Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Kategoriarkiv: Mad

Madplan #9

30.12.2015 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Madplaner, Opskrifter

Madplan_thespacebetween.dk

Torsdag: Chili con carne

Fredag: Pizza med bund af spidskål

Lørdag: Laks med valnødder & squash/gulerødder vendt i avocadocreme
Jeg følger med hos Camilla på “Smag på maden”, og bruger en del af hendes opskrifter. Denne salat fandt jeg faktisk frem til ved en tilfældig Google søgning, da jeg havde nogle avocadoer, der var ved at være for gamle, samt en rest squash. Så jeg kreerede den simple salat, og smed en håndfuld knuste valnødder oven på en lakseside, og bagte den i ovnen i ca. 20 minutter. Efter samme princip som denne mandelbagte laks.

Søndag:  Falafler med tahindip
Dette er på ingen måde min egen opskrift, men en afprøvning af Janes fra madbanditten.dk. Det var et kæmpe hit hos både mand og børn, så jeg kan varmt anbefale den.

Mandag: Hamburgerryg med smørstegte grøntsager

Tirsdag: Rå grønkålssalat med citronsyltede rødløg, ost & valnødder

Onsdag: Kylling med edamamemos & smørstegt spidskål og asparges
Edamamemosen er en af Michelle Kristensens opskrifter fra Go’ Morgen TV. Den er super lækker, og har en dejlig nøddeagtig smag. Jeg lavede blot en helt almindelige stegt kyllingefilet til, og stegte en håndfuld asparges og finthakket spidskål i smør til.

Hamburgerryg med smørstegte grøntsager

29.12.2015 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Opskrifter

Hamburgerryg

Vi får ikke ret tit hamburgerryg, men det har vist sig at være en kæmpe fejl. Ungerne åd nemlig løs, da jeg kogte en hamburgerryg før jul. Sofia spiste vist 3 skiver! Hamburgerryg er jo egentlig ret let at lave. Den passer nærmest sig selv i gryden. Og som bonus koster det ikke særligt meget. Jeg gav vist ca. 70 kr. for en steg på over 1 kg. Og den holdt til 2 dage hos os.

Jeg havde lavet en bunke smørstegte grøntsager til, og ungerne fik ligeledes kartoffelskiver til.

Hamburgerryg med smørstegte grøntsager, 

, 2 voksne + 2 børn (+ kødrester dagen efter)
Ingredienser
Ca. 1 kg røget hamburgerryg
5 hele peberkorn
50 g smør
2 gulerødder
2 porrer
1 peberfrugt
½-1 squash
Urtesalt/salt

Læg hamburgerryggen i en stor gryde, og fyld den med vand. Læg peberkornene i vandet, og kog op. Lad gryden småkoge i ca. 55 minutter. Sluk for varmen og lad stegen trække i vandet i ca. 20 minutter inden den skæres i skiver.
Smelt smørret i en pande, og sauter gulerødderne i et par minutter. Smid de resterende grøntsager i, og giv dem 2-3 minutter mere. De skal ikke tage farve, men blot blive bløde i det. Krydr med urtesalt inden servering.

Chili Con Carne

27.12.2015 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Opskrifter

Chiliconcarne_lchf_thespacebetween

Vi får ret tit noget med hakket oksekød. Det er på menuen hver uge. I stedet for lasagne, bolognaise eller shepherds pie, er dog godt med noget chili con carne. Især når det har simret en hel dag, og er fyldt med lækre bønner og chokolade!

Chili con carne, 2 voksne + 2 børn

Ingredienser
500g. Hakket oksekød
1-2 løg
2 fed hvidløg
2 peberfrugt
1 spsk. stødt chili
1.5 tsk. Stødt Spidskommen
1 tsk. tørret oregano
2 tsk. paprika
2 bouillonterninger
1 ds. Hakkede tomater
2 dl. kogte hvide bønner
25 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde
Start med at brune kødet i en pande. Hak og tilsæt løg, peberfrugter og hvidløg – steg det.
Tilsæt krydderier samt tomater,og lad retten simre i 30 minutter.
Tilsæt bønnerne og lad retten simre i endnu 30 minutter.
Salt, peber og chokolade tilsættes, og retten trækker på eftervarmen i op til 10 min. på eftervarmen.
Jeg serverede den på en bund af grønkål, men den kan spises med en klat creme fraiche på toppen;-)

LCHF Pizza med bund af spidskål

20.12.2015 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Opskrifter

 

LCHF_pizza_spidskål_thespacebetween

For et par uger siden var jeg alene hjemme, og havde i lang tid planlagt at jeg skulle lave en pizza med spidskål. En vaskeægte LCHF pizza. Jeg tænkte at det måske var lidt et sats at servere for hele familien, da spidskål godt kan dele vandene herhjemme;-)
Men lad mig sige det med det samme. Pizzaen smager ikke af kål på nogen måde! Den er tværtimod dejlig mild i smagen. En sprød bund giver den dog ikke, men den kan alligevel anbefales. Og ellers er der jo altid LCHF klassikeren: Blomkålspizza!

Fyldet er helt op til en selv, men når bunden ikke er sprød som på en italiensk pizza, så synes jeg det er lækkert med lidt knas i form af asparges. Derudover har jeg en tomatsauce, chorizo og frisk parmesan i skiver på. Og så lige lidt basilikum for ekstra smag. Både før bagning og efter bagning.

200 g spidskål
2 spsk. Husk (den gule)
4 spsk. olivenolie
2 spsk. flødeost
1 dl revet parmesan
½-1 tsk. salt
Hak spidskålen i foodprocessoren. Bland de andre ingredienser i. Tricket er at få “dejen” så glat så muligt. Rul uden mellem 2 stykker bagepapir. Bag bunden i 15 minutter ved 175 grader. Put ønsket fyld på og bag igen.

HUSK AT DU KAN VINDE ET UR HER

Rå grønkålssalat med citronsyltede rødløg, ost & valnødder

15.12.2015 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Opskrifter

Grønlålssalat_lchf_thespacebetween
Sidste år smed jeg en opskrift på en grønkålssalat fra Aarstiderne med persillerod. Den har vi faktisk ikke lavet i år, men vi har den seneste uge spist rigtigt meget grønkål. I søndags fik vi denne salat til en rest hamburgerryg, og de sidste 2 dage har jeg spist den helt plain samme med chili con carne. Grønkål gør sig rigtigt godt i salater, men hvis man ikke er til det, så kan jeg varmt anbefale at gå på opdagelse blandt en masse andre lækre salater. Her i vintermånederne holder jeg ekstra meget af sprøde salater, for jeg synes faktisk det passer fint til det tunge simremad. Det giver et fint modspil.

Man kan købe grønkål som er vasket og snittet, så det er faktisk super nemt at gå til. Jeg gav vist 18 kr. for en pose med 350 g i Rema1000, og den har altså kunne holde et par dage hos os. Jeg skal dog også lige sige at ungerne ikke har spist det, så det er altså kun til 2 voksne.
Min mand var lidt skeptisk over for salaten, men han endte med at trække sine ord i sig, og sagde at det var det bedste grønkål, jeg havde serveret til dato;-). Hvis man ikke er til rå grønkål, så kan det med fordel svitses på en varm pande et par minutter.

Grønkålssalat med citronsyltede rødløg, ost & valnødder, 2 voksne

Ingredienser
Ca. 175 g fintsnittet grønkål
1 rødløg
Saften fra 1 citron
½ blokost
1 håndfuld valnødder
2 spsk. olie

Fremgangsmåde
Skær løget i skiver, og læg det i blød i saften fra ½ citron. Jeg gør det nogle timer før eller morgenen, men det kan sagtens gøres kort før aftensmad. Så når løgene bare ikke at blive så søde.
Anret grønkålen med ost i tern samt hakkede valnødder. Bland en dressing sammen af 2 spsk. olie, 1 spsk. citronsaft samt salt og peber. Hæld den over lige inden servering.

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier