Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Paillet top med bryderryg

27.11.2011 af: Tine Kategori: Ikke kategoriseret

Jeg har længe været på udkig efter en top med pailetter, men synes tit tøjet bliver for tutte-nuttet. Så da jeg så denne top med mesh, bryderryg og chunky lynlås, var jeg solgt. Ryggen er af mesh og toppen er løs i snittet. Jeg synes den passer perfekt med et par skinny jeans og et par fede stiletter.

Toppen er fra Vero Moda, og kostede 199 kr.

Jeg beklager forresten at billederne ikke er bedre for tiden, men jeg er stadig på besøg hos mine forældre, og har altså efterladt det store kamera på Fyn. Så I må nøjes med lidt utydeligt mobilbilleder.



Dagens

27.11.2011 af: Tine Kategori: Ikke kategoriseret

Et billede fra mine forældres soveværelse. Jeg har ikke den vilde garderobe med hjem, for hold da op, hvor skal man have mange ting med, når man “rejser” med en baby. Hele bilen var jo fyldt med barnevogn, autostol, pusletaske, skiftetøj osv. Hvis kæresten også havde været med i bilen, så havde der godt nok været fyldt:-)

Lige nu sidder jeg og nyder min mors nybagte boller foran brændeovnen. Det er da hygge!!

Twinkle Twinkle Little Star

26.11.2011 af: Tine Kategori: Ikke kategoriseret

Lørdag formiddag er blevet brugt på lidt shopping med min mor. Jeg købte lidt smykker og en paillet top med mesh ved skuldrene og bryderryg med lynlås. Skal nok flashe den en af dagene.
Jeg har jo egentlig nok smykker, men jeg synes dette armbånd var rigtigt fint. Der hører også en halskæde til, som også kom med hjem;-)

Dagens på tur

25.11.2011 af: Tine Kategori: Ikke kategoriseret

Jeg er blevet nogenlunde rask, og har derfor besluttet at holde weekend hos mine forældre. Kæresten skal nemlig hoste den traditionsrige mandefrokost imorgen, så jeg tror det er bedst at Sofia og jeg ikke er i huset imens;-)
Men det passer mig nu også fint at nyde en weekend med mine forældre. Om lidt går turen mod det flade Lolland, og I må derfor nøjes med et mobilbillede. Sofia vågnede nemlig lige op, så der var ikke tid til at tænde computeren.

Published with Blogger-droid v2.0.1

Hjemmespa

24.11.2011 af: Tine Kategori: Ikke kategoriseret

 For noget tid siden modtog jeg disse produkter fra Yves Rocher. De 3 produkter; bruseolie, kropspeeling og kropsbalsam, hører alle under serien Tradition de Hammam, som indeholder arganolie. Arganolie skulle efterlade huden blød og gennemfugtet, og traditionen stammer tilbage fra de gamle tyrkiske bade. Deraf navnet Hammam, går jeg ud fra.

Med en datter på 3½ måned er der ikke meget tid til hjemmespa, men jeg synes faktisk at disse produkter gør det rigtigt godt. Peelingen indeholder både store og små argankerner, og eksfolierer huden ganske tilfredsstillende. Jeg synes dog den var lidt svær at vaske af, men det kan også bare være min utålmodighed.

Kropsbalsam bruger jeg sjældent og derfor ved jeg ikke helt om jeg synes om denne. Hvis jeg havde mere tid til mig selv, ville den sikkert blive et hit, da den er fløjlsblød.
Bruseolien er min favorit, da den er glat og skummer let. Og så dufter den dejligt af abrikos og appelsin, synes jeg. Eneste minus er skruelåget, som altså er ret svært at styre, når man står med våde hænder og fingre. Det smuttede fra mig flere gange.
Yves Rocher har flere gaveæsker, og jeg kunne faktisk godt finde på at give min mor sådan et sæt i adventsgave. Eller bruge det som værtindegave til nytår. For det er alt i alt nogle gode produkter, som man kan forkæle sig selv med i en travl hverdag.
This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier