Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Kategoriarkiv: Hverdagens momenter

My View

29.10.2013 af: Tine Kategori: Hverdagens momenter

20131029-134702.jpg

Jeg beklager virkelig de meget få indlæg! Jeg begyndte på job igår, og havde ikke den bedste optakt med sygdom i weekenden og pjevsede børn pga. vintertiden. Nu dukker jeg dog lige op til overfladen med et live shot fra stuen. Bamse nærstuderes inden sengetid. Anton følger sin storesøster i ALT, og det bedste er at stå lige ved siden af hende når hun ser TV eller spiller på iPad’en. Så sødt:-)

Det var dejligt, men hårdt, at starte på job igår. Jeg har virkelig savnet at komme lidt væk fra baby, bleer og barnevognsture. Jeg er startet i en ny afdeling, og har derfor brugt de første par dage på at sætte mig ind i alle de nuværende og fremtidige projekter. Der bliver nok at tage sig til, men det er jo dejligt. Jeg har det bedst med at have gang i mange ting samtidig, og det må siges at være gået i opfyldelse nu.

Jeg har endnu ikke nået at savne mine børn. Anton har det godt med far på barsel og Sofia hygger sig i vuggestuen. Og jeg synes det er dejligt at komme hjem til to banditter, som har savnet deres mor og derfor falder mig om halsen.

Terrible Twos

24.10.2013 af: Tine Kategori: Baby, Hverdagens momenter

Sofia er nu 2 år og snart 3 måneder og vi kan sagtens mærke at hun begynder at få sine egne meninger. Hun kan og vil selv ALT! Hun er ret langt fremme sprogligt og derfor kan hun også allerede nu give os kamp til stregen. Hvis det ikke går efter hendes hovede, kan det sagtens ende i en scene på gulvet. Jeg tænker at det må være, hvad der kaldes trodsalderen?!

Vi prøver virkelig at opdrage hende uden at sige alt for meget “nej”, men pyh hvor er det svært når vi for 117. gang beder hende om at komme ud i badeværelset for at børste tænder eller få ren ble på. Hun har altid lige et eller andet, hun lige skal. Hente bamse, pudse næse eller bygge klodser. Og gud nåde og trøste hvis vi tager hende op. Eller bare åbner døren for hende. Så kan hun da godt nok lige vende på en tallerken.

Jeg prøver virkelig at være en tålmodig mor, men nogle gange ender det i kaos, hvis vi fx skal ud af døren på et bestemt tidspunkt. Vi har faktisk god tid om morgenen, men det kan snildt tage 20 minutter at få sko og jakke på. Og så bruger vi også tit oceaner af tid på at komme ind i bilen og spænde selen.

Er det bare os, der har det sådan? Eller er det helt normalt? Og hvad gør I for at få det hele til at glide? Især om morgenen. Jeg frygter jo det tidspunkt hvor vi skal ud af døren med to (små) børn!!

Sunny Day

13.10.2013 af: Tine Kategori: Dagens, Hverdagens momenter

20131013-191704.jpg

20131013-191555.jpg

Jakke fra Next, tørklæde fra Primark og sneakers fra New Balance

Vi har haft en smuk efterårsdag på Fyn, og vi gik derfor på jagt efter kastanjer, blade og nødder i det nærliggende skovområde. Dog med morgenhår og uden makeup da Anton ikke var til at få til at sove igen da han vågnede i nat kl 03. Så vi har fået lidt afbrudt søvn. Det har vi sådan set fået hele ugen pga Antons mave ikke kan tåle penicilinen, men nu begynder det virkelig at trække tænder ud. Heldigvis slutter medicinen imorgen, da en blodprøve i fredags viste at infektionstallet er nul. Så maven skulle gerne stabilisere sig inden for de næste tre dage. Håber virkelig vi får vores søvn tilbage.

Husk at deltage i konkurrencen om Werring Smykker

Berlin snap shots

03.10.2013 af: Tine Kategori: Hverdagens momenter, Rejser

Lidt iPhone billeder fra vores tur til Berlin sidste weekend.

20131003-120048.jpg

Vi boede for enden af Ku’Damm. Vitterligt to minutters gang fra KaDeWe, som er et kæmpe shoppingcenter med alle mærkevarer.

20131003-120212.jpg

Vi ankom sent til hotellet pga afspærringer til det in liners marathon, der foregik i byen. Så hvad der skulle have været en eftermiddag med shoppping blev til 30 minutter inden lukketid.

20131003-120312.jpg

Jeg stæsede op til skoafdelingen, og savlede længe over disse Marc Jacobs basser. Prisen var dog omtrent lig med en portion børnepenge, så fornuften sejrede og de blev stående.

20131003-120412.jpg

Jeg købte dog noget andet med hjem. Lidt mindre praktisk og knap så egnet til vinter.

20131003-120500.jpg

Marathonløberne krævede pasta som aftenens måltid, og jeg fulgte trop med canneloni med spinat og ost.

20131003-120641.jpg

Så er vi gang! Det var sindssygt mange danske løbere og tilskuere, og vi hyggede os med nogle fra Glostrup. De var inkarnerede marathonfans og tog rundt til mange løb. De havde flag, klappetræ og snaps med.

20131003-121316.jpg

42.000 løbere deltog. Vi stod på ruten i over fem timer. Der var ikke et sekund hvor strømmen af løbere blev afbrudt. Virkelig imponerende.

20131003-121501.jpg

Et selfie i elevatoren. Berlin viste sig fra sin smukkeste side og vi nød det gode efterårsvejr mens vi prøvede at spotte vores kærester i den konstante strøm af løbere.

20131003-121400.jpg

Noget skulle ventetiden jo bruges på:-). Vi gik dog rundt til forskellige steder på ruten, så vi skal nok have tilbagelagt 12-15 kilometer. Mine fusser var godt ømme, men man kan jo ikke beklager sig over for en, der lige har løbet over 42 km.

20131003-121533.jpg

Da kæresten havde svedt af, gik vi på jagt efter god mad. Vi startede ud med en lækker cremet sellerisuppe.

20131003-121601.jpg

Efterfulgt af en god bøf serveret med risotto. Så godt. Uhm!

20131003-121640.jpg

Vi afsluttede den gode tur med et par mojitos i hotellets bar. Faktisk fik vi to hver. Og jeg blev halvsnalret. Snak lige om at være ude af træning med at drikke. Har pga de to graviditeter i træk ikke drukket mere end et glas vin i snart tre år!

Fra hjemmefronten

24.09.2013 af: Tine Kategori: Baby, Hverdagens momenter, Snik snak

20130924-200107.jpg

Indlæggene er få og sporadiske for tiden, for vi er hårdt ramt af sygdom. Vi kører nu på tredje uge, hvor der er syge børn. De smitter simpelthen hinanden. Sofia startede med feber og hoste, og det har Anton nu fået. Og nu har Sofia ondt i maven, så mon ikke vi kan forvente det hos mindstemanden i næste uge! Bare lige for at sætte prikken over i’et, så har jeg også raget noget af det til mig. Så jeg ligger nu under et varmt tæppe med ondt i maven, kriller i halsen og trykken for ørerne. Dejligt!

Så nu ved I hvorfor der ikke kommer så mange opdateringer for tiden. Jeg er nemlig ikke nævneværdig flashværdig, og så kan overskuddet ligge på et meget lille sted. Vores nætter er nemlig kaos. De sidste par nætter har vi max fået to timers søvn i streg. Det kan altså mærkes når man også er max på om dagen, fordi ungerne jo selvfølgelig helst vil krybe helt ind under tøjet på mig.

Jeg vender dog stærkt tilbage. Jeg har nemlig fået fat på en masse spændende folk, som har været så søde at donere lidt gaver til jer. Så der kommer adskillige konkurrencer de næste par uger.

På genhør

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier