Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Kategoriarkiv: Lykken er

Hamburg

10.11.2013 af: Tine Kategori: Lykken er, Rejser

20131110-205342.jpg

20131110-205326.jpg

20131110-205220.jpg

20131110-205155.jpg

20131110-205104.jpg

20131110-205036.jpg

Så er vi kommet hjem fra en afslappende kæresteweekend i Hamburg. Jeg har så mange gode billeder til jer, men jeg synker snart sammen i sofaen. Kæresten tog til håndbold for et par timer siden og putningen af ungerne trak tænder ud her til aften. Hvorfor skal de altid te sig, når man er alene om det?!

Nå, men I får lige et smugkig. Resten af billederne må komme senere. Vi boede nemlig på det lækreste hotel og spiste på sindssygt gode restauranter. Bl.a. inviterede jeg kæresten på Michelin restaurant igår aftes. Det var så godt! Tror aldrig jeg har smagt så god og spændende mad i hele mit liv!

Pseudotvillinger

12.09.2013 af: Tine Kategori: Baby, Lykken er, Snik snak

20130912-144222.jpg

20130912-144132.jpg

20130912-144202.jpg

Jeg blev gravid med Anton, da Sofia var 8 måneder. Og jeg har vist før nævnt at det ikke var planlagt og at min første kommentar til den positive graviditetstest var ‘fuck’. For det første fordi jeg netop var startet på job efter barsel, men også fordi jeg frygtede at få børn med så lille aldersforskel. Der er 17 måneder og 2 dage mellem dem, for at være helt præcis.

Nå, men har det så været, som jeg frygtede? Tja, både og. Det har været sindssygt hårdt. Især de første måneder trak tænder ud. Der ammer man jo i tide og utide, og ens søvn er heller ikke helt stabil. Så det er hårdt at skulle være mor for en anden også, og give masse af opmærksomhed. Men det er jo lige meget hvor stor aldersforskellen er. Især omkring ammesituationerne har det været svært at have en 1 1/2 årig ved siden af. I starten forstod hun jo ikke at mor ikke kunne leje med hende, og hun var ikke stor nok til at aktivere sig selv (uden at lave narrestreger). Vi har nemlig ikke et barn som kan sidde stille til fjernsynet eller med en iPad. Så jeg prøvede at bygge klodser eller læse en bog med hende mens jeg ammede. Heldigvis gik der godt mange af gangene, men der har også været dage, hvor Sofia har kravlet på mig imens. Bogstaveligt talt.

En anden udfordring med to så små børn, er koordinering af lure og spisetider. Vi har ikke været meget ude af huset, og er det stadig ikke. For da der begyndte at komme styr på Antons lure, så passede det med at de sov på skift. Så lige meget hvornår vi skulle ud, så ville vi ødelægge en af børnenes rytmer. Noget som vi ellers går meget op i ikke at bryde alt for meget. For det skaber bare kaos for alle. Så hvis vi skal afsted en hel dag, så skal vi have to barnevogne med. Det er vores bil simpelthen ikke stor nok til! Nu lyder det som om vi slet ikke kommer ud. Det gør vi altså. Men vi tænker meget over om vi kan opretholde rytmen mens vi er ude. Og om vi tager afsted for vores egen skyld eller for børnenes.

Da jeg blev gravid sagde alle ‘Puha, så får I to blebørn’. Men det har været easy peasy. Om man skifter en eller to bleer ad gangen. Det gør sgu ikke den store forskel;-). Men man kan da godt blive lidt træt af det når man for 10. gang på en weekend skifter en bonusble (sådan en weekend havde vi i februar).

Når alt dette er sagt, så har det også været en stor gave at få børn så tæt på hinanden. De sidste par måneder er det blevet rigtigt tydeligt. Anton kan ‘være med’ i Sofias lege, og det er let at aktivere dem begge samtidig. Der har heldigvis ikke været jalousi fra Sofias side, så jeg tror bare hun har accepteret lillebror fra starten. Men det er jo også nok en af fordelene ved pseudotvillinger. Den største kan ikke huske nogensinde at have haft mor og far far for sig selv.

I starten havde jeg ikke overskud til at være alene hjemme med mine børn. Men jeg har med tiden lært at være det. Og selvom det er sindssygt hårdt at være på hele tiden, som jeg har været i denne uge fordi Sofia har været syg, så er det også dejligt at kunne nyde dem sammen. De er virkelig de bedste venner og mit moderhjerte smelter når Sofia giver Anton et kys på panden midt i en leg. Så giver de sidste 2 års natteroderi pludselig mening:-).

En ting er dog helt sikkert. Vi skal ikke have en treer!!!

2 år

19.08.2013 af: Tine Kategori: Baby, Lykken er

En lille forsinket billedstrøm fra Sofias to års fødselsdagsfest. Det er sjovt at hun nu er blevet bevidst om at det var hende, vi fejrede. Gaverne blev flået op, og der blev spist kage og drukket kakao som aldrig før. På dagen var der nemlig ingen begrænsninger på den front.

Sofia er forresten startet i ny vuggestue. Hun startede i sidste uge, og det er derfor jeg har været lidt fraværende. Indkøringen er dog gået over al forventning, og hun er blendet fint ind blandt de andre børn. Jeg var ærligt talt lidt nervøs for skiftet, for en toårig er jo meget bevidst om sine omgivelser, og især Sofia knytter sig til bestemte personer. Men i et halvt år har vi kørt frem og tilbage til den gamle vuggestue 20 km væk, så det var en nødvendighed at flytte hende. Nu kan vi nemlig nærmest spytte derover. Så dejligt bare at kunne putte Anton i barnevognen og hente hende. Det letter meget i en ellers presset hverdag.

Tillykke, skattepige

10.08.2013 af: Tine Kategori: Baby, Lykken er, Snik snak

“Kæreste lille Sofia

Af frygt for at glemme alle detaljerne, skriver jeg nu historien ned om dit liv i min mave og din ankomst til verden.

Du var på alle måder et ønskebarn. Far og jeg havde ikke kendt hinanden mere end 1 år, da jeg blev gravid. Men det var med fuldt overlæg. Dog havde vi ikke regnet med at det gik så hurtigt, men da graviditetstesten var positiv, den kolde decembermorgen i 2011, var det starten på vores nye liv. Vores liv som forældre.”

Sådan starter mit brev til Sofia. Et brev som jeg skrev kort efter fødslen for ikke at glemme alle detaljerne og de små øjeblikke. Og nu –  2 år efter hun kom til verden på en regnvåd augustaften, er jeg glad for at jeg gjorde det. Det er dejligt at kunne gennemlæse alle mine følelser kort efter fødslen, og jeg må ærligt indrømme at jeg sidder med tårer i øjnene mens jeg skriver dette indlæg.

Det er helt uforståeligt at min lille datter bliver to år!! Hun er gået fra bare at være en lille sammenkrøllet bylt til nu at hoppe rundt, snakke uafbrudt, synge sange, tælle til ti (!) og smøre sin egen mad. Senere idag bliver hun fejret efter alle kunstens regler og jeg glæder mig til at se hende dratte om af bare glæde i aften, når hun har åbnet den sidste gave. Er sikker på at hun vil  nyde dagen i fulde drag og glæde sig over at der idag ikke er restriktioner på kage og kakao:-)

Looking Back

06.08.2013 af: Tine Kategori: Baby, Lykken er, Snik snak

For 2 år siden havde jeg netop passeret terminsdatoen med Sofia, og tusindvis af sommerfugle blafrede rundt i hele min krop. Siden december måned året før, havde jeg glædet mig som en sindssyg til at se den lille spire, der havde vokset sig større og større i min mave. Jeg havde gjort mig en masse tanker om at blive mor, og nu kunne det bare ikke gå hurtigt nok med at få hende ud. Hun ventede dog helt til 5 dage over tid, og efter 24 timer med veer så hun endelig dagens lys. Og så blev jeg stormende forelsket i min lille datter. Jeg var ikke længere det vigtigste i mit eget liv. Fra nu af blev alt andet sat til side for min lille fis. Tænk at et lille menneske på 3200 g og 49 cm, kan ændre meget.

Side 5 af 7« Første34567

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier