Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Kategoriarkiv: Dagens

På Michelin restaurant i Hamburg

12.11.2013 af: Tine Kategori: Dagens, Detaljer

Som nogle af jer sikkert har set på Instagram, tinethespacebetween, så spiste vi lørdag aften på Michelin restauranten Se7en Oceans i Europacentret i Hamburg midtby. Vi var heldige at få bord, og nød i den grad den gode mad. Jeg fik lov til at tage billeder af alle retterne af den søde tjener, og jeg skal nok vise dem til de madinteresserede i løbet af ugen. I første omgang må I dog nøjes med min påklædning den pågældende aften. Efter dette indlæg, nåede jeg lige at smide min nye Whiite kjole i tasken. Så den kom på sammen med de nye støvler fra Belmondo, som jeg fik af kæresten dernede.

Jeg beklager de lidt grumsede billeder. Men jeg lod det store kamera blive hjemme og alle billederne på turen er derfor taget med iPhonen. Og den er altså ikke knivskarp når der skal tages billeder om aftenen. Men you get the picture!

Part Two Jeans

09.11.2013 af: Tine Kategori: Dagens, Nye køb

Bluse fra Peppercorn, jeans fra Part Two , ur fra Guess og wedges fra eBay

Jeg har næsten taget alt tøjet fra min famøse seance (?) med den personlige shopper i Magasin i brug. Denne gang jeans fra Part Two. Jeg prøvede faktisk flere jeans fra Part Two den dag, og jeg kunne sagtens have købt alle med hjem. Men til 700-800 kr. pr. par, nøjedes jeg med at tage et par med hjem. Så må de andre komme til, når kontoen igen er fyldt op. Heldigvis er det nok samtidig med januarudsalget, så måske jeg kan være heldig at finde dem til nedsat pris.

For lige at gøre status på de første 2 ugers arbejde efter barsel, så kan jeg summere det ned til tre ord: fantastisk, hårdt og endnu mere hårdt! Jeg er fuldstændig baldret i hovedet og kroppen når ungerne er puttet, og laver ikke dagens gode gerning derhjemme. Heldigvis har jeg en sød kæreste på barsel, og han har taget helt over på alt hvad der hedder rengøring, madlavning og tøjvask.  Det er jeg ham simpelthen så taknemmelig for. På et eller andet tidspunkt skal jeg nok komme op til overfladen igen, men det tager nok et par uger, før jeg har vænnet mig til min nye hverdag.

Stella Nova t-shirt

03.11.2013 af: Tine Kategori: Dagens, Nye køb

 T-shirt fra Stella Nova, jeans fra Gina Tricot, blazer fra Vila, wedges fra eBay og ur fra Skagen

Det er lidt svært at tage outfit billeder for tiden. Jeg kører hjemmefra i tusmørke og kommer hjem i ditto. I fredags nåede kæresten dog lige at snuppe et par billeder inden den stod på skokøb til børnene. Sofia skulle have et par vinterstøvler og Anton sutsko til vuggestuestart om en måned.

Stella Nova t-shirten er fra den personlige shopper i Magasin i sidste uge. Jeg har ikke kunne redigere lyset nok til at fange at der er en stjerne på maven. Men det er der altså:-). Outfittet er et typisk arbejdssæt for mig. Stramme jeans, løs overdel og blazer. Det er både behageligt nok til en rolig dag på kontoret, men også pænt nok hvis den står på kunde- eller leverandørbesøg.

Me Time

16.10.2013 af: Tine Kategori: Dagens

Saint Tropez bluse, Gina Tricot Jeans og Wedges fra Ebay

Jeg har haft en mig-dag. En dag, hvor kæresten havde taget fri for at se efter Anton, så jeg kunne få lidt tiltrængt tid for mig selv. Det var en pludselig indskydelse i mandags, men jeg nåede at booke en tid til en 90 minutters ansigtsbehandling og besluttede mig samtidig for at købe nyt undertøj.

Sidstnævnte trængte virkelig til at blive opdateret. Det var helt pinligt så slidt det var blevet! Så jeg behøvede eksperthjælp for at finde min rigtige størrelse efter fødsel og amning. Jeg endte da også med et par fantastisk velsiddende bh’er og trusser – og blev næsten 1500 kr. fattigere. Men da det jo er på hver dag, så skal det altså være ordentligt. Jeg gider ikke sådan nogle bh’er, hvor stropperne glider ned, eller hvor blonderne gnaver. Vil hellere betale lidt mere for en bedre bh.

HUSK AT DU KAN VINDE WERRING SMYKKER HER

Sunny Day

13.10.2013 af: Tine Kategori: Dagens, Hverdagens momenter

20131013-191704.jpg

20131013-191555.jpg

Jakke fra Next, tørklæde fra Primark og sneakers fra New Balance

Vi har haft en smuk efterårsdag på Fyn, og vi gik derfor på jagt efter kastanjer, blade og nødder i det nærliggende skovområde. Dog med morgenhår og uden makeup da Anton ikke var til at få til at sove igen da han vågnede i nat kl 03. Så vi har fået lidt afbrudt søvn. Det har vi sådan set fået hele ugen pga Antons mave ikke kan tåle penicilinen, men nu begynder det virkelig at trække tænder ud. Heldigvis slutter medicinen imorgen, da en blodprøve i fredags viste at infektionstallet er nul. Så maven skulle gerne stabilisere sig inden for de næste tre dage. Håber virkelig vi får vores søvn tilbage.

Husk at deltage i konkurrencen om Werring Smykker

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier