Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Kategoriarkiv: Dagens

Til 30 års fødselsdag i Gestuz blondekjole

10.05.2015 af: Tine Kategori: Dagens

Kjole fra Gestuz og stiletter fra Bianco

I dag fylder min dejlige lillesøster 30 år! På en skøn søndag i maj. Og så ydermere på mors dag! I går fejrede vi hende til stor fest med sushi, drinks og god musik. Det var uden børn, og jeg var hoppet i det fineste festtøj. Nemlig min kjole fra Gestuz, som jeg hapsede til en god pris til udsalget i vinters. Jeg har haft den på et par gange, og jeg føler mig mere og mere tilpas i den. Den sidder ret stramt, og det er altså noget af en overvindelse at vise så meget krop!  Jeg har aldrig været decideret ked af min krop, men jeg har altid været meget bevidst om at klæde mig efter min kropstype. Og stramme kjoler har altså ikke været på programmet i rigtigt mange år. Men jeg prøver igen, og lader være med at tænke så meget på at maven måske er lidt for blød, numsen for bred og barmen for lille. Det må være nogle af glæderne ved at have født og ammet børn:-)

Jeg følte mig dog rigtigt godt tilpas i kjolen, og shape wear kan altså gøre rigtigt meget. Så behøver man ikke tænke alt for meget på hvor meget maven nu buler ud. Alt bliver ligesom holdt lidt mere på plads. Eneste minus er dog at det også trykker min barm flad. Og den er altså svundet noget ind under vægttabet, så den behøver faktisk ikke blive mindre! Kan I anbefale noget shape wear som ikke presser alt for meget på barmen? Jeg bruger lige nu en slags “underkjole” og det skal helst være samme princip. Jeg duer ikke til shorts eller høje underbukser, da jeg synes det ruller på de forkerte steder.

Dagens i Saint Tropez Oldie but Goodie

26.04.2015 af: Tine Kategori: Dagens, Motion, Vægttab

Kjole fra Saint Tropez, halskæde fra Marc by Marc Jacobs og flats fra Pretty Ballerinas

Billedet er ikke fra i dag, men fra i torsdags. I dag har jeg nemlig tilbragt det meste af dagen i løbetøj, da jeg har deltaget i mit første løb nogensinde. Nemlig I Form løbet her i Odense. Det var lidt af en hurtig beslutning, og jeg blev først tilmeldt sent torsdag aften. Egentlig havde jeg først afvist idéen om at deltage da en fra min mødregruppe ville have mig med, men jeg skiftede mening, da jeg gerne ville teste min form. Jeg har løbetrænet intenst den sidste måned, og løb min første 5 km sidste weekend. Endda i en udmærket tid for en utrænet løber som mig. Så jeg er jo vant til at løbe, men tænkte at jeg gerne ville have haft lidt flere kilometer i benene inden jeg skulle prøve kræfter med et officielt løb. Men det gik faktisk over al forventning. Jeg var ikke for alvor presset på ruten rundt i Odense centrum. Lungerne blev presset en lille smule, da vi 1½ kilometer før mål skulle op ad en lang bakke, men mine ben var gode. Jeg tror faktisk godt jeg kunne have løbet lidt længere i dag:-)

Den fejl har jeg dog lavet tidligere. Nemlig at gå alt for hurtigt frem, fordi jeg har følt mig klar. Da jeg for alvor begyndte at løbe i august sidste år, øgede jeg (for) hurtigt distancen, og efter en måned kunne jeg ikke støtte på mit ene ben pga. et ømt knæ. Jeg måtte derfor stoppe fuldstændig. Jeg kunne godt holde til den ugentlig kvinde cross, men længere distancer gik ikke. Derfor er jeg meget opmærksom på at tage turene i et roligt tempo denne gang, og ikke at gå for hurtigt frem. Min løbepause endte med at vare til februar i år, og siden da har jeg løbet små ture for at få mere styr på ben og teknik.

Men i sidste weekend nåede jeg så de gyldne 5 kilometer uden at være presset. Det var derimod også en tur, som godt kunne have været længere. Men nu holder jeg fast i 5 km de næste par uger, og så kan jeg lige så stille og roligt øge tempo eller distance. Jeg vil meget gerne kunne løbe 10 km når vi kommer hen i efteråret. Det er faktisk helt surrealistiske at høre mig selv, sige det, for løb har aldrig været en favorit! Men jeg er blevet grebet af det. Nok fordi jeg kan se så meget fremgang. Da jeg startede til kvinde cross i april sidste år, kunne jeg ikke en gang løbe 1 km. Så det giver virkelig vinger at det hårde arbejde med både træning og vægttab kan ses på den måde.

Min mand løber også, og træner til både ½ og helmarathon, så det kan godt være lidt at et puslespil at finde tid til træning. Men vi er gode til at give hinanden plads, og vi løber enten om aftenen, når ungerne er puttet eller om morgenen i weekenden. Det er en fantastisk måde at starte lørdag morgen på, når man kl. 7 kan løbe i dansk forårsvejr mens fuglene pipper løs. Det er nærmest terapi for mig, og jeg nyder tiden helt for mig selv.

 

Stribet Vila kjole

14.04.2015 af: Tine Kategori: Dagens, Vægttab


Kjole fra Vila og støvler fra Belmondo

Et outfit fra i går, hvor det trods alt var lidt bedre vejr end i dag. Jeg tilbragte dog det meste af dagen i et koldt og utæt mødelokale, så jeg havde slet ikke fået tøj nok på. Mine tæer var dybfrosne efter et par timer, og jeg måtte varme mig under et medbragt halstørklæde. Men trods kolde tæer, så var det dejligt at hoppe i strømpebukser og kjole. Det er ikke noget, jeg gør mig så meget i. For næsten 1 år siden prøvede jeg også, men jeg er ikke blevet bedre til det.

Jeg må dog ærligt indrømme at kjolen sidder noget bedre her 12 måneder og 14 kg efter. Maven ser knapt så rund ud og lår, kinder og arme er også svundet en del ind;-), så måske jeg efterhånden godt kan være bekendt at vise lidt ben frem på jobbet! Har I nogle gode fifs til kjoler til arbejdet? Måske ligefrem direkte links til webshops med tækkelige kjoler?

Black Brunch

12.04.2015 af: Tine Kategori: Dagens, Motion, Nyt, Vægttab

Kjole fra Soyaconcept, flats fra Marc by Marc Jacobs og halskæde fra Sif Jakobs

I lørdags var vi til fødselsdagsbrunch hos mandens mormor. Hun fyldte 89 år, og har de sidste mange år holdt sin fødselsdag på et hotel i Kerteminde. Kerteminde er sådan en hyggelig by, og vi nåede da også lige et par minutter på havnen med ungerne inden turen igen gik til Odense. Jeg udnyttede det gode vejr, og var hoppet i strømpebukser og ballerinaer. Sidste nævnte for første gang i år, faktisk. Håber snart vejret bliver mere stabil, så de kan findes frem til hverdag.

Kjolen købte jeg i efteråret, og det er første gang, jeg har den på. Og den er faktisk allerede på kanten til at være lidt for stor. Den kunne i hvert fald godt sidde mere til, så der kom lidt figur frem;-) Min figur er nemlig ved at være dér, hvor jeg gerne vil være. Jeg kæmper en kamp for at sænke mit taljemål, men resten er jeg efterhånden ret godt tilfreds med. Jeg har faktisk ikke det store ønske om at komme ret meget længere ned i vægt, for jeg følger mig ret tilpas, hvor jeg er nu. Jeg er stadig ikke normalvægtig rent BMI mæssigt, men jeg elsker mine bløde former, og synes de klæder mig. Der er nogle kropsdele som er svundet ret meget ind under vægttabet (!), og dem ønsker jeg at bevare:-). Jeg holder dog ved på motionen, for jeg har stadig et ønske om at stramme op. Mave, lår, bagdel og arme kunne godt være pænere at se på, og det håber jeg at cross fit og løb kan klare. Det er en god blanding af konditionstræning og løft/øvelser.

Om 2 uger starter jeg på endnu en form for motion, men den skal jeg nok fortælle meget mere om når jeg har været af sted. Det er simpelthen en form for løbeklub, hvor man bliver guidet af en løbetræner. Et ret usædvanligt træk for en som mig, som ikke elsker løb, men nu prøver jeg at udfordre mig selv. Jeg har nemlig stor-nydt løbeturene på det sidste, og jeg har brug for lidt fif til at løbe bedre og gerne længere.

Pæn Påske

07.04.2015 af: Tine Kategori: Dagens, Vægttab

Jeg håber I alle sammen har haft en god påske. Som jeg skrev den anden dag, så har min stået i hyggens tegn. Efter et par dage på Lolland med intenst samvær med mormor og morfar, nåede vi også at nyde det gode vejr hjemme i haven. Faktisk var vi i haven to dage i træk, og vi fik påbegyndt (og afsluttet) en masse projekter. Vores have bærer præg af at vi overtog huset fra et ældre ægtepar, så vi har fjernet en del bede for at gøre den mere nutidig. Jeg har flyttet mange sten hen over påsken, og jeg kan godt mærke at kroppen er træt – på den gode måde altså:-)

Udover havearbejde fik jeg også dyrket en del motion. Faktisk kom jeg ud at løbe hele tre gange. Og så har jeg lavet min 7 Minute Work Out også. Faktisk fungerer den fint sammen med en løbetur. Den ene dag brugte jeg den som opvarmning, men ellers laver jeg den efter løbeturen. Det er en god måde at af-jogge på. I hvert fald for mig. Løbeturene er stadig ikke min favoritdisciplin, men jeg kommer af sted. Der er det vigtigste! I går gad jeg egentlig ikke, men jeg kom af sted ved 19 tiden. Det var det smukkeste forårsvejr, og jeg endte med at løbe en fantastisk tur. Jeg tog en ny rute og pludselig havde jeg mistet orienteringen lidt. Jeg var simpelthen for opslugt af naturen, vejret og musikken i ørerne. Heldigvis havde jeg lige overhalet en cyklist, som var ved at rette på sin cykelhjelm, så jeg måtte spørge ham om vej:-)

De næste par dage bliver det ikke til meget motion, for kl. 5.40 i morgen drager jeg mod Berlin med arbejdet. Og jeg er først hjemme torsdag aften kl. 21. Dagene i Berlin er tætpakkede, så løbeskoene lader jeg blive hjemme. Dog skal vi vandre Berlin tyndt, så der kommer forhåbentlig nogle skridt på kontoen.

Billedet er fra påskefrokosten på Lolland. Jeg var igen igen hoppet Saint Tropez kjolen. Den redder mig hver gang. Især på de dage, hvor man ved at der skal list ekstra mad i maven. Den skjuler det nemlig godt:-)

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier