal jeg fortælle lidt  mere om min hverdag, mine børn eller mig selv? Er der noget, jeg mangler at fortælle om? Hvad vil I egentlig gerne høre/læse om? Uha, det var mange spørgsmål!

Jeg har nu haft bloggen i 5 år, og jeg nyder at lave indlæg. Men derfor kan man jo godt trænge til lidt inspiration og et kærligt spark bag i en gang i mellem. Så lad mig endelig vide, hvis der er noget I gerne vil læse mere om, og lige så vigtigt, hvad I ikke gider høre om.

Keder I jer?

27.08.2013 af: Tine Kategori: Bloggen

Jeg keder tydeligvis den lille mand, men hvad kan jeg gøre for ikke at kede jer? Hvad vil I se mere af? Dagens, børn, bolig, nye køb eller noget helt femte? Let me know:-)

Bloggen er en livsstilsblog, så jeg synes sagtens den kan handle om lidt af hvert. For det gør mit liv jo. Og det er bloggen en afspejling af. Men derfor kunne det jo godt være at I syntes nogle indlæg var mere spændende end andre.

Side 2 af 41234

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier