For 3 år siden fik vi nøglerne til vores hus, og en måneds tid senere rykkede vi ind. Vi havde i en periode på 3 måneder boet til leje i noget gammel l*rt, fordi min mands hus blev solgt før vi kunne rykke ind i noget nyt. Jeg var højgravid med Anton, og endte faktisk med at føde 14 dage før vi overtog husnøglerne. Så det var et par hektiske måneder. Først en flytning som gravid i niende måned, derefter bo med en nyfødt i en midlertidig bolig, og derefter endnu en flytning med en 5-6 uger gammel baby på armen (+ en 1 1/2 årig selvfølgelig). Det var ikke noget at sige til, at jeg var ret presset i den periode!!
Heldigvis viste huset sig dog at være det helt rigtige for os – og ventetiden værd. Vi har følt os hjemme fra dag 1. Faktisk var det lidt af et tilfælde, at vi endte her. Vi havde i længere tid set på en masse huse i andre områder, og havde faktisk også budt på et par stykker. Ja faktisk havde vi netop budt på et hus, da vi fik muligheden for at se på dette hus. En tidligere kollega havde nemlig opsnappet at vi var på husjagt, og da hans forældre skulle ud af deres hus, synes han vi skulle se deres. Det var endnu ikke sat til salg via en ejendomsmægler, men de ville gerne ud af det, da hans far nogle måneder forinden var endt i kørestol pga. et hjerneblødning eller et hjertetilfælde.
Vi havde egentlig ikke lyst til at se huset, da vi jo netop havde budt på et andet hus, men vi endte med at give det en chance, når nu de havde været så søde at tænke på os. Min kollegas forældre var begge omkring de 70 år, og havde selv bygget huset i 1970. Jeg havde derfor forventet en brunlig 70’er villa med grønt badeværelse og tæpper på gulvene. Men det var helt anderledes. Huset var blevet istandsat i løbet af de sidste år, og kun de to badeværelser var originale. Køkken, tag og nogle vinduer var blevet udskiftet inden for den seneste årrække. Så de dyre poster var klaret. Og der var fin plads til en familie på 4.
Vi var forelskede i huset. Men vi havde jo stadig budt på et andet hus. Det gik dog ikke værre eller bedre end at buddet på det andet hus blev afvist. Så nu kunne vi koncentrere os om “vores” hus. I og med at huset ikke var endt hos en ejendomsmægler endnu, valgte vi at klare det hele i en privat handel. Den tidligere ejer havde dog haft et par ejendomsmæglere ude for at give en pris, og vi undersøgte selv markedet, og vi var heldigvis rimeligt enige om en pris.
Her 3 år senere har vi faktisk ikke lavet ret meget indendig. Vi har opdateret det ene badeværelse lidt, men ellers har vi bare malet. Køkkenet var som sagt istandsat, og selvom det ikke er, hvad jeg selv havde valgt, så er vi glade for det. Stuen er dejlig stor og lys, og her skiftede vi de sidste vinduer for lidt over 1 år siden. Soveværelset var oprindeligt to værelse, så vi har masser af plads at boltre os på;-)
Udvendig har vi opdateret en del. For- og baghave var ikke så børnevenlig, og derfor brugte vi i efteråret en del penge på at få lavet ny belægning osv. Nu mangler der kun en træterrasse i baghaven, og så er det vist bare at læne sig tilbage og nyde end arbejde (indtil vi finder på noget nyt!).