Kategoriarkiv: Detaljer

1. juledag i Vila bluse med dyb rygudskæring

06.01.2017 af: Tine Kategori: Dagens, Detaljer, Nye køb

blusemeddybrygudskaering_dybryg_thespacebetween2

blusemeddybrygudskaering_dybryg_thespacebetween1

blusemeddybrygudskaering_dybryg_thespacebetween3

Bluse med dyb rygudskæring fra Vila, bukser fra Saint Tropez, ørestikker fra ByBiehl og Ur fra D&G

Et par hengemte billeder fra julen, hvor vi både fejrede juleaften og 1. juledag hos mine forældre på Lolland. Juledagene føles allerede som flere måneder siden. Det må være den bratte opstart efter nytår. Jeg trænger nærmest allerede til ferie igen. Godt der ikke er længe til påske… eller noget! Heldigvis har jeg er par fridage i forbindelse med Antons fødselsdag i næste uge, og når Sofia har sidste dag i børnehaven og starter i forårs-SFO.

Min bluse med dyb rygudskæring er fra Vila og hedder Viono top. Jeg købte den i en lokal butik for et par måneder siden, og havde den også med på forretningsrejse i Paris i efteråret 2016. Men ellers har den ikke været brugt, da det jo ikke ligefrem er vej til bare arme på denne årstid.

I juledagene, hvor vi ikke forlod den varme stue, turde jeg dog godt tage den på. Vi havde ellers haft store planer om at gå en tur for at brænde noget af konfekten af, men det blev aldrig til noget. Jeg tror vi endte med at være indenfor 4 dage i træk. Men så var børnene også så kuldrede at de trængte til at komme ud og brænde krudt af. De er jo ude mange timer til dagligt, og det kan jeg godt mærke at vi er dårlige til i ferier – i hvert fald i de kolde måneder. Jeg er nemlig ikke den største fan af kulde 🙂

Min mand var VILD med min bluse med dyb rygudskæring. Han spurgte ligefrem hvorfor jeg ikke havde haft den på noget før?! Nogle gange har jeg altså meget svært ved at finde ud af, hvad den mand kan li’ og hvad han ikke kan li’. Velour peplum kjolen var han for eksempel meget utilfreds med til at starte med. Men en glitter bluse med dyb rygudskæring er åbenart et hit. Det er sgu ikke let at finde ud af!

Blusen er super fin, men jeg kan godt mærke, at jeg mangler et par pæne bukser til. Enten et par stramme sorte jeans eller et par lækre bomuldsbukser. Har I nogle gode bud?

Et must i klædeskabet: den lille sorte kjole

21.08.2016 af: Tine Kategori: Dagens, Detaljer, Lykken er, Snik snak

DSC_0978

DSC_0970

DSC_0979
DSC_0981

Kjole fra Gestuz og pumps fra Sofie Schnoor

Forrige weekend fik manden og jeg pludselig en lørdag aften uden børn, og det udnyttede vi ved at tage ud at spise på no. 61 i Vindegade. Jeg havde egentlig mest lyst til bare at dase på sofaen (og spise take away liggende i sofaen!), og kunne ikke rigtigt tage mig sammen til at gøre mig klar. Jeg endte derfor med at få en tøjkrise. Jeg kom simpelthen for sent igang! Kender I det? Jeg hev det ene efter det andet ud af skabet. Intet duede. Indtil jeg kom i tanke om min lille sorte kjole fra Gestuz.

Den lille sorte kjole redder mig altid. Den blev købt på udsalg for 1 1/2 år siden, og selvom den er meget stram, så føler jeg mig tilpas i den. Den har en klædelig længde, den rynker hen over den bløde mave, og de fine blonder dækker de utrænede arme. Faktisk føler jeg mig rigtigt godt tilpas i den! Jeg har haft den på et utal af gange efterhånden, og den er virkelig et af mine bedste udsalgskøb.

Min mave kunne være fladere og min numse rundere, men det bliver jeg vist ikke et lykkeligere menneske af! Næ, jeg er lykkelig nu. Ligesom jeg er. Måske er dette min size happy?

Date night er altid lidt sjovere når man føler sig sexet. Og helt ærligt! Det gjorde jeg sgu! Jeg følte mig on fire;-). Til hverdag går der ofte madpakker og travle-mor i den, så af og til er det dejligt at føle at man stadig kan se godt ud! Det skal ikke forstås sådan at jeg ikke føler mig pæn til hverdag. For det gør jeg da. Jeg prøvet da at være nogenlunde præsentabel. Men det giver bare en ekstra dejlig følelse i maven, når man lige giver øjnene det ekstra lag mascara eller når den lille sorte kjole bliver fundet frem.

No 61 i Vindegade kan for resten stærkt anbefales. Vi koblede os på den tidlige servering, og fik en super lækker 3 retters menu til næsten ingen penge. 325 kr. for 3 gode retter. Jeg fik saltet laks til forret, ristet fisk med hummersovs til hovedret og hindbærdessert med chokolade til dessert. Efter maden havde vi snakket om at tage i biografen, men der var simpelthen ikke plads til popcorn i den lille sorte kjole! Så vi kørte hjem og så film på sofaen:-).

Har I også en lille sort kjole, som får jer til at føle jer sådan?

Dagens i peplum t-shirt

09.08.2016 af: Tine Kategori: Dagens, Detaljer, Nye køb

Peplum t-shirt

Peplum t-shirt

T-shirt fra Gina Tricot, jeans fra H&M, flast fra Zara, ur fra Daniel Wellington og halskæde fra Dyhrberg Kern

Dagens fra en fridag i sidste uge. Jeg havde shoppet ny peplum t-shirt fra Gina Tricot, og den passede perfekt til at tulle rundt i.

Ungerne er begyndt i børnehave igen i går. Og det var tiltrængt! Lige siden tirsdag i sidste uge, har de spurgt om de ikke snart måtte komme over og lege med deres venner;-)

Jeg bruger tiden på at overholde alle de krav, der er til at modtage dagpenge. Og så prøver jeg at få styr på huset. Jeg har længe gerne ville muge ud. Sådan big time! Gå alle ting igennem. Smide ud. Give videre. Sælge. Og det passer heldigvis med at der er et lokalt loppemarked på lørdag. Så der tilbringe Sofia og jeg et par timer for at komme af med nogle af alle vores ting!

Til 90 års fødselsdag i ny frynsenederdel og ny bluse

11.04.2016 af: Tine Kategori: Dagens, Detaljer, Nye køb

Dagens_copenhagenluxe_frynsenederdel_thespacebetween1 Dagens_copenhagenluxe_frynsenederdel_thespacebetween2 Dagens_copenhagenluxe_frynsenederdel_thespacebetween3 Dagens_copenhagenluxe_frynsenederdel_thespacebetween4

Bluse & nederdel fra Copenhagen Luxe og pumps fra Sofie Schnoor

I lørdags pakkede vi bilen og kørte et smut til Kerteminde. Min mands mormor blev nemlig 90 år, og havde inviteret til frokost på et hotel i byen. Hun har holdt fødselsdag på hotellet de sidste 5 år, men denne gang skulle den have lidt mere gas, da det jo var rund fødselsdag;-). De andre år, har det blot været til brunch, men i år stod den altså på rejecocktail, flæskesteg med brun sovs, og isdessert!

Jeg var hoppet i noget nyt tøj i dagens anledning. Nemlig en frynsenederdel og en bluse fra Copenhagen Luxe. Ikke et mærke, jeg er stødt på før, jeg så det i en lille lokal butik her i Odense S. Nederdelen er så fin, synes jeg. Den er lidt sjov med alle frynserne. Jeg er jo ved at lære at gå i nederdel, men jeg kan mærke at den bliver en favorit. Den er så lækker at have på. Smørblød og dejlig stretchy. Dog er den lige på det korteste til mine tykke lår, men med et par tykke strømper, går det nok. Dog ved jeg ikke om den nogensinde kommer på til bare ben? Det må tiden vist vise!;-)

Utroligt nok har vi nærmest alle årene haft godt vejr på oldemors fødselsdag. Sidste år var det også det flotteste solskin, og i år sneg manden og jeg os lige til et par minutter ved havnen. Det er sådan en hyggelig by, og man skal virkelig unde sig selv en tur der til. Gå en tur langs renæssancehavnen, spis en frokost på et af de gode steder ved havnen, og slut af med en is i en friskbagt vaffel i Vaffelhuset.

Dagens på en fridag

17.01.2016 af: Tine Kategori: Dagens, Detaljer

Dagens_sainttropez_fauxfur_tommyhilfiger__suedeankleboots_thespacebetween1 Dagens_sainttropez_fauxfur_tommyhilfiger__suedeankleboots_thespacebetween2 Dagens_sainttropez_fauxfur_tommyhilfiger__suedeankleboots_thespacebetween3Bukser fra Black Swan, bluse fra H&M, jakke fra Saint Tropez og støvler fra Tommy Hilfiger

Fredag havde jeg taget en fridag. Ikke at det var en fridag uden planer – som jeg mest af alt havde brug for. Nej, det var en fridag, som var fyldt med en masse gøremål.  Jeg startede med en frisørtid hos min søster kl. 8, var til fotograf senere på formiddagen, var til et tjek med Anton på OUH lige over middag, og så brugte han og jeg det meste af eftermiddagen på at handle ind til gårsdagens fejring af Anton.

Så da klokken var 15 fredag eftermiddag, kunne jeg endelig slå benene op og nyde resten af dagen med mine unger. Men det gjorde vi så til gengæld også i fulde drag. Vi byggede BRIO togbaner med Antons fødselsdagsgaver i hele stuen,  lavede popcorn og så Disney Sjov.

Min søster klippede et godt stykke af garnet. Det trængte til at få de vintertrætte spidser af, og så synes jeg faktisk det var blevet lidt for langt. Jeg kan godt lide at det er fri af skuldrene. Farven var lidt svær at fange, men det har fået en lidt mere kold tone end sædvanligt. Manden spurgte om jeg var blevet gråhåret, men hvad ved han om at det topmoderne at have granny-hair. Jeg fik dog kun lagt de kølige reflekser ind i toppen. Et skridt af gangen ikk’! Så må jeg lige se om jeg vil gå hele vejen næste gang;-)

God søndag!

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier