Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Kategoriarkiv: Børn

Fotograf i børnehøjde

22.12.2015 af: Tine Kategori: Børn, Inspiration

Blitz77_børnefotograf_odense_thespacebetween1

Blitz77_børnefotograf_odense_thespacebetween2

For snart 2 måneder siden hev jeg ungerne med til fotograf. Lidt nervøs, da det var sen eftermiddag, og de havde haft en lang dag i børnehave. Men med håbet om at der ville komme nogle gode billeder ud af det. Og det gjorde der!!
Vi havde en aftale med Brian, som ejer Blitz77 på Dalumvej i Odense. Brian har 14 års erfaring som fotograf, og laver både fotos i eget studie, street foto shoots og tager skole-/børnehavebilleder. Og så er han far til to mindre børn. Så han har altså en del erfaring med børn. Og det kan tydeligt mærkes!

Sofia var på lige fra starten. Hun poserede som om han aldrig havde lavet andet. Men Anton gad i hvert fald ikke fotograferes. Han stak i et hyl, så snart han blev sat til rette på stolen. Men med lidt hjælp fra en sej bil, som Brian havde stående, så fik vi nogle gode billeder af ham også. Faktisk var der så mange gode billeder af dem begge, at jeg havde svært ved at vælge. Jeg ville jo gerne have haft dem alle sammen;-). Men jeg endte med at vælge 2 stk. 30 x 30 billeder, og 8 stk. i en lille billedbog.

Jeg har ofret en del penge på at sætte billederne i en lække ramme. Det giver altså det sidste finish, som sådan nogle gode billeder fortjener. Brian fortalte mig at rammerne er med til at bevare billedernes glans og farver. Så ikke et ondt ord om IKEA rammer, mens hvis man gerne vil have billederne om 20-25 år, så skal man måske investere i nogle andre rammer. Så det må jeg vist hellere gøre med de små billeder på billedvæggen;-)

Sjov med kastanjer

26.10.2015 af: Tine Kategori: Bolig, Børn, Snik snak

Kastanjer_kreativ_thespacebetween

Håber I har haft en god weekend? Jeg har haft en fantastisk en af slagsen. Den startede faktisk noget usædvanligt, da jeg havde taget løbetøjet med på arbejde i fredags. Kender I det med at man ingenting får lavet når først man sætter sig i sofaen fredag eftermiddag? Det ville jeg gerne undgå, da alt for mange af mine hverdagsaftener foregår sådan lige for tiden! Så jeg løb en tur så snart arbejdsdagen var omme. Det betød nye omgivelser, fantastisk efterårsvejr og lidt besvær med at finde rundt. Så jeg endte med at løbe 8,5 km. En helt perfekt måde at starte weekenden på! Så var der plads til rødvin og bøf, da først jeg kom hjem;-)

Som nok alle andre danske børnefamilier har vi de sidste par uger, været på kastanjejagt. Sofia er helt ekset med at finde det brune guld, så hun kan slet ikke stoppe. På det punkt ligner hun lidt mig. Jeg er også sådan en type, som elsker at lede efter ting. I min barndom var jeg altid den, som fandt flest ting på stranden. Jeg havde en evne og en tålmodighed til at finde sindssygt mange vættelys, forstenede dyr eller smukke sten.

Vi har efterhånden produceret en del ting med kastanjer. Nogle af dem pænere end andre. Men alle ting hænger fremme. Jeg synes det er så hyggeligt at få øje på dem når vi kommer hjem. Så kan vi snakke om vores tur i skoven, da vi hoppede efter grenene for at ryste kastanjerne ned eller om da vi havde snor over det hele, da vi skulle lave edderkopper.

Vi har stadig posevis af kastanjer liggende. Har I nogle sjove forslag til hvad vi kan bruge dem til?

Kalendergaver fra eBay til pige (4-5 år)

23.10.2015 af: Tine Kategori: Børn, Inspiration, Nye køb, Tumling

Kalendergaver_pige_ebay_thespacebetween

Jeg er så småt gået i gang med kalendergaver til ungerne og tænkte at jeg ville dele mine fund med jer. Jeg elsker at det hele kan klares på nettet, og denne gang har jeg tyet til eBay. Noget af det er sikkert noget bras, men jeg synes faktisk det plejer at være rimelig kvalitet. Men med de priser kan man jo ikke forvente det helt store. Jeg prøver at jeg holde budgettet nede på kalendergaver, da jeg synes det bare skal være en lille ting. Dog må det gerne være noget brugbart, da jeg ikke gider finde alle kalendergaver bagerst i skabene i januar måned.

Sofia er helt vild med at skrive og tegne for tiden, så jeg har fundet nogle små søde notesbøger, penalhus, kuglepenne, blyantspidsere og stempelsæt. Er sikker på at det vil falde i god jord hos min lille tøs.

Ud over det er hun selvfølgelig vild med Frost, og derfor har jeg fundet lidt plastre og klistermærker. Plastre bruger vi hele tiden, og klistermærkerne kan hun bruge, når hun vil være kreativ. Læbe pomade er også et stort hit, og her fandt jeg nogle søde små dyr.

Sæbeboblepistolen, kalejdoskopet og bolden med lys var bare fordi jeg synes der skulle være lidt reelt legetøj også:-). Vi har efterhånden været igennem et stort antal sæbeboblepistoler, men igen af dem virker meget mere end 15 minutter. Forhåbentlig er denne bare lidt bedre.

Doc McSuffins er blandt favoritterne på Netflix, og her faldt jeg over en madkasse med indbygget drikkedunk. Den passer perfekt til børnehaven, hvor madkassen efterhånden er ret slidt. Som I kan se på listen neden for koster den over de 80 kr., som man helst skal holde sig under for at undgå told og importgebyr. Men denne kan man sagtens købe, da sælgeren er fra England. Told og importgebyr kommer først på hvis man handler uden for EU.

Nogle af tingene er også fra Østen, men hvis man bestiller nu, burde de være hjemme til sidst i november. Min erfaring er, at de kommer inden for 7-14 dage. Kun en sjælden gang tager det længere tid. Mine køb er altid dukket op, så det behøver man ikke frygte.

Dog har jeg for en sikkerheds skyld købt de resterende gaver i rigtige butikker. Her har jeg købt modellervoks, et håndklæde, et par leggins, en malebog og lignende.

Har I styr på  kalendergaverne?

Min plan er at lave et lignende indlæg til kalendergave til små drenge, samt en til voksne mænd. Er der andet, I kunne bruge til noget?

Blyantspidser til 6,50 kr.

Læbepomade til 4,74 kr./stk.

Plastre til 21,02 kr.

Bold med lys til 5,87 kr.

Notesbog til 4,74 kr./stk.

Stempelsæt med 6 stk. til 10,06 kr.

Doc McStuffins madkasse med drikkedunk til 85,23 kr.

Kuglepen til 4,74 kr.

Sæbeboblepistol til 23,32 kr.

Kalejdoskop til 59,06 kr.

Penalhus til 6,50 kr.

Tatoveringer til 10,02 kr.

Hvordan finder jeg tid til mig selv?

11.10.2015 af: Tine Kategori: Børn, Snik snak

Tidtilsigselv_morblogger_thespacebetween

Nu pev jeg lidt over for lidt søvn og alt for vågne unger den anden dag. I sådan nogle perioder har jeg sindssygt svært at finde tid og overskud til at gøre noget for mig selv. Det kender enhver mor vel?!. Ja, faktisk er det også svært at finde tid til mig selv når tingene kører på skinner. Den ene dag tager jo lige som bare den anden, og det kan være svært at pleje mine egne interesser, når det først er muligt efter ungerne er puttet kl. 19. For herefter kommer jo tøjvask, madpakker og rengøring. MEN jeg har lært at prioritere mig selv – også selvom jeg mest har lyst til at smide mig i sofaen og glo ligegyldigt TV, læse blogs eller følge med i andre folks liv på Facebook eller på Instagram så snart ungerne sover. Nogle gange glemmer jeg at prioritere mig selv, men så kan jeg kan hurtigt mærke det. Jeg falder nemlig hurtigt tilbage i den gamle rytme med at undlade motion, spise usundt og sove dårligt. Når jeg prioriterer mig selv har jeg det meget bedre.

Ja, det kræver viljestyrke at begive mig ud på en løbetur, når mørket er faldet på og det småregner, og jeg egentlig allermest har lyst til at krølle mig sammen under min dyne. Men jeg husker mig selv på, at jeg aldrig vil fortryde det når først jeg er kommet hjem igen. Det samme gælder hvis jeg har dårlig samvittighed over at tage ud med arbejdet eller at bruge lørdag formiddag på at shoppe. Tiden går jo fra at være sammen med mine børn! Det er helt sikkert mine første tanke. Men jeg minder jeg mig selv om at JEG også skal have lov til at være andet end mor. Jeg skal tanke lidt op på Tine-kontoen en gang i mellem. Om det så er med at løbetur, en tur i supermarkedet alene eller en weekend med tøserne, det er lige meget. Men det er i princippet i, at jeg smider tanken væk om at jeg er en dårlig mor, fordi jeg vælger mine børn fra. Jeg tror på at jeg bliver en bedre mor, ved at tage mig tid til at lave nogle af de ting, som jeg godt kan li’.

Når man får styr på sit mindset, handler det om at finde tid. Og ja, det er en kæmpe udfordring i enhver familie. Hos os hjælper det helt lavpraktisk at have en familiekalender hængende. Her skriver vi alle aftaler ind, så vi kan se hvornår der kunne være tid til lidt alenetid for enten mor eller far. Ikke at alting behøver tage lang tid og skrives i kalenderen. Fx handler en løbetur måske kun om 45 minutter, men hvis man gerne vil spise frokost med pigerne, skal det helst ikke være den dag, far skal spille fodbold.

For at skabe tid i hverdagen, laver vi madplan og handler ind til den kommende uge om søndagen. Vi tilbereder også mad på forhånd, hvis vi kan se at det kommer til at brænde på i løbet af ugen. Jeg synes faktisk det hjælper rigtigt meget ikke at skulle handle på en hver dag. Hvem har ikke prøvet at stå i supermarkedet kl. 16.45 og panikhandle for at kunne nå at smide lidt aftensmad på ungerne inden de blev alt for trætte?

Min erfaring er at mænd er meget bedre til at prioritere dem selv end vi kvinder er. De tænker sgu ikke over at de tager til fodbold for tredje gang på en uge! Så jeg har nok bare lært af min mand. Ikke at han er meget væk, men han har ikke samme dårlige samvittighed som jeg har kæmpet med. Det betyder også at han har været en kæmpe støtte i at jeg fik nosset mig sammen til at gøre noget for mig selv. Han har sparket mig bagi når jeg var lige ved at falde tilbage i den gamle sofa-fælde. Han har opmuntret mig og husket mig på at han sagtens kan tage med børnene på legepladsen mens jeg fik lidt af min kreativitet skudt ud med at lave en gateau Marcel.

Huske I at gøre noget for jer selv?

Om børn & søvn: Ha ha, mor!

09.10.2015 af: Tine Kategori: Børn, Tumling

Børn

Jeg føler jeg er levende død for tiden! Sofia og Anton presser os til det yderste med putning og søvn. Heldigvis fik jeg et par dages uafbrudt søvn i London! Anton har i snart 2 måneder sovet i juniorseng, fordi han var begyndt at kravle over sin tremmeseng. Det har desværre betydet at han kommer ud af sit værelse 2o gange før han falder i søvn. Selvom vi samtidig tog middagsluren fra ham, så er han desværre ikke så træt at han bare kollapser. Nej, han bliver ved og ved og ved. Nogle gange er jeg så imponeret over at han kan holde sig vågen, for hans øjne triller rundt i hovedet på ham. Vi har selvfølgelig prøvet at blive på værelset sammen med ham, men det er heller ikke en løsning.

Sofia er heldigvis god til at falde i søvn, men hun påvirkes også lidt af Antons renden frem og tilbage. Hun har et par enkelte gange bedt om ro på gangen;-). Hun har dog i snart lang tid vågnet flere gange om natten for at komme ind til os. Vi følger hende selvfølgelig tilbage i seng, men nogle gange går hun fuldstændig i baglås. Og så ender hun i vores seng. Det betyder at jeg sover rigtigt dårligt og har ondt i hele kroppen fordi jeg ikke bevæge mig. Hun er bange for mørket for tiden, så vi har anskaffet en lille natlampe til hende. Det har hjulpet en del.

De sidste par dage er Anton også kommet ind til os. Han savnede vist bare sin mor efter London turen. I hvert fald sagde han direkte til mig, at han bare gerne ville sove sammen med mig <3. Det har jeg selvfølgelig respekt for, men jeg ønsker ikke samsovning med mine børn. De skal som udgangspunkt sove i deres egne senge, og så kan de ligge hos os hvis de er syg, har mareridt eller lignende.

Dér hvor det bliver en kæmpe udfordring med to børn, som hellere vil ligge i mors og fars seng end deres egne er, når de vækker hinanden. Fx hvis den ene har ligget hos os i løbet af natten, og den anden kommer tidligt om morgenen for at sove den sidste time hos os. Så vågner de op når de ser hinanden. Også selvom det er før kl. 6!!!

Hvad dælen gør I andre med puttesyge børn? Og hvordan håndterer I to børn i soveværelset eller sengen?

Jeg har tænkt tanken med at lade dem dele værelse. Måske kan de føle sig mere trygge på den måde? Men jeg er selvfølgelig også bange for at de bare holder fest i stedet for at sove. Samtidig vil Sofia gerne være alene på sit værelse fra tid til anden, og den mulighed forsvinder hvis de skal dele værelse.

Hjælp mig!!

 

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier