Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Kategoriarkiv: Mad

Madplan #6

30.09.2015 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Madplaner, Opskrifter

Hver 4. uge har jeg en lille klumme i Ugeavisen Odense. Det har jeg haft siden maj måned, og skal også have det resten af året. Jeg kommer med mine bud på en madplan til en familie med 2 voksne og 2 (små) børn. Maden tager selvfølgelig udgangspunkt i at jeg lever uden alt for meget stivelse, men der er næsten altid angivet, hvad jeg serverer for børnene også, når de ikke gider spise blomkålsris.

Torsdag: LCHF pitabrød med fyld

Fredag: Cremet grøntsagssuppe med kylling og rejer

Lørdag: Farmerbøf med hokkaido-fritter og blomkålsbearnaise
Jeg elsker en god bøf, men har desværre ikke råd til slagterbøffer hver weekend. Aldi har dog nogle gode farmerbøffer til rimelige penge, og de kan altså varmt anbefales.

Søndag: Gullashgryde med kålsalat

Mandag: Bagt laks og bønnesalat med ost

Tirsdag: Oksekødsdeller med smørstegt squash
Jeg er ikke så meget til de traditionelle frikadeller, så jeg plejer at blande en bakke hakket oksekød med hvad jeg nu har i køleskabet. Jeg elsker at putte feta og en masse gode krydderurter i. Squash er også godt, da det gør dem saftige.
Smørstegt squash laves ved at strimle en squash og sautere den i rigeligt smør til den er blød og lækker.

Onsdag: Hvidkålswrap

Gullashgryde med kålsalat (LCHF)

29.09.2015 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Opskrifter

Smagfuld simremad og sammenkogte retter? Ja tak! Det er tit på menuen hos os hen over efteråret. Det smager fantastisk, og så er det let at lave. Samtidig indbyder det til store portioner, så man har til flere dage i træk. Den anden dag blev det til en gullashgryde med bacon, champignoner og fløde. Jeg ved sådan set ikke om gullash er den rigtige betegnelse, for der er fx ikke gulerødder i, men det er under alle omstændigheder en fantastisk sammenkogt ret. Hertil serverede jeg en sprød “salat” af rød spidskål og kruspersille. Fantastisk lækker kombination, da spidskålen opvejer den tunge fløderet. Alternativt kan man jo lave en omgang grøntsagsris. Børnene fik almindelig ris til:-)

Portionen er stor nok til at man har rester til frokosten dagen efter.

Gullashgryde med kålsalat, 4 personer

Ingredienser
600 g skært oksekød
200 g bacon i tern
1 løg
1 bakke champignoner
3 tsk. paprika
1 spsk. tomatpuré
½ L piskefløde
3 store spsk. creme fraiche (jeg brugte 18%, men man kan også gå all in med 38%)
Evt. 1 spsk. smør til stegning
Salt og peber
½ pink spidskål
1 hånd hakket kruspersille (eller andre krydderurter)

Fremgangsmåde
Hak løget fint. Rens champignonerne og skær dem i mundrette stykker. Steg løg og bacon på en pande. Alt efter hvilken bacon, jeg bruger, så steger jeg i smør. Men noget bacon afgiver meget fedt, og her synes jeg ikke man behøver ikke. Tag bacon og løg af panden, og steg champignonerne i fedtet. Tag dem af og læg dem sammen med løg og bacon. Steg kødet i pandefedtet. Tilsæt paprika og lad svitse til kødet er godt brunet. Tilsæt tomatpuré. Hæld fløde samt bacon, løg og champignoner ved. Krydr med salt og peber og lad retten simre i ca. 45 minutter. Rør creme fraichen i inden servering. Jeg plejer at slukke gryden og røre den i, så den ikke bliver grynet af opvarmning. Drys eventuelt lidt persille på toppen.

Snit spidskålen fint og bland med persille.

Hvidkålswrap

26.09.2015 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Opskrifter

Jeg har før vist jer en tortilla med en æggepandekage. Denne gang er wrap’en dog et hvidkålsblad. Jeg havde nemlig en rest hvidkål i overskud, og mens resten af familien spiste almindelige tortillaer, så puttede jeg fyldet i bladet. Manden endte faktisk også med at spise en. Han var godt nok noget skeptisk da jeg fortalte ham om min idé, men han godkendte dem efter at have smagt dem.

Hvidkålsblade smager ikke af ret meget, så man skal ikke være bange for kålsmagen. Især ikke hvis man vælger noget fyld med smag. Jeg havde stegt til oksekød med hvidløg og løg, og lavet en mild guacamole. Samtidig kom jeg en god sjat cheddar på toppen. Det smager bare godt!

Der er ikke rigtig noget opskrift denne gang, men der er mere ment som inspiration til hvordan man kan undgå hvedepandekager, hvis man gerne vil det. Jeg endte med at spise to wraps, og brugte 2-3 blade til hver wrap.

LCHF pitabrød med fyld

22.09.2015 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Opskrifter

Når jeg fortæller om hvordan jeg har opnået mit vægttab, spørger folk (især mødre) tit hvad jeg gør med mad til resten af familien. Som om jeg lever meget alternativt?! Jeg har IKKE levet 100% LCHF, men har taget nogle af principperne til mig. Fx har det vist sig at jeg har det bedre uden alt for meget hvidt brød, kartofler eller lys pasta. Dog spiser jeg hverken pepperoni chips eller flødeskumsgrød. Så jeg har lavet min helt egen kur. Uden at det hverken er high fat eller no carb.

I vores familie har det betydet at mine pastaer er skiftet ud med squasghgetti, at mine ris nu er grøntsagsris, og at mit søndagsmorgenbrød er skiftet ud med bacon og æg. Mine unger og mand har ikke behøvet pille ved deres mad. Det har faktisk været meget vigtigt for mig, at jeg ikke hev noget ned over hovedet på dem. At manden så godt kan li´ det, og at ungerne gnasker løs af de grønne ris, det er jo bare en bonus:-). Men egentlig kan de spise helt som de altid har gjort.

Jeg har egentlig heller ikke oplevet min “kur” som nogen hindring, og jeg synes det er let at undgå de ting, som jeg gerne vil. Da vi var på restaurant i forrige weekend bad jeg dem om at skifte bagekartoflen og med grønt og på den måde, fik jeg den mad, jeg havde lyst til. Det der er sværest, er fredagsmorgenbrødet på arbejdet. Her er der brød – og kun brød. Nogle gange har jeg sprunget helt over, men andre gange har jeg haft boller med hjemmefra, eller også har jeg taget et par skiver fuldkornsbrød.

Når vi planlægger vores mad, har vi for det meste almindelige alternativer til børnene. Så da jeg havde lyst til pitabrød, lavede jeg ostebrød til mig selv, mens resten af familien spiste de almindelige pitabrød. Ostebrødene er super til fyld, da de puffer op. Fyldet er jo smag og behag, men da ostebrødene er ret fyldige både rent smagsmæssigt og rent fedtholdigt, så holdt jeg mig for det meste til det grønne fyld. Dog havde jeg også stegt lidt kylling og bacon til at fylde op med. Og så havde jeg rørt en simpel creme fraiche dressing sammen.

I får lige opskriften på ostebrød igen:-)

Ostebrød, 5 stk

Ingredienser
175 g revet ost
1 æg
5-6 spsk. Pofiber

Fremgangsmåde
Smelt osten i en gryde eller i microovnen. Microovnen er klart lettest. Rør ægget og Pofiber i. Lad dejen køle lidt af og form til små boller og tryk dem flade. De skal have nogenlunde samme størrelse som et lille pitabrød. Bag dem i ovnen i ca. 15 minutter ved 180 grader. De skal være gyldne og puffede.

Bagt laks og bønnesalat med ost

16.09.2015 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Opskrifter

 

Bagtlaks

Når det skal gå hurtigt er det dejligt at have et par retter i ærmet, som kræver et minimum af forberedelse og tilberedelse. Sådan et det med denne ret. Det er kun osten, der skal skæres og mandlerne, der skal hakkes. Osten er endda skåret af Anton, så ungerne kan sagtens være med i køkkenet. Bønnerne passer sig selv i gryden og laksen ditto i ovnen. Faktisk tager den ikke mere end de 20-25 minutter, som laksen skal have i  ovnen. Det er dermed en ret, som kan laves mens ungerne får et bad. Vupti! Så slår man to fluer med et smæk.

Det er individuelt hvordan man vil bruge sine penge, men her synes jeg man skal prioritere laksen. Frisk laks smager bedre end frossen, synes jeg. Men man kan også vælge at prioritere bønnerne. Her kan man jo opgradere til friske bønner. Jeg synes dog de frosne er ok. I sær når de bliver serveret med en fed ost.

Mine unger fik pasta til retten. Og så fik de en rest dressing til. Men jeg synes faktisk ikke bønnerne behøver dressing, da den fede ost giver en god cremet fornemmelse.

Bagt laks og bønnesalat med ost, 2 voksne + 2 børn

Ingredienser
4 stykker god laksefilet
1 håndfuld hakkede mandler
1 pose bønner (jeg brugte frosne)
½ blokost

Fremgangsmåde
Læg laksefileterne i et fad og drys med hakkede mandler, salt og peber. Sæt laksen i ovnen og giv den 20-15 minutter ved 180 grader. Den skal stadig være saftig.
Mens laksen er i ovnen dampes bønnerne i lidt vand med salt. Vandet skal kun lige dække bønnerne. Damp/kog i ca. 4-6 minutter. Bønnerne skal stadig have bid. Skær osten i mundrette stykker og drys over bønnerne. Hvis der er flere mandler tilbage kan de sagtens drysses over også.

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier