Kategoriarkiv: Madplaner

Madplan #9

30.12.2015 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Madplaner, Opskrifter

Madplan_thespacebetween.dk

Torsdag: Chili con carne

Fredag: Pizza med bund af spidskål

Lørdag: Laks med valnødder & squash/gulerødder vendt i avocadocreme
Jeg følger med hos Camilla på “Smag på maden”, og bruger en del af hendes opskrifter. Denne salat fandt jeg faktisk frem til ved en tilfældig Google søgning, da jeg havde nogle avocadoer, der var ved at være for gamle, samt en rest squash. Så jeg kreerede den simple salat, og smed en håndfuld knuste valnødder oven på en lakseside, og bagte den i ovnen i ca. 20 minutter. Efter samme princip som denne mandelbagte laks.

Søndag:  Falafler med tahindip
Dette er på ingen måde min egen opskrift, men en afprøvning af Janes fra madbanditten.dk. Det var et kæmpe hit hos både mand og børn, så jeg kan varmt anbefale den.

Mandag: Hamburgerryg med smørstegte grøntsager

Tirsdag: Rå grønkålssalat med citronsyltede rødløg, ost & valnødder

Onsdag: Kylling med edamamemos & smørstegt spidskål og asparges
Edamamemosen er en af Michelle Kristensens opskrifter fra Go’ Morgen TV. Den er super lækker, og har en dejlig nøddeagtig smag. Jeg lavede blot en helt almindelige stegt kyllingefilet til, og stegte en håndfuld asparges og finthakket spidskål i smør til.

Madplan #8

02.12.2015 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Madplaner, Opskrifter

Madplan8_lchf_thespacebetween

Denne uges madplan er faktisk lidt svær at skrive! I skrivende stund har jeg nemlig levet af juice de sidste 24 timer. Så jeg er ved at være ret trængende efter noget mad. Juicekuren skal jeg nok skrive mere om senere, men det er egentlig blot en test for mit arbejde. Vi tester altid produkter internt inden de kommer på markedet, og denne gang er det altså en juicekur.

Men inden juicekur, nåede jeg lige at fylde depoterne godt op med god  mad. Mandag aften spiste vi nemlig den mest velsmagende mørbradgryde. Min mand var kæmpe fan selvom han skulede noget til den grønne mos;-). Jeg kan virkelig anbefale at afprøve den opskrift. I princippet kan man jo smide i af grønt, hvad man ønsker. Mine unger stejlede lidt over bønnerne, så dem vil jeg nok servere ved siden af næste gang.

Torsdag: Farsbrød og rodfrugter i tomatsauce

Fredag: Entrecote med grønt
Her hører der ikke den store opskrift til. Det gælder helt enkelt om at stege en god bøf og sautere noget grønt tilbehør til. Det er min form for fast food. Det tager ikke mere end 10-15 minutter at vaske og snitte grøntsager samt at stege en god bøf. Mit grønne tilbehør var løg, peberfrugt, asaparges og sugar snaps.

Lørdag: Flæskesteg med smørstegt kål

Søndag:  Mørbradgryde med grøn mos

Mandag: Lakseruller med flødeost, avocado og sesam

Tirsdag: Karrysuppe med kyllingespyd

Onsdag: Åben kyllinge”burger” med fritter af søde kartofler

Farsbrød i tomatsauce

25.11.2015 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Madplaner

Farsbrød
Denne opskrift stammer faktisk fra mit arbejde, hvor billedet også er fra. Jeg sidder i en afdeling, hvor vi leverer ud til storkøkkener og kantiner, og her bruger vi gerne opskrifter, så de kan finde inspiration til, hvordan de kan bruge vores produkter på en anden måde. Farsbrød er egentlig ikke min favorit, da jeg har , men det smager godt når det kommer i noget tomatsauce, og når der er noget lækkert grønt til.

Jeg har lånt billedet, fra vores billeddatabase, så tilbehøret kan I ikke helt regne med. Jeg synes der er mad nok i farsbrød og rodfrugter, men det vil også være lækkert at servere det med enten bønnefritter eller snyde-ris.

Der er couscous i farsbrødet, så det er nok ikke 100% LCHF. Det kan sagtens udelades, men det giver en klar mæthedsfornemmelse. Alternativt kan man putte revet squash eller gulerod i. Det giver også et saftigt farsbrød.

Farsbrød i tomatsauce, 2 voksne + 2 børn

Ingredienser
600 g Hakket kylling eller hakket svinekød max 10% fedt
250 g Couscous, rå
2,5tsk.Salt
1 Æg
1 Løg
1 nip tørret chili
1 stk. Hvidløg, fed
1 tsk.Oregano
800 g skrællede rodfrugter (jeg brugte sådan en blandet pose med gulerødder, rødbeder og persillerod)
3 alm. løg i både
4-5 dl ltr. tomatjuice (jeg brugte selvfølgelig Rynkeby)

Fremgangsmåde
Kødet røres med couscous, salt, æg, løg og krydderier. Farsen formes som et brød, der lægges i et stort fad. Tomatjuicen hældes over og rodfrugterne skæres i passende stykker, og lægges ved siden af kødet sammen med løgene. Stilles i ovnen ved 170o grader i ca. 45-60 min.

Lakseruller med flødeost, avocado & sesam

05.11.2015 af: Tine Kategori: LCHF, Madplaner, Opskrifter

Lakseruller_thespacebetween

Denne opskrift er faktisk en gammel sag. Den stammer fra nogle år siden, da jeg ledte efter inspiration til en påskefrokost. Her faldt jeg over denne simple, men utroligt velsmagende forret – lakseruller med flødeost. Dog spiste vi den denne gang som en hovedret. Det gælder blot om at lave nok;-). Eller tilføje et par af de lækre sprøde ostebrød. De giver en god mæthedsfornemmelse.

Lakseruller med flødeost har godt af at ligge på køl inden udskæring, men det havde jeg ikke tid til, da ungerne var trætte og sultne. Så den blev altså skåret ud med det samme. Det betød at den blev lidt smadret, men det smagte godt alligevel.

Lakseruller med flødeost, avocado og sesam, 2 voksne

Ingredienser
200 g koldrøget laks i skiver (vurder selv mængden efter hvor sulten man er)
1-2 avocadoer
1 stk. romaine salat (eller andet salat=
2 spsk. sesam (ristet hvis man gider)
Salt og peber

Fremgangsmåde
Spred laksen ud på et lag plastfilm. Sørg for at der er lidt plads til overs i hver enden, og at top og bund er nogenlunde fri, så rullen kan rulles efterfølgende.
Smør laksen med flødeost. Man kan tilføje krydderier, hvis man har lyst. Dild og peberrod går godt til røget laks. Skær avocadoen i skiver, og fordel den vandret på midten af laksen. Drys med sesam og krydr med salt og peber.
Rullen lukkes ved at føre den nederste del af laksen hen over fyldet. Det gøre lettes ved at løfte lidt i plastfilmen og bruge dette som en slags måtte. Rul stramt, og lad gerne rullen hvile 1-2 timer på køl. Skær i passende størrelser med en stor kniv.
Salaten vaskes og snittes, og lægges i bunden af et fad. Evt. overskydende avocado kan puttes på salaten. Rullerne arrangeres oven på salaten. Der kan evt. drysses med ekstra sesam.

Madplan #7

28.10.2015 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Madplaner, Opskrifter

Madplan7_lchf_thespacebetween

Så er det igen tid til den madplan, som jeg siden maj har lavet i Ugeavisen Odense.

Ugens madplan byder på mange nye retter for mit vedkommende. Kun et par af dem var afprøvet før de kom på denne liste. Laksedellerne er dog en gammel favorit, og jeg kan virkelig anbefale dem. Også selvom man ikke er så meget til fisk. Ingredienserne og tilberedningsmåden gør at de får en helt anden smag og konsistens end hvad man ellers kender fra fiskefrikadeller.

Hokkaidosuppe, mexi-kylling og lasagne var børnenes favoritter. Suppen blev nærmest revet væk, og både kylling og lasagne røg også fint ned.

Torsdag: LCHF lasagne med blomkålsbechamel

Fredag: Bagt laks med mandler og hotte bønner

Lørdag: Marineret svinemørbrad med thai-inspireret spidskålsalat med bønnespirer og peanuts

Søndag: Hakkebøf med grønkålssalat med citronsyltede rødløg og ovnbagt persillerod

Mandag: Mexi-kylling med kikærte & avocado dip

Tirsdag: Laksedeller med chili & mynte og asiatisk nudelsalat

Onsdag: Hokkaidosuppe med spicy kylling topping

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier