Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Kategoriarkiv: Dagens

Striber på tværs

19.04.2014 af: Tine Kategori: Dagens

Den stribede kjole understreger nok bolledejsmaven og den manglende talje lige lovligt meget, men den anden dag havde jeg lyst til at hoppe i en kjole. Det gør jeg ellers aldrig på en arbejdsdag, men i onsdags, hvor solen var lovet frem, blev jeg så inspireret af det gode vejr, og endte derfor i kjole, strømpebukser og ballerinaer.

Kontoret var ryddet for mennesker og jeg kunne derfor lufte lårbasserne i fred. Jeg er jo åbenlyst plussize – og stolt af det – og vil gerne hylde mine former, i stedet for at gemme dem, men jeg synes også det er lidt af en overvindelse at vise så mange former på arbejdet. Jeg kunne godt ønske mig at kjolen lige var 5-10 cm længere. Så ville jeg nok bruge den lidt oftere på jobbet. Den er lige kort nok. Især på de dage, hvor den står på præsentationer for kollegaer eller ledere. Der må det gerne være lidt mere tildækket:-)

Jeg håber I nyder påsken. Vi holder pt. ferie på Lolland, men er tilbage i Odense i morgen.

Nyhavn

01.04.2014 af: Tine Kategori: Dagens

20140401-203111.jpg

20140401-203037.jpg

Et par billeder fra i fredags, da vi nød solskinnet i Nyhavn. Som jeg skrev igår, så havde jeg aldrig før været i Nyhavn. Jeg har ellers besøgt hovedstaden mange gange, men aldrig om sommeren, hvor det jo er oplagt at nyde stedet. Kæresten og jeg spiste lidt frokost på en af de små restauranter inden vi osede lidt i den dyre ende af Strøget. Dog uden at købe noget 0>

Dagens: I kærestens hade-bluse

26.03.2014 af: Tine Kategori: Dagens, Detaljer

Bluse fra Vero Moda, jeans fra Gina Tricot, bangle fra byBiehl og ur fra Guess

Min kæreste hader denne bluse. Det er noget med blomsterne, tror jeg. Men jeg ved det faktisk ikke!! Jeg synes jo ikke den gør det store væsen af sig, men det var da lidt sjovt at tvinge ham til at tage billeder af den;-)

Jeg er max presset på jobbet i øjeblikket, og glæder mig til at trække stikket i weekenden. Det er virkelig tiltrængt at komme lidt væk fra hjemmets fire vægge, og tanke ny energi op. Kan godt mærke at overskud og tålmodighed kan ligge på et meget lille sted i disse dage. Må tage mig selv i ikke at skælde ud over bagateller. Så det bliver dejligt at vende snuden mod Odense søndag og glæde mig til at se mine børn. Nogle gange skal man lige være væk fra hinanden for at blive mindet om, at man jo egentlig ikke kan undvære hinanden.

Morgenstund har guld i mund

24.03.2014 af: Tine Kategori: Dagens

Bluse fra Selected Femme, jeans fra Gina Tricot og wedges fra Marc Jacobs

I morges nåede vi lige at tage et par billeder mens børnene legede i stuen. De var simpelthen så godt i gang med deres lege at vi næsten ikke kunne hive dem i vuggestue. Der var dog ingen vej uden om, for vi havde sygdom (igen) i sidste uge, og der lå derfor en del opgaver og ventede på mit bord. Jeg holder nemlig fri på fredag, da kæresten og jeg skal til København, og jeg skal derfor lige have presset en dags ekstra arbejde ind inden torsdag.

Jeg glæder mig sindssygt meget til Københavnerturen. Vi skal derover, fordi kæresten skal løbe VM Halvmarathon, men vi har valgt samtidig at booke et par overnatninger på Tivoli Hotel, så vi kan nyde hovedstaden. Fredag skal vi derfor bare ose på Strøget og når halvmarathon’et er gennemført, står den på spisning på Cofoco Steak. Og mon ikke vi også kan få tid til at sove længe samt besøge hotellets svimmingpool og sauna.

Monday

17.03.2014 af: Tine Kategori: Dagens, Hår

20140317-154816.jpg

20140317-154838.jpgSkjorte fra Carmakoma, jeans fra Piezsak og wedges fra Marc Jacobs

Jeg har fået ordnet hår af min søde søster. Jeg havde efterhånden en ordentlig udgroning, og spidserne trængte også til at blive klippet lidt. Det blev dog kun til ganske få centimeter, for der skal være så meget hår som muligt til bryllupsfrisuren. Jeg tror faktisk aldrig jeg har haft så langt hår, som jeg har nu. Dog kan det godt mærkes på manken, for jeg mister simpelthen så meget hår for tiden. Jeg river dagligt flere håndfulde hår ud!! Heldigvis plejede min søster mit tynde hår med en masse gode produkter, så jeg håber at jeg kan rette op på tykkelsen inden den store dag. Ellers må der jo nogle extensions til.

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier