Kategoriarkiv: Detaljer

Saint Tropez blondebluse

22.04.2014 af: Tine Kategori: Dagens, Detaljer

I søndags stod den på den årlige påskefrokost med hele min fars familie på Lolland. Det har vi gjort hvert år så længe, jeg kan huske. Det er selvfølgelig lidt anderledes når nu der er små børn, men tidligere kunne der godt være tomme snapseflasker og kortspil en masse. De små banditter sætter dog en naturlig grænse for alkoholindtaget, og jeg havde da også taget tjansen med at køre til os hjem til Fyn sidst på aftenen. Men det gjorde nu ikke så meget, for Anton stod selvfølgelig op kl. 5 den dag, så jeg var godt træt, da vi stod på færgen kl. 19 for at sejle hjem til øen.

Jeg var hoppet i min forholdsvis nye bluse fra Saint Tropez. Den købte jeg, da kæresten løb halvmarathon i København for en måneds tid siden. Faktisk købte jeg en del i Saint Tropez butikken på Strøget, men da det jo går lidt trægt med outfitbilleder for tiden, så har I en masse til gode:-).

Blusen har den fineste ryg med et bindebånd i nakken, men det glemte jeg selvfølgelig at tage billeder af i farten. Ungerne var nemlig allerede placeret i deres autostole, da jeg lige stjal kæresten i 30 sekunder for at tage et par billeder. Så det skulle altså gå lidt hurtigt!

Dagens: I kærestens hade-bluse

26.03.2014 af: Tine Kategori: Dagens, Detaljer

Bluse fra Vero Moda, jeans fra Gina Tricot, bangle fra byBiehl og ur fra Guess

Min kæreste hader denne bluse. Det er noget med blomsterne, tror jeg. Men jeg ved det faktisk ikke!! Jeg synes jo ikke den gør det store væsen af sig, men det var da lidt sjovt at tvinge ham til at tage billeder af den;-)

Jeg er max presset på jobbet i øjeblikket, og glæder mig til at trække stikket i weekenden. Det er virkelig tiltrængt at komme lidt væk fra hjemmets fire vægge, og tanke ny energi op. Kan godt mærke at overskud og tålmodighed kan ligge på et meget lille sted i disse dage. Må tage mig selv i ikke at skælde ud over bagateller. Så det bliver dejligt at vende snuden mod Odense søndag og glæde mig til at se mine børn. Nogle gange skal man lige være væk fra hinanden for at blive mindet om, at man jo egentlig ikke kan undvære hinanden.

Lækker lørdag

16.03.2014 af: Tine Kategori: Dagens, Detaljer

20140316-194726.jpg

20140316-194822.jpg

20140316-194554.jpg

20140316-194528.jpg

Lidt fjantet og lidt irriteret over den stride vind. Fjantet fordi lørdag aften stod på Backstreet Boys koncert i Forum. Jeg blev jo Tine, 15 år igen! Jeg var egentlig mere en Take That pige dengang, men Backstreet Boys blev også fulgt intenst. Jeg var faktisk også til koncert med dem for snart to år siden, så det var lidt sjovt at opleve dem igen. Selvom sangene efterhånden er over 15 år gamle, så hænger teksterne bare fast. Jeg var i hvert fald overrasket over hvor mange sange! jeg egentlig kunne huske;-)

Dagens

26.02.2014 af: Tine Kategori: Dagens, Detaljer, Nye køb

 

 

Skjorte fra Carmakoma, jeans fra Junarose og wedges fra Marc Jacobs

Så nåede jeg et billede med Carmakoma skjorten, som jeg viste i går. Beklager den lidet flatterende baggrund, men vi havde kun 15 sekunder inden ungerne kom løbende. Så det blev kun til et par billeder ud af hoveddøren. Desværre på en dag, hvor skraldebilen havde været forbi!

Dagens

03.02.2014 af: Tine Kategori: Dagens, Detaljer

T-shirt fra 2nd Day, blazer fra Vila, jeans fra Junarose, taske fra Marc by Marc Jacobs, støvler fra Belmondo og ur fra Guess

Hvor har det bare været smukt vejr i dag!! Man bliver jo nærmest helt i forårshumør af al det solskin. Især fordi dagene nu også er mærkbart længere. Det gør i hvert fald noget ved mit humør at det er lyst, når man kører på arbejde og lyst når man kommer hjem. Ikke at jeg har været på job i dag. Anton skulle nemlig til tjek på sygehuset efter hans hudproblemer i starten af december, så jeg benyttede mig af en hjemmearbejdsdag. Det er bare luksus at kunne det. Heldigvis tog han to gode lure på over 4 timer tilsammen, så jeg fik lavet en del opgaver. Faktisk mere end forventet. Man er altså bare mere effektiv når der ikke er “forstyrrelser” fra kollegaer:-)

Vi har på skift ligget syge i weekenden, så det var dejligt at få lidt energi af den skønne februarsol. Inden sygdom nåede vi dog et smut forbi Bellacentret lørdag, for at kigge på børnemode. Jeg havde fået lov til at tage både børn og kæreste med, så vi lavede en hyggetur ud af det. Men mere om det i et andet indlæg. Jeg nåede at tage lidt billeder med mobilen, men jeg må ærligt indrømme at jeg nok tager af sted alene, hvis jeg bliver inviteret igen. Små børn er ikke det mest oplagte at have med sådan et sted! Sofia nåede i hvert fald at pille ved sko hos Arauto Rap og lege under stativerne hos Poppy Rose;-)

Læg for resten lige mærke til den løvemanke, jeg render rundt med. Jeg har fået strenge ordrer på at lade mit hår gro, så frisøren kan få det meste ud af det til brylluppet. Lidt vildt at tænke på at der kun er snart 4 måneder til den store dag. Vi er næsten på plads med det hele. I sidste uge bookede jeg fotograf, og i denne skal vi have kigget lidt nærmere på indbydelser og musik. Puh!! Lad mig vide, hvis I har gode tips til nogle af delene.

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier