Kategoriarkiv: Graviditet

Nytårskjolen

02.01.2013 af: Tine Kategori: Dagens, Detaljer, Graviditet

Kjole fra Zeze og flats fra H&M

Jeg havde en del problemer med at finde en kjole, som maven stadig kunne være i, og som jeg følte mig tilpas i. Kæresten måtte derfor hives igennem et par kjolefremvisninger i løbet af dagen:-)

Jeg endte i en “gammel model”, som jeg faktisk også fejrede nytår i for 2 år siden. Dér var det bare uden synlig gravid mave (var 7 uger henne med Sofia) og på en strand i Thailand. Så man må sige at betingelserne var lidt anderledes denne gang. Men kjolens historie gjorde ikke denne nytårsaften mindre kedelig.

Vi fejrede nytår sammen med gode venner. 5 minutter fra vores hjem. Hvis nu der skulle ske noget i løbet af aftenen. Eller hvis jeg fik brug for at tage hjem. Jeg holdt dog ud til kl. 1.30, så jeg nåede at opleve springet ind i 2013. Det havde jeg faktisk ikke forventet. For graviditet og sygdom har tæret på mig de sidste par uger, og jeg plejer at være død ret tidligt på aftenen. Men det var dejligt at kunne kysse kæresten mens rådhusklokkerne lød i baggrunden, så det var det hele værd!

Husk at deltage i konkurrencen

Almost there

31.12.2012 af: Tine Kategori: Bloggen, Graviditet, Snik snak

Nu er der efterhånden ikke mange timer tilbage af 2012, og jeg vil derfor benytte lejligheden til at sige et stort tak til alle jer, der læser med. Jeg værdsætter hver og en af jer, og jeg glæder mig altid til at finde ud af om der ligger en kommentar eller en mail fra en af jer, når jeg logger på.

Jer, der har fulgt mig gennem den sidste tid, ved at jeg springer ind i 2013 som højgravid. En graviditet, som har fyldt meget i 2012, da den ikke just var planlagt. Jeg var lige kommet tilbage fra barsel med Sofia, da jeg fandt ud af, at jeg var gravid igen. Og på trods af at lillebror er meget velkommen i familien, så kunne jeg godt have tænkt mig at han havde ventet 1 års tid med at komme. Men jeg tror på at tingene sker af en grund, og det er åbenbart et af mit lodder i livet, at skulle være mor til pseudotvillinger. Noget, som jeg forresten glæder mig meget til. Omend jeg stadig frygter to små børn samtidig, så er jeg sikker på at det nok skal blive godt.

Med disse ord, ønsker jeg jer alle et rigtigt godt nytår – og på gensyn i 2013!

Dagens 38+0

30.12.2012 af: Tine Kategori: Dagens, Graviditet, Snik snak

Jeans fra H&M Mama, bluse fra Ichi, cardi fra H&M og wedges fra Ebay

Billedet er fra igår, hvor den stod på frokost hos svigerforældrene. Egentlig burde jeg nok være blevet hjemme, da jeg i fredags måtte et uventet smut forbi fødegangen. Et rutinemæssigt jordemoderbesøg udviklede sig nemlig til et akut besøg på fødegangen, for at få kørt en strimmel. Dvs en CTG undersøgelse for at registrere lillebrors hjertelyd samt sammentrækninger i livmoderen. Heldigvis så alt godt ud, men jordemoderen var urolig for mig og junior, fordi mit blodtryk pludselig var steget voldsomt. Og sammen med 10 dages sygdom, et for stort vægttab hos mig og mindre aktivitet i maven, mente hun det var bedst at blive tjekket, så jeg ikke skulle gå nytåret i møde med bekymringer.

Lige i situationen var det en mærkelig følelse at være på fødegangen igen, men nu er jeg glad for at jeg blev tjekket. Jeg kan nemlig godt mærke at min krop er i undtagelsestilstand og kæmper for at holde sig gående, så det er dejligt nok at vide at lillebror har det godt. Han blev da også vurderet til at have taget på siden sidst, og ifølge jordemoderen vejer han 3300 g.

Red leo scarf

19.12.2012 af: Tine Kategori: Baby, Dagens, Graviditet

Bukser fra H&M Mama, tunika fra Vero Moda, tørklæde fra H&M og wedges fra Ebay

Jeg vågnede desværre med ondt i halsen imorges, og derfor har jeg prøvet at skærme halsen så meget som muligt mod decembers kulde. Jeg har slet ikke tid til at være syg,  og idag har kæresten og jeg da også ordnet en masse praktiske gøremål. Både i forbindelse med julen, men også de ting, som skal være klar til lillebrors ankomst. Fx brugte vi det meste af en time i Babysam for at kigge på søskendeklapvogne. For hvis vi bare skal være nogenlunde mobile efter lillebrors ankomst, så bliver vi nok nødt til at investere i en klapvogn, hvor der er plads til begge børn. Så godt uddannede, kan vi nu tænke lidt over, hvilken vogn, vi skal købe.

Leo jeans fra Mamalicious

16.12.2012 af: Tine Kategori: Dagens, Graviditet

Jeans fra Mamalicious, bluse fra Ichi, bolero fra Vero Moda og wedges fra Ebay

Jeg har endelig haft tid til at rode lidt i nogle af flyttekasserne, og det betød at jeg igen kunne hoppe i mine leo jeans fra Mamalicious, som jeg købte tidligere på året. I dag stod den nemlig på julefrokost med gode venner, så jeg måtte ud af søndagsuniformen aka. jeans og sweater.

Som det sig hør og bør med sådan en julefrokost, så var der oceaner af mad. Og også alt for meget mad. Men der skulle jo nødigt mangle noget!! Jeg fik da også smagt lidt på både tunmousse og frikadeller, men desværre kan jeg godt mærke at mavesækken er under pres, og at der ikke er plads til lige så store portioner som normalt. Men det er vel ikke så sært med under 4 uger til termin.

Deltag i konkurrence om et fint håndsmykke samt en værdikode fra accessories.dk

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier