Kategoriarkiv: Hverdagens momenter

Monday Moments

29.04.2013 af: Tine Kategori: Hverdagens momenter

Jeg synes selv det er spændende at få et glimt ind i andre bloggeres hverdag, og derfor vil jeg prøve (med tryk på prøve) at indføre ‘monday moments’, hvor I kan se hvad jeg får mine mandage til at gå med.

Idag har jeg…

… bagt gulerodsboller og nydt dem til frokost sammen med min all time favoritsodavand, Faxe kondi. Ligesom Beam elsker jeg opskrifter uden at skulle have fingrene i melet, og disse boller er virkelig lette at lave og sindssygt gode. De er dejligt svampede.

… modtaget pakker. Faktisk kom der en mere for lidt siden. Postbuddene kender mig snart rigtigt godt på trods af at vi har boet her i under 2 måneder. Ups!

… forberedt en lille give away til alle jer dejlige læsere.

… ryddet op og solgt ud af Sofias garderobe. Jeg skal ikke have flere børn, og meget af hendes tøj fortjener et nyt hjem. Indtil videre er der røget knapt 1000 kr ind på kontoen, som kæresten har bestemt skal bruges på en kæresteweekend. Jeg har ikke sagt ham imod;-)

… gået tur med barnevognen. Heldigvis er Anton blevet bedre til at sove uden at trille. Men sidst på eftermiddagen trængte jeg til lidt luft.

… leget med nye DUPLO klodser med Sofia. Jeg har gennem flere år været medlem af Buzzador, og nu kom der endelig noget, jeg havde lyst til at teste. Startboksen gik rent ind hos lillefisen. Hun er svært betaget af den lille bamse, der fulgte med.

… udvalgt det helt rigtige bånd til Antons dåbskjole. Dåben er på søndag, og først idag føler jeg at jeg har fået styr på det. Nu mangler jeg bare lidt bordpynt.

Side 11 af 11« Første7891011

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier