Kategoriarkiv: Lykken er

Jobskifte – Når livet skifter bane

14.10.2016 af: Tine Kategori: Lykken er, Snik snak

jobskifte_700

I juleferien, midt mellem jul og nytår sidste år, ringede jeg til min daværende chef og sagde mit gode job i marketingafdelingen på Rynkeby op. Det var med bævrende stemme, for jeg var virkelig i tvivl om det nu var den rigtige beslutning, jeg havde taget. Jeg havde et godt job, havde været i samme virksomhed i over 6 år, og havde nogle sindssygt gode kollegaer. Egentlig befandt jeg mig godt, hvor jeg var. Men jeg var også groet fast! Både min arbejdsplads og jeg trængte til lidt fornyelse.

Jeg havde svært ved at sætte ord på, hvad jeg gerne ville i fremtiden, fordi jeg var groet fast i “plejer” og de gamle vaner. Og mens den ene dag tog den anden, dalede motivationen på jobbet lidt. Jeg tænkte dog at det nok var en fase, og gjorder derfor ikke alvor af at søge noget nyt. Men det endte altså med et jobskifte.

14 dage inden jeg smed min opsigelse var jeg blevet kontaktet af et reklamebureau, som gerne ville have mig ansat. De skulle bruge en med netop mine kompetencer. Jeg vendte situationen i mit hoved igen og igen, og blev enig med mig selv (og familien) om at gribe chancen. Men det var som sagt stadig med en klump i halsen, da mit job betød rigtigt meget for mig. Og vi havde det rigtigt godt sammen både i min afdeling, men også som en virksomhed.

Det nye job viste sig desværre ret hurtigt ikke at være mig. Tonen i branchen var en helt anden. Der var en anden grad af involvering og samarbejde, end jeg var vant til. Jeg kunne ret hurtigt se at jobbet ikke blev en langvarig løsning for mig. Jeg mistrivedes simpelthen i jobbet. Det gav selvfølgelig også udslag på hjemmefronten, og derfor tog jeg en drastisk beslutning lige før sommer. Jeg sagde mit job op uden at have noget andet på hånden. Jeg kunne mærke at jeg bare skulle væk inden jobbet drænede mig endnu mere. Beslutningen blev selvfølgelig taget sammen med min mand. Han kunne godt mærke at jeg var på randen til helt at give op, og støttede mig i at komme videre.

Jeg tilbragte derfor sommeren uden at have et job, men var også fast besluttet på at jeg skulle videre til en anden virksomhed. Og det kom jeg faktisk ret hurtigt. På min første ledighedsdag, lavede jeg nemlig en aftale med en ny arbejdsgiver om at starte hos ham efter sommer. Og på den måde, var ledigheden planlagt til kun at vare 2 måneder. Perfekt anledning til at holde lang sommerferie, og hygge ekstra meget med mine børn uden at det gik alt for meget ud over min bankbog. For man betaler jo selvfølgelig selv gildet, når man på eget initiativ siger sin stilling op og lader et jobskifte stå hen i det uvisse.

Nu er jeg over en måned inde i mit nye job, og jeg er faldet rigtigt godt til. Jeg er glad for at være tilbage på denne side af skrivebordet, og føler mig så meget mere hjemme. Jeg arbejder igen med salg og marketing i en fødevarevirksomhed, og det er klart min passion. Jeg er og bliver fødevarenørd :-). Men jeg kan godt mærke at der er sket meget de sidste 9 måneder. Jeg er til tider helt rundforvirret. Både fordi jeg har skulle rumme rigtigt mange nye mennesker og informationer det sidste år, men også fordi mit liv jo har været en tur i centrifugen. Men jeg er glad for den snurretur, jeg selv tog initiativet til for 10 måneder siden. Jeg er blevet meget klogere på, hvad jeg egentlig brænder for, og hvad jeg er god til. Og det er vel egentlig meget godt at blive mindet om det en gang i mellem 😉

På søndag tager jeg til messe i Paris med jobbet, og derefter venter 3 arbejdsdage inden den står på efterårsferie på Grand Canaria. Det bliver tiltrængt at trække stikket lidt efter nogle intense måneder med jobskifte.

jobskifte_thespacebetween

Endnu et halvmarathon er gennemført: De 3 broer

30.08.2016 af: Tine Kategori: Lykken er, Motion, Vægttab

de3broer2

Et officielt billede fra løbet

Jeg sidder her og ømmer mig, mens jeg skriver disse ord. I søndags løb jeg nemlig De 3 broer halvmarathon fra Rudkøbing til Svendborg. Utroligt nok er det ikke benene, der er det største problem. Jeg har simpelthen fået de ondeste vabler på begge fødder, og det er en pine at have bare klipklappere på. Samtidig har jeg et sår lige under min navle, da jeg åbenbart ikke har fået sat min buksesnor ordentligt efter jeg vandede et landmands mark på Tåsinge efter knapt 10 km løb. Jeg skyndte mig bare at hive bukserne op for ikke at skræmme alt for mange andre løbere med mine hvide baller. Og jeg registrerede da godt nok at noget irriterede mig da jeg løb, men tænkte ikke nærmere over det. Det hævner sig. Så derfor har jeg nu et væskende sår på størrelse med et par fingre lige under navlen!

Nå, men jeg var faktisk tæt på at udeblive fra De 3 broer halvmarathon. Jeg har ikke fået trænet så meget som ønsket op til, og efter oplevelsen efter mit sidste halvmaraton, var jeg faktisk decideret bange. For denne gang skulle min mand ikke løbe med mig. Han løber hurtigere end mig, og jeg havde sagt til ham at han bare skulle give den gas. Så vi løb efter forskellige balloner. Man lægger sig efter den ballon, som har den sluttid, man sigter efter. Jeg lagde mig efter 2:20, hvilket vil sige at jeg sigtede efter en tid, der hed 2 timer og 20 min.

De første 9 km lå jeg fint efter ballonen på trods af at jeg tog mig godt tid på depoterne til at få vand, energirik og banan ned i maven. Men da jeg så skulle tisse i marken, blev jeg faktisk overhalet af den ballon, der hed 2:30. Så på det tidspunkt var jeg godt klar over at jeg ikke ville slå min sidste tid, der hed 2:31. Men det var egentlig heller ikke meningen med dette løb, da jeg som sagt ikke havde fået trænet nok. Løbet skulle blot være for oplevelsens skyld.

Og sikke en oplevelse det blev. Vi startede som sagt i Rudkøbing på Langeland, og stod faktisk i bagende sol, da vi skulle starte på Langelandsbroen. En bro med en rimelig stigning. Faktisk havde jeg frygtet den start. Men den viste sig at være min mindste bekymring. I starten løber man så mange sammen, at man nærmest bliver båret frem. Jeg nåede faktisk ikke at tænke og stigningen og gennemførte de første 5 km til første depot i fin stil. Herefter ramte vi Siødæmningen, og den var styg. Vi løb på lige landevej i bagende sol, og med ingen vind. Det blæste faktisk en del den dag, men vi må have løbet i læ. I hvert fald slog solens stråler hårdt. Jeg satte tempoet ned, og kæmpede mig til næste depot ved 9 km. Efter depotet skulle vi løbe rundt på Tåsinge. Vi løb gennem skove og bakket terræn til Valdemars Slot. Jeg var nede at gå flere gange, da jeg kunne mærke at blodsukkeret var lidt nede. Jeg havde taget nogle vingummiet med i lommen, og dem spiste jeg mens jeg nød udsigten ved Caroline Flemings Slot:-)

image

Selfie ved Troense lystbådehavn efter ca. 14 km

Efter slottet løb vi mod Troense, og deres fine lille lystbådehavn. Lokale havde tagt opstilling med vandboder, og de heppede på os op ad de vedvarende bakker. Ved lystbådehavnen måtte jeg simpelthen stoppe og tage et selfie. Der var så smukt, og jeg har ikke været der før. Publikum grinede af mig, men jeg havde en fest. Jeg tog mig tid til at takke dem, der klappede af os løbere, og kunne faktisk mærke at energien var ved at komme tilbage.

Efter Tåsinge ventede nu “kun” Svenborgsundbroen. Den kom efter ca. 17 km, og her var mine ben ved at være godt møre. Dem, der kender broen, ved at den er lang, og har en rimelig konstant stigning. Men jeg havde besluttet mig for at løbe hele vejen over den. Jeg hægtede mig på et par andre løbere, og så tog vi ellers broen i et stille og roligt tempo. Desværre stod de andre løbere af en efter en, og jeg endte med at ligge alene. Man skulle tro at det ville være godt sådan at andre faldt fra. At jeg ville blive motiveret til at give den en ekstra skalle, når nu jeg kunne blive ved med at løbe. Men det havde faktisk den lidt modsatte effekt. For når jeg har løbet i 2 timer, så craver jeg al den opbakning, jeg kan få. Jeg higer efter at koble mig sammen med andre. Ligge i læ af andre. Så da jeg var ovre på Fyn, måtte jeg ned og gå i nogle minutter. Hefra var der heldigvis ikke langt hjem, og resten af turen gik i stille og roligt tempo. Med enkelte gåture.

image

Mobilbillede taget af min kære mand, da jeg er 10 m fra målstregen

Da jeg nåede målområdet gav jeg den fuld gas, og spurtede over målstregen. Sådan føltes det i hvert fald. Men for dem, der kiggede på, har det nok mest af alt mindet om skildpadde-tempo. Men i mål kom jeg da. I tiden 2:42:56.

Jeg har som sagt ikke specielt ondt i kroppen eller benene, men jeg kan da godt mærke at jeg har løbet langt. Mit bække og hofter at lidt ømme, og det bliver nok svært at komme igennem bootcampensbootcampens cirkeltræning i aften. Men jeg er stadig glad for at jeg gennemførte. Det minder mig på en eller anden måde om den rejse, jeg har været på de sidte 2 år. Først med et vægttab på 15-16 kg og desuden at gå fra sofa-kartoffel til rimelig habil løber. DET er jeg stolt af!

Et must i klædeskabet: den lille sorte kjole

21.08.2016 af: Tine Kategori: Dagens, Detaljer, Lykken er, Snik snak

DSC_0978

DSC_0970

DSC_0979
DSC_0981

Kjole fra Gestuz og pumps fra Sofie Schnoor

Forrige weekend fik manden og jeg pludselig en lørdag aften uden børn, og det udnyttede vi ved at tage ud at spise på no. 61 i Vindegade. Jeg havde egentlig mest lyst til bare at dase på sofaen (og spise take away liggende i sofaen!), og kunne ikke rigtigt tage mig sammen til at gøre mig klar. Jeg endte derfor med at få en tøjkrise. Jeg kom simpelthen for sent igang! Kender I det? Jeg hev det ene efter det andet ud af skabet. Intet duede. Indtil jeg kom i tanke om min lille sorte kjole fra Gestuz.

Den lille sorte kjole redder mig altid. Den blev købt på udsalg for 1 1/2 år siden, og selvom den er meget stram, så føler jeg mig tilpas i den. Den har en klædelig længde, den rynker hen over den bløde mave, og de fine blonder dækker de utrænede arme. Faktisk føler jeg mig rigtigt godt tilpas i den! Jeg har haft den på et utal af gange efterhånden, og den er virkelig et af mine bedste udsalgskøb.

Min mave kunne være fladere og min numse rundere, men det bliver jeg vist ikke et lykkeligere menneske af! Næ, jeg er lykkelig nu. Ligesom jeg er. Måske er dette min size happy?

Date night er altid lidt sjovere når man føler sig sexet. Og helt ærligt! Det gjorde jeg sgu! Jeg følte mig on fire;-). Til hverdag går der ofte madpakker og travle-mor i den, så af og til er det dejligt at føle at man stadig kan se godt ud! Det skal ikke forstås sådan at jeg ikke føler mig pæn til hverdag. For det gør jeg da. Jeg prøvet da at være nogenlunde præsentabel. Men det giver bare en ekstra dejlig følelse i maven, når man lige giver øjnene det ekstra lag mascara eller når den lille sorte kjole bliver fundet frem.

No 61 i Vindegade kan for resten stærkt anbefales. Vi koblede os på den tidlige servering, og fik en super lækker 3 retters menu til næsten ingen penge. 325 kr. for 3 gode retter. Jeg fik saltet laks til forret, ristet fisk med hummersovs til hovedret og hindbærdessert med chokolade til dessert. Efter maden havde vi snakket om at tage i biografen, men der var simpelthen ikke plads til popcorn i den lille sorte kjole! Så vi kørte hjem og så film på sofaen:-).

Har I også en lille sort kjole, som får jer til at føle jer sådan?

Working Mom #2

03.04.2016 af: Tine Kategori: Lykken er, Snik snak

Workingmom_karrieremor1

Det er snart et par måneder siden, jeg skrev et indlæg om at være mor OG karrierekvinde med alle de ting, det valg indebærer. Fx at ens børn har “lange” dage i institutionen. Det indlæg hev en del kommentarer, og jeg tænkte derfor at jeg ville følge op på snakken.

En læser nævnte at der var gået lidt status i at lade mor gå på deltid – eller helt gå hjemme. At det er blevet det nye sort. At have tid (nok) er blevet det nye sort. Det har hun nok ret i! Sådan har jeg aldrig tænkt på det?!

Selvom jeg har valgt en karriere i reklame-/marketingverdenen, så ville jeg da ønske at det kunne klares på en 30 timers stilling. Men det kan det bare ikke. De jobs er sjældne i den branche. Jeg ville da ønske at jeg kunne hente mine børn tidligere, se dem mere i hverdagen, og hygge længere med dem om morgenen. Men det er bare ikke muligt i den branche, jeg har valgt at arbejde i. Og lige pt. ønsker jeg ikke at skifte branche. Om jeg nogensinde kommer til det, ved jeg heller ikke.

Så jeg har valgt at få det bedste ud af de valg, jeg har taget. Dvs. forlige mig med tanken om at mine børn har dage, der svarer til en helt almindelig arbejdsdag. Være ok med at jeg oftest kun ser mine unger 3 timer om dagen. Og det har jeg det faktisk ok med – de fleste dage i hver fald! Heldigvis er mine børn i en super god børnehave, hvor pædagogerne gør alt for dem. Oftest vil de ikke med hjem, og det må jo betyde, at de godt kan li’ at være dér;-)

Jeg kan også koge over af travlhed og pligter, så jeg kan sagtens sætte mig ind i at man kan have alt for meget at lave. Jeg har selv været dér, hvor alt var uoverskueligt, men jeg tror stadig jeg ville savne at arbejde, hvis jeg helt skulle gå hjemme. Jeg ville gerne gå lidt ned i tid, men der er ikke muligt, men jeg vil ikke have dårlig samvittighed over det. Der findes masser af andre mennesker, som heller ikke har den mulighed. Og dem skal vi hylde i stedet for at håne! Ja, faktisk skal vi hylde alle, for som jeg skrev i sidste indlæg, så er jeg sikker på at ALLE mødre gør det bedste for deres børn.

Jeg arbejder for at udfordre mig selv, for at gøre mig selv dygtigere, for at interagere med andre mennesker og for at tjene nogle penge. Penge som min familie og jeg kan bruge på at rejse rundt i verden. Det giver nemlig mig energi at komme ud og se andre dele af verden. Jeg respekterer at andre har taget andre valg, og prioriterer anderledes, men jeg nægter at tro på at den ene løsning er bedre end den anden.

For mig har der bare altid været status i at have en god uddannelse og et godt job. Jeg har ikke tænkt at den kunne vendes rundt. Ikke at man ikke kan have et godt job på deltid eller have en god uddannelse hvis man går hjemme. For det kan man sagtens! Men for mig har det altid handlet om at finde et godt job, så jeg kunne forsørge min familie på bedste måde. Ikke at et godt job er lig med en direktørstilling – for det stræber jeg absolut ikke efter – men det har altid betydet noget for mig at finde et job, hvor jeg kunne udfordre mig selv. Men sådan har de fleste af os det vel? Og så er det jo egentlig lige meget om man har valgt at være væk i 60 timer om ugen, eller om man helt helliger sig familielivet!

Peace out:-)

Påsken 2016

28.03.2016 af: Tine Kategori: Børn, Hverdagens momenter, Lykken er, Rejser, Snik snak

Jeg har n.y.d.t påsken i fulde drag. Vi tog på påskeferie allerede tidlig lørdag morgen i sidste uge, og så har vi ellers lavet alt lige fra badeland, til legeland, til shopping, til masser af god mad, til løbeture, til spil og til at lave så lidt som muligt. Det er ren luksus at have haft 10 dages ferie – sammen med min mand, mine unger og min lille familie.

Lørdag morgen pakkede vi bilen og vente snuden mod Nordtyskland. Sofia var desværre hentet hjem fra børnehaven fredag middag pga. opkast, så det var med noget nervøsitet at vi satte os ud i bilen. Der gik da også kun 50 km inden jeg måtte klemme mig ind på bagsædet mellem to autostole, og holde hende i hånden. Hun var noget bleg, og var hele tiden på nippet til at kaste op. Men hun fik heldigvis lidt søvn og lidt frisk luft på en rasteplads, og så var hun nogenlunde stabil til resten af turen.

Vi startede med et kort besøg i et outlet i Neumünster. Shit, der var mange lækre butikker! Jeg kunne have brugt en hel dag dér. Men Sofia var halvsløj, og Anton var en værre bandit, så det blev kun til et par timer. Jeg nåede kun at købe en løbejakke (nørd;-), og nogle sko til ungerne. Jeg kastede lange øjne efter både Michael Kors og Ralph Lauren butikken, men Anton var umulig at have med. Så det må blive til en voksentur en anden gang.


De næste 3 dage tilbragte vi i Weissenhäuser Strand, hvor vi badede og legede til den store guldmedalje. Vi var der for et par år siden, og det er virkelig et besøg værd. Efter min mening bedre (og billigere) end Lalandia.

Efter Weissenhäuser tog vi direkte til Lolland og hjem til mine forældre. Her nåede jeg både at løbe min længste tur til dato – 17 km, og at spise en masse god påskemad. Min farmor havde inviteret os på Bandholm Hotel til en påskeplatte og dagen efter var det den årlige familiepåskefrokost hos min fars kusine. Så mad fik vi masser af.

De sidste par dage har vi hygget i eget hus. Vi har ordnet lidt udendørs ting, og fået styr på huset indvendig. Antons værelse blev gennemsorteret og resten af huset fik også den store forårsrengøring. Det er dejligt befriende at rydde ud i alle tingene og få mere luft i skabe og skuffer.

Hvad er jeres påske gået med?

Side 1 af 712345Sidste »

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier