Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Kategoriarkiv: LCHF

Et varigt vægttab på 15 kg!

07.04.2016 af: Tine Kategori: LCHF, Motion, Snik snak, Vægttab

I august 2014 besluttede jeg mig for at tabe mig. Målet var at gå 10-15 kg ned i vægt for at blive indstillet til en operation, hvor jeg kunne få fjernet mit overskydende hud på maven. Mit maveskind havde generet mig rigtigt meget den sommer. Ikke generende for mit udseende, men generende fordi det kløede rigtigt meget i varmen. Jeg havde fået nok, og vidste godt at lægen ville bede mig om at tabe mig inden det blev gjort mere i den sag. Så det måtte jeg jo igang med!

Egentlig har jeg altid hvilet rigtigt meget i mig selv, og har som sådan aldrig været utilfreds med min vægt. Dog var den de sidste år steget alt for meget, og den sommer sneg den sig op på 90 kg! Alt for meget til mine små 165 cm. Så fra den ene dag til den anden besluttede jeg mig for at give alt hvad jeg havde, for at tabe mig.

Kosten
LCHF bølgen var “talk of the town” den sommer, og derfor besluttede jeg mig for at tage nogle af de principper til mig. LCHF står for Low Carb High Fat, og går i sin enkelthed ud på at man spiser en kost, der indeholder få kulhydrater og meget fedt. Madbanditten forklarer det meget godt: “Egentlig kan man sige, at man har vendt kostpyramiden på hovedet, idet man har vinket farvel til alle kornprodukter og stivelsesholdige kartofler og så selvfølgelig sukker.”
Jeg skar med det samme kartofler, havregryn, pasta, brød, ris osv. ud fra min kost. Jeg stoppede med at drikke sukkerholdig sodavand, og jeg droppede alt, hvad der hed slik, chokolade, is og kage. Det var kold tyrker. Ikke noget med at snyde. Men det gav også meget hurtigt resultater. Jeg smed i gennemsnit 1 kg om ugen, og efter præcist 3 måneder, var jeg 10 kg lettere. Bum!

I starten savnede jeg brød. Især det lune rundstykke med smør om søndagen var virkelig svært at undsvære. Men jeg fandt hurtigt ud af at æg og bacon var lige så godt, og at man sagtens kunne bage LCHF boller.

Motion
Et par måneder inden kostændringen var jeg startet til udendørs kvinde cross én gang om ugen. Samtidig var jeg begyndt at løbe lidt. Motionen blev dog ikke intensiveret under mit vægttab. Min erfaring er at jeg ikke skal gå igang med alt for mange ændringer på én gang. Derfor tog jeg det lidt i steps. Jeg er sådan en person, som godt kan gå død i det, hvis jeg laver alt for meget om i min hverdag, og derfor besluttede jeg mig for at have 100% fokus på kosten, og lade motionen spille en sekundær rolle.
Her længere henne i processen har det to dog skiftet plads, og nu er motionen min drivkraft. Og kosten tænker jeg ikke så meget over mere. Jeg har fået de nye vaner ind under huden, og ved hvad der virker for mig.

Varigt vægttab
Jeg tabte som sagt de første 10 kg på 3 måneder. De næste 5 kg røg vel over de næste 6 måneder. Sådan helt stille og roligt uden at være alt for striks med min kost. Det var lige omkring juletid, og det var svært helt at undgå nogle af de “forbudte” madvarer. Under hele mit vægttab har jeg været meget bevidst om at mine børn er små kopimaskiner. Det er jo et plus når de ser, at mor dyrker motion og tænker over, hvad hun putter i munden. Men det er efter min mening også et minus, når jeg på ingen måde vil lære dem, at man ikke “må” spise slik og chokolade. De skal have et naturligt forhold til mad, og det synes jeg ikke total afholdelse er medvirkende til.
Derfor har jeg også valgt lige så stille og roligt at spise sukker igen. Jeg kan sagtens spise kage, slik og chokolade uden at jeg tager på af det. Dog har jeg dermed også taget en beslutning om ikke at tabe mig yderligere lige pt. Jeg har nu holdt vægten i 1 år, og synes dermed at jeg har bevist over for mig selv at mit vægttab er sket på en god måde. Det var intet quick fix, og ikke for dramatisk til at holde resten af livet. Sidstenævnte har især været vigtigt for mig, da det har været en livsstilsændring, jeg var ude efter. Jeg har fundet ud af at jeg har det bedre uden alt for mange carbs fra brød, pasta, ris osv., så derfor har jeg heller ikke nogen udfordring med at holde mig til den oprindelig kost.

Hvad så nu?
Mit oprindelige mål var at tabe 10-15 kg, så man må jo sige at jeg har opnået det! Jeg nåede at runde et vægttab på 16 kg, men nu ligger jeg på 15 kg. Ønsker jeg så at tabe mere? På et tidspunkt gør jeg nok. Rent BMI mæssigt at jeg stadig overvægtig, og jeg vil da ærligt talt helst ned i normalområdet at ligge. Jeg har fået at vide fra en diætist at jeg er ret muskulær, og derfor vil have svært ved at ramme en lavere vægt, men jeg vil alligevel prøve:-). Dog kan jeg ikke finde motivationen lige nu, og derfor venter jeg, til den dukker op. I mellemtiden fokuserer jeg på mit mål om at løbe halvmarathon, og så må kosten igen få 100% fokus når jeg er klar til det.

Min mave er hverken blevet værre eller bedre efter vægttabet, men jeg tror simpelthen ikke, jeg tør blive opereret! Tænk nu hvis det gik galt?! Så jeg kommer nok til at leve med min mor-mave (og med de nærmest ikke-eksisterende bryster, som forsvandt sammen med de 16 kg). Men det er også ok! Jeg vil gerne være rundmavet og fladbrystet, så længe jeg bare er glad:-)

Cremet LCHF fløde”pasta”

17.03.2016 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Opskrifter

Dette er faktisk en af mine hofretter. Pasta i cremet flødesauce med bacon og en masse grønt. Mums! Manden og jeg spiste det tit før jeg besluttede at udelade pasta fra min kost, men nu er retten kommet tilbage på menuen. Jeg laver den nemlig blot med en pastaerstatning, fx med ærtepasta som her, eller med disse spaghetti varianter, som jeg ofte har i skuffen. Ærtepastaen er dog købt i Netto, og den er sågar økologisk. Den hedder Grainway, hvis nogle skulle være interesseret. De har også en variant lavet på røde linser, og den er virkelig god. Klart den bedste, jeg har smagt. Jeg mener, jeg gav 15 kr. for en pose med 250 g.

Min inspiration til retten stammer fra en pastaret, som man kunne få på en restaurant i Odense. Mammas er uden tvivl byens bedste pasta sted, og de havde i mange år en nr. 39 Don Carlos på menukortet, som var årstidens grønt med bacon i flødesauce. Den tog de dog af kortet og jeg har derfor eksperimenteret med min egen variant;-). Jeg har haft svært ved at få saucen blød og cremet, men jeg tror endelig jeg har knækket koden.

I princippet kan alle grøntsager bruges. Det er bare at vælge ens favoritter. Hvad der dog er vigtigt, er at baconen steges helt sprød. Sprødere end normalt, da den jo mister lidt af sprødheden pga. saucen. Der er ikke noget værre end gummi-bacon!

Cremet ærtepasta i flødessauce med bacon og grønt, 4 personer

Ingredienser
1-2 pakker bacon i tern (alt efter hvor meget bacon, man vil have)
1 squash
1-2 porrer
1 bundt asparges
1 løg (gerne rødløg)
1/2 L fløde
Et par håndfulde revet parmesan
1 pose ærtepasta, 250 g (eller almindelig pasta)
1/2 – 1 dl kogevand
Salt/peber

Fremgangsmåde
Kog pastaen i vand med rigeligt salt. Gem lidt af kogevandet inden du dræner pastaen.
Men pastaen koger steges bacon sprødt. Når det er ved at være færdigt tilsættes de snittede grøntsager. Giv dem et par minutter. De skal stadig have bid. Fløden tilsættes i panden, og parmesan røres i. Lad blandingen simre lidt, så saucen tykner. Hæld den drænede pasta i. Tilsæt lidt af kogevandet. Det giver lige saucen den dejlige cremede følelse. Krydr med salt og peber. Drys gerne lidt ekstra parmesan på toppen inden servering.

Fløde”kartofler” på LCHF manér

07.03.2016 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Opskrifter

Jeg lever stadig efter LCHF, og bliver ved med at afprøve nye ting. Noget er direkte kopier fra dygtige LCHF’ere, mens andre ting bliver til i mit køkken, når jeg kommer i tanke om ting, der måske kunne fungere. Denne opskrift er faktisk et bevis på sidstenævnte. I fredags fik vi flødekartofler og bøf fra den lokale slagter, og jeg ærgrede mig over, at jeg ikke havde sørget for et alternativ til mig, som jo helst undgår kartofler.

Da vi så skulle have god langtidsstegt culotte om lørdagen, tænkte jeg, at jeg ville afprøve at lave fløde”kartofler” med knoldselleri i stedet for. Jeg fandt en spændende opskrift på flødekartofler, hvor de skulle langtidssimre i en Römertopf sammen med løg, porrer og fløde. Min tanke var at det ville passe rigtigt godt med knoldselleri, da langtidsstegning typisk giver en sødere smag. Og da knoldselleri jo er lidt bitter i smagen, så måtte det i mit lille hovede betyde at smagen ville blive lidt mere mild.

Og det viste sig at smage sindssygt godt!! Det skal jeg helt sikkert lave igen! Opskriften er super simpel, og det passer sig selv i ovnen. Perfekt til hvis man skal have gæster.

En Römertopf er ikke strengt nødvendig. Man kan sagtens lave dem i et almindeligt fad overdækket med staniol. Og man kan også sagtens give dem kortere eller længere tid alt efter hvor god tid, man har!

Fløde”kartofler” med knoldselleri, 2-4 personer

Ingredienser
1 knoldselleri
1 porre
1 løg
5 dl mælk
2 dl fløde
Salt/peber

Fremgangsmåde
Sæt Römertopfen i vand mens grøntsagerne snittes.
Skær skrællen af knoldsellerien, og skær den i skiver, som du ville skære en kartoffel til flødekartofler. Mine skiver var ca. 1/2 cm tykke, og de blev fint møre mens de stadig holdt formen.
Vask og snit porren i tynde ringe. Skær løget i halve ringe.
Hæld knoldselleri, porrer og løg i Römertopfen. Bland det godt sammen og krydr med salt og peber (urtesalt eller hvidløg kunne også være lækkert). Vær endelig rundhåndet med krydderierne. Tilsæt mælk og fløde, og rør rundt.
Sæt Römertopfen i ovnen og lad det simre i 3 timer ved 150 grader. (hvis man kun har tid til 2 timer skal ovnen være 175 grader, og giver man det 4 timer, skal den stå på 125 grader).

Osso Buco med mos af butternut squash & parmesan (LCHF)

20.01.2016 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Opskrifter

Ossobuco_butternutmoslchf_thespacebetween

Jeg e.l.s.k.e.r. simremad. Mad smager bare så forbandet godt, når det har ligget og simret i lang tid. Det er nærmest lige meget hvilket stykke kød, det drejer sig om. Jeg gør det både med kylling, oksesteg osv. Denne gang er det dog osso buco. Altså en kalveskank, som er skåret på tværs af benet, så man får den smagfulde marv med. Osso buco betyder faktisk “knoglens hul”, men udskæringen hedder kalveskank. Jeg tror faktisk også man kan få det i en okse-variation?! Jeg køber det normalt på frost i fx Super Brugsen. Sådan en kasse med 1 kg kød koster vel i omegnen af 80-100 kr., så det er ikke en dyr spise.

Når jeg laver simremad, foregår det enten i min stegeso fra Kähler eller i en Römertopf. Jeg følger sjældent en opskrift, men prøver mig bare lidt frem. Tit tømmer jeg bare grøntsagsskuffen og bruger alle de kedelige rester fra ugens løb. Jeg skal dog prøve at give jer en nogenlunde opskrift. Men ellers er det bare at fylde sine favoritgrøntsager i, og den væske, man nu synes om.

Hvis man er striks LCHF så find nogle andre grøntsager, da gulerødder vist ikke er med på den “tilladte liste”. Det bekymrer jeg mig dog ikke så meget om, da 4 gulerødder umuligt kan ødelægge noget;-)

Til simremad hører efter min mening noget mos. I gamle dage ville jeg have lavet en smørfyldt kartoffelmos, men denne gang har jeg eksperimenteret med en mos af butternut squash. Her får man nemlig en kæmpe squash til kun 10 kr. i øjeblikket. Mosen er rørt sammen med parmesan og smør, og hele retten er drysset med gremolata.

Osso Buco med mos af butternut squash & parmesan drysset med gremolata, 2 voksne + 2 børn i 2 dage

Ingredienser
8-9 pæne skiver kalveskank  (beregn 1-2 stykker pr. voksen- denne ret er til 2 dage)
2 store løg
6 fed hvidløg
4 gulerødder
En lille knoldselleri, en pastinak eller en persillerod
3 stængler blegselleri
2 dåser flåede tomater
ca. 100 gr. koncentreret tomatpuré
Ca. 3 dl vand eller tør hvidvin
Ca. 8 dl bouillon
Smør til stegning (olivenolie kan selvfølgelig også sagtens bruges)
Salt og peber

1 butternut squash
100 g smør
150 g parmesanost, revet
Salt og peber

2-3 fed hvidløg
1 bundt persille
Skallen af 1 usprøjtet citron

Fremgangsmåde
Klip 3 steder i kanten af hvert stykke kød, så de ikke “krøller” op når de svitses. Svits dem et par minutter på hver side i en varm nu en stor gryde i rigeligt med smør. Giv dem en omgang salt/peber. Dæk kødet til og stil det til side.
Hak alle grøntsagerne i små tern og svits dem i samme gryde. Tilsæt eventuelt lidt ekstra smør. Lad dem svitse igennem i et par minutter – de skal stadig have bid -, og tilsæt tomatpuré. Tilsæt vin/vand og bouillon. Hæld grøntsagsblandingen i en stegeso. Læg kødet ovenpå i lag – det skal være dækket af væden, hvis det ikke er tilfældet så spæd til med vand.
Sæt stegesoen ind i en kold ovn, og skru op til 100-120 grader. Det er færdigt efter 3 timer, men den kan sagtens klare 5 timer, så bliver den smeltende mør. Kommer man over 5 timer bliver det næsten for mørt (ja det er muligt). Retten smages til sidst til med salt og peber.

Mens osso bucoen passer sig selv i ovnen ordnes butternut squash. Jeg plejer at skære den øverste halvdel af, så jeg har to relle stykker at arbejde med. Jeg skærer skrællen af, og skærer dem i mindre tern. De må gerne være lidt grove. Krydr med salt, peber og olie, og bag i ovnen til de er bløde. Jeg gav dem ca. 1 time. Brun smørret i en gryde. Kom det bagte squash på og rist sammen i 5 minutter. Mos det hele (eventuelt gennem en sigte) og vend revet parmesan i. Smag til med salt og peber. Mosen kan lunes ved svag varme i en gryde, hvis man laver den på forhånd.

Alle ingredienser til gremolata hakkes grundigt sammen til en ensartet masse.

Madplan #9

30.12.2015 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Madplaner, Opskrifter

Madplan_thespacebetween.dk

Torsdag: Chili con carne

Fredag: Pizza med bund af spidskål

Lørdag: Laks med valnødder & squash/gulerødder vendt i avocadocreme
Jeg følger med hos Camilla på “Smag på maden”, og bruger en del af hendes opskrifter. Denne salat fandt jeg faktisk frem til ved en tilfældig Google søgning, da jeg havde nogle avocadoer, der var ved at være for gamle, samt en rest squash. Så jeg kreerede den simple salat, og smed en håndfuld knuste valnødder oven på en lakseside, og bagte den i ovnen i ca. 20 minutter. Efter samme princip som denne mandelbagte laks.

Søndag:  Falafler med tahindip
Dette er på ingen måde min egen opskrift, men en afprøvning af Janes fra madbanditten.dk. Det var et kæmpe hit hos både mand og børn, så jeg kan varmt anbefale den.

Mandag: Hamburgerryg med smørstegte grøntsager

Tirsdag: Rå grønkålssalat med citronsyltede rødløg, ost & valnødder

Onsdag: Kylling med edamamemos & smørstegt spidskål og asparges
Edamamemosen er en af Michelle Kristensens opskrifter fra Go’ Morgen TV. Den er super lækker, og har en dejlig nøddeagtig smag. Jeg lavede blot en helt almindelige stegt kyllingefilet til, og stegte en håndfuld asparges og finthakket spidskål i smør til.

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier