Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Kategoriarkiv: Bloggen

Ferie ferie ferie

04.08.2013 af: Tine Kategori: Bloggen, Lykken er, Rejser, Snik snak

image

Vi har holdt ferie i mine forældres sommerhus på Lollands sydkyst den sidste uges tid, og derfor har der været stille på bloggen. Sommerhuset ligger nemlig uden for alt mobilt netværk og anden telefonforbindelse, så vi har læst bøger og blade i stakkevis i stedet for. Ikke en gang fjernsynet har været tændt, for der er kun tyske kanaler. Offline tilværelsen har faktisk været ret befriende. Men jeg har godt nok også savnet at kunne følge med i hvad der sker rundt omkring.

Vi har lavet mange ting i ferien. Både Lalandia og Knuthenborg Safaripark er blevet besøgt. Til stor glæde for især Sofia. Det meste af vores tid er dog blevet brugt ude i det gode vejr. Og der er røget en del is ned. Det hører ligesom med til en ferie. Alle regler og rutiner er blevet brudt, og det har både forældre og børn nydt i fulde drag. Snart vender vi næsen mod Fyns land, og på lørdag venter der en 2 års fødselsdag. Tænk at min lille pige allerede fylder to år. Det bliver så stort at se hende puste lysene ud på kagen!

Almost there

31.12.2012 af: Tine Kategori: Bloggen, Graviditet, Snik snak

Nu er der efterhånden ikke mange timer tilbage af 2012, og jeg vil derfor benytte lejligheden til at sige et stort tak til alle jer, der læser med. Jeg værdsætter hver og en af jer, og jeg glæder mig altid til at finde ud af om der ligger en kommentar eller en mail fra en af jer, når jeg logger på.

Jer, der har fulgt mig gennem den sidste tid, ved at jeg springer ind i 2013 som højgravid. En graviditet, som har fyldt meget i 2012, da den ikke just var planlagt. Jeg var lige kommet tilbage fra barsel med Sofia, da jeg fandt ud af, at jeg var gravid igen. Og på trods af at lillebror er meget velkommen i familien, så kunne jeg godt have tænkt mig at han havde ventet 1 års tid med at komme. Men jeg tror på at tingene sker af en grund, og det er åbenbart et af mit lodder i livet, at skulle være mor til pseudotvillinger. Noget, som jeg forresten glæder mig meget til. Omend jeg stadig frygter to små børn samtidig, så er jeg sikker på at det nok skal blive godt.

Med disse ord, ønsker jeg jer alle et rigtigt godt nytår – og på gensyn i 2013!

Birthday Give Away

08.09.2012 af: Tine Kategori: Bloggen, Konkurrencer

I forbindelse med bloggens 3 års fødselsdag har Mamalicious været så flinke at udlodde en ekstraordinær stor gave til mine læsere. Så hvis du, din søster, din veninde eller måske din kollega er i lykkelige omstændigheder, så udlodder jeg hermed et fint sæt tøj i str. M fra Mamalicious.

Du vinder et komplet outfit. Jeans, cardigan og top.

  • Det eneste du skal gøre er at smide en kommentar med dit navn og din mail
  • Og så ville jeg da blive glad hvis du gad følge mig på Bloglovin (med det er ikke et krav)

Konkurrencen løber indtil fredag den 14/9 kl. 15.

3 Years

07.09.2012 af: Tine Kategori: Bloggen

Imorgen er det 3 år siden, jeg startede bloggen op. Kan huske at jeg pludselig fik lyst til noget at lave midt i min periode som arbejdsløs. Og bloggen blev mit fristed. Mit holdepunkt midt i en elendig tid. For ja, det var sgu ikke sjovt at sidde arbejdsløs og single i en nyindkøbt lejlighed. Pludselig var på familien på Lolland meget langt væk. Dagene var lange når alle vennerne var på job, og ud over motion, fik jeg rigtigt meget tid til at gå med internettet og bloggen:-)

Bloggen ligner stadig sig selv på mange punkter. Jeg skriver om hvad der foregår i min hverdag, og tager billeder af tøj og nye køb. Præcis som jeg gjorde det for 3 år siden. Og alligevel er der jo sket en del. Se bare her:

  • Jeg er blevet forlovet med den dejligste mand (og mest omsorgsfulde far!)
  • Jeg er blevet mor til en dejlig pige og har en dreng i maven
  • Jeg fik arbejde efter ca. 6 måneder som arbejdsløs, og er stadig i virksomheden
  • Bloggen er rykket fra blogspot til Blog HQ
  • Jeg var bypige i en nybygget lejlighed og bor nu i et gammelt hus på landet
  • Ansigtet og kroppen er blevet rundere, men smilet er blevet bredere:-)

Nogle af jer har sikkert været med fra starten, og andre er kommet til gennem tiden. Jeg takker jer allesammen. Hver og en. Tak for 3 gode år, og forhåbentlig mange flere ud i fremtiden. Håber I vil fortsætte med at følge med i mit eget lille eventyr gennem livet.

TAK

Dusty Rose

16.06.2012 af: Tine Kategori: Baby, Bloggen, Dagens

Gårsdagens gode vejr indbød til lidt lysere tøj, og derfor fandt jeg en gammel kjole fra New Look frem fra gemmerne. Tror faktisk kun det er anden gang, jeg har den på?!

Jeg beklager at jeg ikke er en ret stabil blogger for tiden. Men nogle dage går alt bare op i familie, job og huslige pligter, og så når jeg ikke at tænde computeren. I kender sikkert det med at have travlt med bare at få hverdagen til at fungere? Sådan har vi det i øjeblikket. Vi drøner hjem fra job for at hente inden vuggestuen lukker, vi skynder os at lave mad inden det er sengetid, og vi suser rundt om aftenen for at holde huset nogenlunde pænt. Og oven i det vil vi jo også gerne se lidt til hinanden uden at det bliver over opvasken eller under tøjvask. Det kræver sin kvinde at være småbørnsmor. Så hatten af for alle mødre (og fædre)!!

Jeg har dog et par gode indlæg i ærmet, så I slipper ikke for mig så let:-)

Side 3 af 41234

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier