Kategoriarkiv: Hverdagens momenter

Sommerlig søndag

05.10.2014 af: Tine Kategori: Børn, Hverdagens momenter, Snik snak

IMG_5027.JPG

IMG_5041.JPG

Med sådan et flot efterårsvejr kan man jo tillade sig andet end at nyde at være uden for. Jeg er ikke det store udendørs menneske, men det er mine børn! De elsker at være i haven. Heldigvis har jeg lært lidt af dem, og jeg vil da ærligt indrømme at det var fantastisk at gå en tur i nabolaget i dag. Anton kom i klapvognen, Sofia cyklede af sted på sin trehjulede cykel, og så gik vi ellers på jagt efter kastanjer. Vi har ryddet hele legepladsen for kastanjer og måtte derfor se om vi kunne finde nye træer. Og det gjorde vi! Tilmed kun 50 m fra hvor vi bor. Så nu har vi aftalt at det er vores hemmelige kastanjetræ

Storindkøb

25.08.2014 af: Tine Kategori: Hverdagens momenter

>

20140825-084155-31315716.jpg

Håber I har haft en god weekend. Vi havde gæster i weekenden. Vi havde endelig taget os sammen til at invitere de folk, som hjalp os med at flytte for snart 1½ år siden. Bedre sent end aldrig ikk’?:-)

Jeg snakkede meget med en af gæsterne om at få hverdagen til at hænge sammen med job, børn, madlavning osv. Hun er nemlig lærer og har jo fået sin hverdag ændret radikalt med den nye skolereform. Hendes hverdag kommer egentlig til at ligne min (og de fleste andres), hvor børnene først bliver hentet efter kl. 16.15, hvor der skal handles i ulvetimen og hvor man kun ser sine børn få timer på hverdage. Vi snakkede lidt om det dér med at planlægge ens hverdag, så man ikke skal handle ind efter arbejde. For mig bliver det tit panikindkøb, fordi jeg meget hellere vil hjem til mine børn end at bruge tiden i supermarkedet.

Faktisk har vi førhen handlet i Bilka.dk om søndagen for at samle de fleste af ugens indkøb. Både fordi Bilka har alt, men også fordi det jo nærmest er en udflugt at tage i Bilka. Ungerne kan få gratis boller, der er legeland, og så er der altid et eller andet at underholde dem med mens den anden suser rundt efter leverpostejen og ostehapserne. Ulempen er dog tit at man får nogle ting med hjem, som ikke står på listen. Sidst havde vi en film og en og med hjem. Ups! Her efter ferien, er vi ikke rigtigt kommet ind i rytmen med at handle stort ind. Så de sidste par uger har jeg handlet om eftermiddagen flere gange om ugen. Og det er altså bare dødens pølse. Jeg hader det! Jeg vil meget hellere brige

Hvordan får I det hele til at hænge sammen? Og har I nogle tips til hvordan man klarer hverdagsting hurtigere og smartere for at få mere tid til sine børn?

Indlægget er lavet i samarbejde med Bilka

Sommer snapshots

08.07.2014 af: Tine Kategori: Baby, Hverdagens momenter, Lykken er, Rejser, Snik snak

 

Lidt billeder fra det private fotoalbum. De omfavner meget godt hvordan vores sommer har set ud ind til videre. Vi tilbringer nærmest al vågen tid uden for, og spiser frugt og grønt i lange baner.

Denne uge og halvdelen af næste uge er banditterne i sommerinstitution, for manden kunne først få ferie fra torsdag i næste uge. Ungerne og jeg starter dog ferie allerede onsdag, og så har vi ellers ferie de næste 3 uger. Vi starter med at tage i mine forældres sommerhus på den lollandske sydkyst og så tager vi ellers en uge til Mallorca med all inclusive. Det er vores form for bryllupsrejse. En luksusferie med vores dejlige unger. Vi har booket et børnevenligt hotel med piratskib i børnepoolen, indendørs og udendørs legeplads og bamseklub. Og til de voksne har vi opgraderet værelset og får privat tagterrasse med spa og solsenge. Og så håber vi selvfølgelig bare på at vi kan få kørt ungerne så trætte at vi kan nyde lidt alenetid på øverste etage;-)

 

Skyr med rabarberkompot

29.05.2014 af: Tine Kategori: Hverdagens momenter, Mad

Jeg fik hentet brudekjolen i går. Og den passede heldigvis perfekt! Så mangler der snart ikke så meget andet til den store dag. Men nu er der jo også kun to uger til!!

De sidste mange år har jeg spist havregrød til morgenmad. Førhen spiste jeg hindbær oven på grøden, men det sidste lange stykke tid er det kun blevet til selve grøden. Det er dog blevet lidt kedeligt i længden, og den sidste måneds tid har jeg spist skyr med müsli. Dog synes jeg skyren er meget smagsløs og lidt syrlig, og jeg måtte derfor ud at plukke nogle rabarber i haven for at få lidt (sødt) modspil. Så søndag aften, efter jeg havde løbet 3 km (snak lige om et pludseligt overskud!), lavede jeg en simpel rabarberkompot med vaniljestang i. Og uhm, hvor smager det godt!! Rabarberne er tilpas søde til at give morgengrøden lidt smag. Jeg dryssede hakkede mandler på for at få lidt knas.

Eneste minus ved ikke at spise havregrød var, at jeg bliver sulten igen allerede ved 10 tiden. Normalt kan jeg godt holde mig til frokost. Men jeg skal vist lige have lidt gulerodsstænger eller lignende klar til den lille formiddagssult i hverdagene.

Opskrift på simpel rabarberkompot

Skær 300 g rabarber i mundrette stykker, drys med 5 spsk. rørsukker og skrab marven ud af en vaniljestang. Lad det hele trække i en gryde (sammen med den tomme vaniljestang) i ca. 30 min. Kog op under omrøring, og lad det koge i ca. 5-10 min. Rabarberne skal stadig have bid.

 

Pseudotvillinger #2

02.05.2014 af: Tine Kategori: Hverdagens momenter, Lykken er, Snik snak

Anton er nu begyndt at gå sådan for alvor. Han har taget tilløb til det i mange måneder, men nu har han endelig indset at det er bedre at gå end at kravle. Så nu er jeg pludselig mor til to (!) tumlinger. Jeg har aldrig manglet noget at lave, men det bliver vist ikke nemmere at styre dem begge, når nu de kan løbe i hver sin retning:-)

Sofia er meget stolt af sin lillebror. Hun hepper på ham, når han går en tur, og hun vil meget gerne holde ham i hånden imens. Det bliver dog ikke velmodtaget af den unge herre, for han vil SELV! Og det med at ville selv, det er lige som et tema hos os for tiden. Sofia nærmer sig 3 år med hastige skridt, og hun er meget selvstændig. Hun vil selv alt. Tage tøj på om morgenen, hælde mælk op i skålen, låse døren når vi forlader huset, vaske op efter maden, børste tænder. Hun er virkelig god til at tage tøj på selv. Bevares! Bukserne er nogle gange på vrangen og skoene på den forkerte fod, men hun er virkelig koncentreret om opgaven og så stolt, når hun har fået tøjet på. Mælk og juice ender dog tit på gulvet. For det kan være svært at styre en stor karton, når man skal hælde det op i et lille glas.

Anton spejler sig meget i sin storesøster. Især når vi sidder ved madbordet. Hvis Sofia griner, griner han også. Hvis Sofia klapper, klapper han også. Og hvis Sofia smider med pastaskruerne, gør han det også! De er virkelig partners in crime. Nogle gange tager jeg mig selv i bare at nyde deres lille leg – også selvom det involverer mad på gulvet.

Anton er begyndt at snakke lidt. Han siger hej, bog, bau (bamse), dyt, baa (far) og maa (mor)… og så siger han “min”. I går blev han ved med at hive gaflen ud af hånden på mig og sige “min” mens han holdt den helt ind til brystet. Det er jo nok alle de gange, Sofia har taget legetøjet fra ham og sagt “min”:-)

Som mor er det klart lettere nu hvor banditterne er henholdsvis 16 måneder og 3 måneder fra at fylde 3 år. De kan lege sammen, og de kan også lave mange af de samme ting. Fx elsker de at være uden for. Sofia styrter rundt på en cykel eller rutsjer og Anton lege i sandkassen eller samler sten og grene. Det giver bare mere frihed, at Anton nu kan være rigtigt med i tingene. Heldigvis koster det også kræfter, og på en god dag kan begge unger puttes ved 19 tiden. Anton gik over til én lur for en måneds tiden siden, og Sofia springer den over de fleste dage. Så begge er tidligt putteklare – især de dage, hvor de har leget ude hele dagen. Så er der ikke meget mere luft tilbage i ballonerne. Det gør også at morgenerne ikke starter så tidligt mere. Vi sover typisk til ca. 6.30 og det er vel hvad man kan forvente med små børn. Det er i hvert fald fint nok for mig.

Jeg har fået mere overskud. Selvom det er hårdt at skulle jonglere en travl hverdag, så har vi fundet en god rytme. Det gør at jeg kan begynde at gøre lidt for mig selv igen. Jeg er blandt andet startet til udendørs cross fit én gang om ugen, og nyder at forlade hjemmet for at svede igennem sammen med en masse andre (ny)bagte mødre. Det giver mig nemlig energi at forlade putning og madkasser bare én gang om ugen.

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier