Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Kategoriarkiv: Lykken er

Pseudotvillinger #4

19.12.2014 af: Tine Kategori: Børn, Lykken er, Snik snak, Tumling

Det er efterhånden lang tid siden mine unger har været på bloggen. Det er ikke med vilje, men jeg synes dagene flyver forbi, og jeg får desværre ikke taget så mange billeder af dem, som jeg gerne ville. Men den anden dag havde jeg endelig tid til at rydde kameraet og gøre klar til den årlige fremkaldelse af billeder, og så fandt jeg et billede fra vores tur i Lalandia for over 1 måned siden. Det er et sjældent billede, for mine unger er ikke gode til at sidde stille – altså lige med mindre der er Junglebogen på iPad’en;-), så jeg har ikke mange billeder af dem sammen.

Anton fylder 2 år i januar og Sofia er 3 år 0g 4 måneder. Sofia har alle dage været en bestemt lille dame, men hun får efterhånden kamp til stregen af Anton, som også har temperament. Her til morgen fik han et hysterisk anfald fordi han ikke ville have bluse på. Vi måtte nærmest fysisk holde ham nede for at give ham den på. Selvom det ikke er sjovt at stå med en hystade om morgenen, så kunne vi ikke lade være med at grine, for det blev nu tydeligt at vi lige skal igennem en periode med en trodsig toårig! I vuggestuen mærker de også hans øgede temperament. Han har nu forstået at han er en af de “store” og opfører sig som lidt af en alfa-han. Han ligger sig simpelthen oven på de små! Det er da heldigvis mere harmløst end at slå, rive eller bide, men vi skal vist lige have lært ham at lege ordentligt. Han er vant til de lidt vildere lege sammen med Sofia, så det er nok dér, han har fået idéen fra. I det hele taget er de gode til at lege sammen, men nogle dage skal de absolut lege med det samme stykke legetøj, og så kan de godt “skændes”. Men det kender alle forældre vel?! De bruger meget tid på at bygge med klodser eller lave puslespil. Og så er de begyndt at lege meget med dukker. Sofia tager “mor, far og børn” legene med hjem fra børnehave, og involverer Anton i dem. Hun er egentlig god til at tage ham med i sine lege, og han synes bare det er sjovt at køre tur med dukken i klapvognen eller give den et bad.

Anton er blevet rigtig god til at snakke. Der kommer nu længere sætninger og der er andre end os, der kan forstå ham. Men der er stadig meget forskel på hvad han kan sige, og hvad Sofia kunne da hun var knapt to år. Hun talte flydende og man kunne sagtens føre en lang samtale med hende. Det kan Anton ikke endnu. Men jeg er sikker på at han tage et ordentligt ryk her i juleferien. Det synes jeg i hvert fald, jeg oplevede med Sofia både i juleferier og sommerferier. Sofia er begyndt at bruge ordene mere raffineret. Det er ikke altid helt korrekt, men det er sjovt at høre, hvordan hun nu har forstået at man kan tydeliggøre sit budskab ved at bruge forskellige ord. Fx siger hun “jeg gider aldrig børste tænder, mor” eller “jeg synes du er sød, mor, når du giver mig malerbøger”.

Jeg elsker mine to banditter over alt på jorden, og jeg er sgu stolt af at være kommet godt ud på den anden side. Det har været lidt en kamp at få familie, job og tilhørende forventninger til at gå op i en højere enhed, men jeg har nået et sted, hvor jeg føler mig tilpas og tilfreds. Jeg glæder mig til at have lidt mere fokus på mit ægteskab, for med to små børn skal det ikke være nogen hemmelighed at det kan være svært at prioritere hinanden. Manden og jeg er dog gode til at komme ud sammen, men det kan helt sikkert gøres noget mere. Og det kan også gøres mere med ungerne. Vi har ikke været så sociale de sidste par år, men nu er børnene efterhånden store nok til at have med rundt. Fx planlægger vi en længere rejse til næste nytår – måske allerede til sommer – men mere om det i et andet indlæg.

God weekend.

HUSK AT DELTAGE I GIVE-AWAY OM LÆKRE SKØNHEDSPRODUKTER

 

Ude med tøserne

20.10.2014 af: Tine Kategori: Dagens, Lykken er, Snik snak

IMG_5178.JPG

IMG_5179.JPG

IMG_5169.JPG

IMG_5177.JPG

Fredag aften trodsede jeg efterveerne fra at få hevet en visdomstand ud, og tog i byen med tøserne fra Antons mødregruppe. Uden små drenge, forstås! Vi har det simpelthen så hyggeligt sammen, og trængte til at spise noget god mad, drikke drinks og danse lidt.

Vi begyndte aftenen på Goma. Samme restaurant, som min polterabend blev holdt på, og samme restaurant som netop har fået topkarakterer i Politiken. Goma er virkelig et besøg værd! Maden er uden sammenligning og betjeningen er topklasse. Vi åd os mætte i lækker laks, saftig steak og sublim sushi, og så tyllede vi perfekt syrlig hvidvin som var det rød saftevand. Vi glemte alt og tid og sted. De aftener er bare de bedste!

Efter maden pub crawlede vi for at finde de bedste drinks, men fredag aften er bare hård for småbørnsforældre, så efter lidt dans på Heidis Bier Bar fandt vi en taxa hjem. Jeg lå vist i min seng kl 2!

Jeg var hoppet i en gammel kjole fra Carmakoma, og følte mig så godt tilpas (selv med et hævet venstre kæbeparti). Jeg har ikke haft den på længe, da maven simpelthen har været for stor og blød, men nu føler jeg mig igen tilpas i den. Jeg fik totalt flash back til den sommer, jeg købte den, for dér var jeg totalt nyforelsket og stod på randen til at skulle flytte sammen med kæresten. Sjovt at tøj kan have så meget historie i sig!

Beklager de grumsede billeder. Det blev iPhonen, der måtte klare den, mens jeg ventede på taxaen.

5 år!

14.09.2014 af: Tine Kategori: Lykken er

I næste måned er det 5 år siden, jeg var på første (blind) date, med ham, der nu er både min bedste ven, min elskede mand og faderen til mine børn. Vi blev inviteret på date af to fælles venner, og de havde arrangeret det hele for os. Vi skulle mødes i Eventyrhaven i Odense centrum og efterfølgende spise på Olivia i Vintapperstræde.

I tirsdags havde vi fået farmor og farfar til at passe ungerne pga forældremøde i vuggestuen/børnehaven, og jeg besluttede mig for at ‘genskabe’ vores første date inden vi kørte til mødet. Man må jo udnytte de få timer uden ungerne, når nu en speciel dag nærmer sig.

Efter arbejdstid havde jeg bedt manden om at møde mig i Eventyrhaven. Jeg havde på forhånd indkøbt en lille flaske rosé og lidt snacks, så det indtog vi på en bænk mens vi mindedes det aller første møde den kolde oktoberdag for snart 5 år siden. Jeg husker det ikke som at jeg var særlig nervøs, for den sommer havde jeg været på en del dages. Så jeg var ligesom i form;-).

Efter en kort gåtur igennem Odenses gader, havde jeg booket bord på Olivia. Vi var lidt presset af at skulle være til forældremøde kl 19, men vi nåede alligevel at nyde tre retter og en flaske hvidvin. Tror faktisk jeg nåede at blive lidt tipsy inden forældremødet;-)

Sommerferie

19.07.2014 af: Tine Kategori: Lykken er, Rejser

Vi har kickstartet sommerferien i mine forældres sommerhus på Lollands sydkyst. Faktisk har vi holdt ferie her de sidste 4 år. Sommerhuset blev bygget af min farfar i 1960’erne, så jeg har tilbragt meget af min tid her. Det er lidt sjovt at gå tur ved stranden for jeg kan huske alle klitter og store sten fra min barndom. Vi legede meget ved stranden og de store sten dannede tit en hule for vores leg.

Dagene går med at samle sten på stranden, bade og bygge med klodser. Vejret kunne vi jo ikke ønske bedre, så det er en dejlig måde at starte ferien på.

20140719-151254-54774175.jpg

20140719-154532-56732714.jpg

Sommer snapshots

08.07.2014 af: Tine Kategori: Baby, Hverdagens momenter, Lykken er, Rejser, Snik snak

 

Lidt billeder fra det private fotoalbum. De omfavner meget godt hvordan vores sommer har set ud ind til videre. Vi tilbringer nærmest al vågen tid uden for, og spiser frugt og grønt i lange baner.

Denne uge og halvdelen af næste uge er banditterne i sommerinstitution, for manden kunne først få ferie fra torsdag i næste uge. Ungerne og jeg starter dog ferie allerede onsdag, og så har vi ellers ferie de næste 3 uger. Vi starter med at tage i mine forældres sommerhus på den lollandske sydkyst og så tager vi ellers en uge til Mallorca med all inclusive. Det er vores form for bryllupsrejse. En luksusferie med vores dejlige unger. Vi har booket et børnevenligt hotel med piratskib i børnepoolen, indendørs og udendørs legeplads og bamseklub. Og til de voksne har vi opgraderet værelset og får privat tagterrasse med spa og solsenge. Og så håber vi selvfølgelig bare på at vi kan få kørt ungerne så trætte at vi kan nyde lidt alenetid på øverste etage;-)

 

Side 3 af 712345Sidste »

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier