Kategoriarkiv: Bryllup

Bryllupsinvitationerne

06.04.2014 af: Tine Kategori: Bryllup

20140406-211305.jpg

Med snart kun to måneder til brylluppet, er invitationerne nu sendt ud. Vi skrev ‘save the date’ i julekortene, og det kommer derfor ikke som en sen overraskelse, at man skal med til brylluppet.
Jeg har en sød kollega, som er skrap til alt det dér grafiske, så hun har været så sød at lave invitationerne. Og så har jeg fået dem printet hos en af vores gode samarbejdspartnere. Det er selvfølgelig ikke alle, der har de muligheder, men i dag findes der rigtigt mange muligheder på nettet, for at designe sine egne invitationer.

Invitationerne skulle afspejle den kærlige men uformelle stemning, som vi gerne vil have til vores bryllup. Ingen af os er specielt traditionsbundne, men alligevel har vi valgt at blive gift i den kirke, som vores børn også skal konfirmeres i når de bliver ældre. Vi havde ellers forestillet os at vi skulle vies dér, hvor festen skal holdes, men det er simpelthen for usikkert ift. vejret. Jeg gider ikke spilde min tid på at bekymre mig over vejret, så nu starter vi festdagen i den lokale kirke:-). Festen bliver dog knapt så formel, da vi har valgt at frabede os festsange. Vi vil gerne have en lidt løsere og mere humoristisk stemning. Og egentlig bare fejre vores kærlighed sammen med den nærmeste familie og en helt bunke venner.

Invitationerne er prydet med et par selvdesignede hjerter. De kommer til at gå igen på bordkort, bordplan osv. På den måde er der lige som en råd tråd gennem hele brylluppet.

Rosemunde

21.03.2014 af: Tine Kategori: Baby, Bryllup, Inspiration, Samarbejde

Jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke ejer et eneste item fra Rosemunde. Jeg kender dem nok mest for deres basistoppe, men ellers ved jeg ikke rigtigt, hvad de står for. Det danske firma har dog eksisteret i snart 10 år, og har en meget romantisk og feminin stil. Det er ikke min stil, og derfor har jeg nok aldrig haft Rosemunde som top af mind. Men de laver faktisk nogle fine ting!

Jeg er fx helt forelsket i den sorte vintagetop og silkebukserne. Faktisk så meget at jeg godt kunne finde på at købe sættet. Jeg tror det ville blive skambrugt hen over sommeren, da det er perfekt til arbejdsbrug. Tilsæt så lige mine Pretty Ballerinas, og så er jeg jo good to go:-). Blusen ville også være perfekt til et par skinny jeans og et par høje hæle, hvis den nu stod på en aften uden børn.

Rosemunde har faktisk også et godt bud på Sofias kommende brudepigekjole. Blondekjolen er super sød og ville helt sikkert gøre sig godt til det forsommer bryllup, vores nu er. Sofia er ikke god til ting, der strammer for meget over arme bryst, så kjolen vil måske falde i hendes smag. Dog er hun nået til en alder, hvor hun sagtens kan have en mening om, hvad hun skal have på. Nogle morgener må jeg pænt finde noget andet til hende. Godt gjort!

God weekend. Min står på renovering af badeværelse, hygge med venner og familie samt færdiggørelse af bryllupsinvitationer.

Indlægget er lavet i samarbejde med Rosemunde

Vielsesringene

09.01.2014 af: Tine Kategori: Bryllup, Samarbejde

Både kæresten og jeg bærer en forlovelsesring på venstre hånd. På min højre ringfinger har jeg en Lovepod fra Pandora. Hvad gør man så lige når der også skal være plads til en vielsesring?? Vi har snakket lidt alternativer. Det ene er at jeg får sat flere sten i min forlovelsesring og dermed opgraderer den til en vielsesring. Den anden er at jeg gemmer forlovelsesringen eller Lovepod’en væk og gør plads til en ny ring. Hvad har I gjort? Begge mine ringe betyder meget for mig, og jeg ville nødigt skulle undvære at kigge på dem hver dag. Dog ville jeg da elske at få en ring, som er specielt udvalgt til at vise vores kærlighed til hinanden. Så jeg har selvfølgelig kigget lidt rundt for at se hvad vores muligheder er.

Vi er heldigvis meget enige om stilen. Vi er begge mest hvidguld, og vil gerne have en forholdsvis klassisk ring. Ikke en med alt for mange krummelurer og graveringer. Jeg er til bling, og jeg kunne derfor ikke forestille mig en ring uden sten. Gerne så mange som muligt:-)

Alle ringene er fra Aveny, som med over 53 års erfaring i branchen, har et stort udvalg af både ringe, halskæder, armbånd og meget andet, og så har de også mærker som JewlsCPH og Kranz & Ziegler. De har desværre ikke butik på Fyn, så jeg må nøjes med at lure over nettet.

Indlægget er lavet i samarbejde med Aveny

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier