Kategoriarkiv: eBay

I Woke Up Like This

15.04.2016 af: Tine Kategori: Dagens, eBay, Nye køb

Dagens_iwokeuplikethis
Dagens_iwokeuplikethis_ebay_thespacebetween

Bluse fra eBay, bukser fra Denim Hunter og wedges fra Marc Jacobs

Jeg har en last! Om aftenen når resten af huset sover, browser jeg rundt på eBay. Jeg leder ikke efter noget specielt. Jeg oser bare rundt. Dog er den last ikke gratis. For jeg falder ofte over ting, som jeg køber. Bare fordi. Fordi de er sjove. Eller billige. Eller…! For en måneds tid siden fandt jeg denne sweater. Egentlig går jeg en lang bue uden om tøj på Ebay, da jeg nok godt ved at kvaliteten er i bund, og at det sikkert er lavet under kummerlige forhold. Men denne gang røg jeg altså i.

“I Woke Up Like This” blusen er  sjov. Den tiltrækker opmærksomhed, og der er sgu meget sjovt. Normalt skejer jeg ikke ud på tøjfronten, men dette er, hvad jeg kan klare;-). Blusen er faktisk overraskende blød. Jeg havde forventet en stiv fnulret bluse, men den er ganske fin til prisen. Nemlig 58,97 kr. inkl. fragt.

Jeg synes vejret spille mig et puds for tiden, og derfor trasker jeg stadig rundt i sweater og lukkede sko. Selvom vi har tocifrede temperaturer om eftermiddagen, så er det jo sindssygt koldt om morgenen. Da jeg steg op på min cykel i går morges, stod termometret jo kun på 3 grader. Mine tæer var isnende kolde efter de 8 km ind til min arbejdsplads. I dag var det heldigvis lidt bedre. Men stadig lidt koldt.

Og ja! Jeg er begyndt at cykle på arbejde. Ikke hver dag. For jeg gider ikke regn. Men det er sket 3 dage om ugen i hele april. Jeg arbejder jo på Odense Havn, og det er nærmest umuligt at komme derned i bil. Der er vejarbejde overalt pga. letbanen og kloakarbejde, så på de værste dage kan det tage over 30 minutter at køre de knapt 8 km. Bilisterne jager omveje og smutveje, og det betyder rent kaos på nogle strækninger. Det er ren stop and go kørsel nærmest hele vejen fra mit hjem ved Den Fynske Landsby og ind til havnen. Derfor er cyklen nu fundet frem. Cykelturen tager ca. 25 minutter, så rent tidsmæssigt sparer jeg ikke så meget. Men jeg undgår bilkøerne, og den stress, der følger med. Jeg får 16 km gratis daglig motion. Jeg får luft i kinderne. Og jeg når at slappe af og nyde alle indtrykkene efter en arbejdsdag. Det når jeg ikke på samme måde, når jeg sidder i kø i bilen.

Selvom Odense bryster sig af at være cykelby, så er tilstandene dog også ret kaotiske på cykelstierne i øjeblikket. Nogle gange er det med livet som indsats, når man bliver ledt ind ud på vejbanen og ind over cykelstierne pga. vejarbejde. Men forhåbentlig bliver det bedre, når først de store nye cykelstier bliver anlagt.

Bandage Bikini

03.11.2015 af: Tine Kategori: eBay, Nye køb

Bandagebikini_ebay_thespacebetween

Turen går meget snart til Thailand, og da jeg for en måned siden ville tjekke mit badetøj, stod det meget sløjt til. Min bikini viste sig at være alt for stor. Jeg havde hængerøv i underdelen og overdelen var alt for stor. Det lignede vitterligt at der lå to rosiner i et par strømper;-). Så jeg gik på udkig efter en ny bikini. Dog er det ret svært at finde badetøj i september måned. Der var kun alle udsalgsresterne tilbage, og hvis jeg var heldig fandt jeg enten trusser eller overdel i den rigtige størrelse. Men desværre ikke begge dele.

Jeg endte derfor med at ty til eBay. Her fandt jeg den populære bandage bikini, og tænkte at jeg ville tage chancen. Jeg ved at billeder kan snyde, og kvalitet og snit kan være en helt anden, når man får det i hånden. Men denne gang var jeg heldig. Bikinien er rigtig fin, og trusse og top sidder perfekt. Trussen er lidt smal bagpå, men det er vist bare mig, der skal vænne mig til at have en smallere bikinitrusse. Toppen er vatteret, så jeg får større bryster i den. Men det gør ingenting! De er nemlig svundet ret meget ind efter der er røget 16 kilo. Der er desværre ikke meget tilbage:-)

Jeg købte bikinien hos denne sælger, og den dukkede op efter ca. 14 dage. Til lige over 50 kr. er jeg ganske tilfreds. Det er en xl, og svarer til str. 40-42.

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier