Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Kategoriarkiv: Nye køb

Strikbluse med blonder og prikker

01.11.2016 af: Tine Kategori: Nye køb

img_9977-1.jpg img_9979-1.jpg

Denne strikbluse er et af mine køb fra Paris. Den er fra Etam, som er en typisk fransk highstreet tøjkæde. Lidt lige som Vero Moda herhjemme. Jeg kan faktisk huske kæden fra da jeg var teenager og var på ferie i Frankrig med mine forældre. Vi har altid shoppet meget, når vi har været på ferie – også min far. Jeg husker både Etam, Pimkie og Zara fra vores ferier. Her fik vi vist meget tid til at gå:-)

Jeg synes stadig at ferie og shopping hører sammen. Jeg kan blive helt rastløs, hvis jeg ikke når at besøge butikker på det sted, hvor vi holder ferie. Jeg behøver egentlig ikke købe noget, men jeg kan godt li’ at gå og ose. Oseture er dog svære med Sofia og Anton, for de har mere travlt med at drille hinanden eller pille ved tingene, så det bliver aldrig til det helt store når de er med. Men en sjælden gang kan de bestikkes med kiks og rosiner, og så lykkes det at få bare 10 minutters ro:-)

De sidste par dage har stået på diverse møder og en indmeldelsessamtale på en eventuel kommende skole til Sofia. I morgen venter endnu en. Nu skal beslutningen om skolevalg nemlig snart tages, og vi har stadig åbne sind, og glæder os til at høre, hvad begge skoler kan tilbyde.

Italienske L’ecologica støvler

21.10.2016 af: Tine Kategori: Nye køb

img_9970 img_9972

Dagen før min afrejse til Paris, blev jeg ramt af panik-angst, da jeg pludselig ikke synes jeg havde nogle passende sko til turen. Jeg vidste jo at vi skulle gå rundt på messen i flere dage, men at der samtidig også var en dresscode, der skulle overholdes. Jeg ejer ikke særligt mange flade sko og støvler, så jeg havde ærligt talt ikke nogle passende sko. Sneakers ville ikke passe til tøjet, og det var alt for koldt til ballerinaer. Og de er jo heller ikke særligt praktiske, da man nærmest går direkte på gulvet uden nogen form for affjedring. Så jeg måtte power shoppe et par brugbare støvler.

Jeg havde et par dage forinden set at Frk Dusa, en lille lokal butik, havde lagt et par fine støvler op på deres Facebook. Så dem kørte jeg over til lørdag formiddag. Og her fik jeg set mig lun på et par lak-støvler fra L’ecologica. Et totalt ukendt mærke for mig.

L’ecologica er lækre italienske sko, som prioriterer well-being for fødderne, uden at gå på kompromis med design. Det karakteristiske ved L’ecologica sko er den gode kvalitet og inderforingen, som er af økologisk kalveskind. Alle skind er vegetabilsk og naturligt garvet. Konserveringsmidler og farvestoffer, der anvendes i skoen’s ydre, er strengt i overensstemmelse med EU regulativer. Skoene fremstilles med sål af naturgummi eller lædersål, og er så lækre!

Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette. Men de støvler reddede virkelig mit liv. Jeg havde erhvervet mig 4 vabler inden første messedag, så jeg var ikke henrykt over at skulle stikke fødderne i et par nye støvler. Men støvlerne var alle pengene værd. De er totalt bløde at have på, og intet irriterer. Jeg kan virkelig kun anbefale dem, hvis man går og står meget i løbet af dagen. Sålen har lidt tykkelse, og det gør at man sagtens kan gå på hårdt gulv hele dagen uden at blive øm i lænd og ryg. Det er nemlig tit mit store problem. Men det undgik jeg denne gang.

Kender I mærket?

Vinterklar med nyt tøj og sko

27.09.2016 af: Tine Kategori: Inspiration, Nye køb

ganni_mascha_texas_boots_vintrstoevler

På trods af at jeg tidligere i dag sad med bare ben på solstolen på terrassen, så er jeg faktisk allerede begyndt at gøre min vintergarderobe klar. For lige pludselig kommer det kolde vejr buldrende, og så er det godt at være klar (I kan nok høre at det er den forklaring, jeg har givet min mand :-0).

Jeg har allerede indkøbt de meget populære Ganni Masha Texas Boots vinterstøvler. Faktisk synes jeg det er svært at finde et par varme støvler, man også kan bruge til arbejdsbrug. De er tit så kluntede, at jeg føler mig som bambi på glatis når jeg har dem på. Men disse er mere elegante – og er samtidig varme.

Til vinteren hører en god uldfrakke. Jeg er mest til lange jakker, da jeg kan være lidt af en frossenpind. Jakken fra Esprit er strikket uldmiks, og jeg elsker at dem har nogle fine detaljer på krave og lommer. Den er nok ikke til de vilde kælketure, da den kun lukkes med 2 knapper, men den er perfekt til arbejdsbrug.

Som prikken over i’et skal jeg have fat i en stort cashmere tørklæde. Jeg trænger virkelig til en opdatering på den front. Og lige netop her vil jeg gerne betale lidt ekstra penge for at få et tørklæde, der er blødt og varmt. Jeg har tidligere købt nogle, som kradsede så meget at jeg var helt rød på halsen efter bare en kort tur med det på. Det gider jeg simpelthen ikke. Så nu må jeg hellere investere i noget ordentligt. Dette er fra Ralph Lauren og kan købes hos Phigo i Svendborg. Den er butik er by the was et besøg værd, hvis I er på Fyn. Og ellers kan webshoppen også anbefales. Men pas på! De har mange gode sager:-)

Sommerkjole i september

13.09.2016 af: Tine Kategori: Nye køb

dsc_1033 dsc_1036-2

Kjole fra Vero Moda og peep toes fra Sofie Schnoor

I sidste uge lagde jeg en større bestilling hos Zalando, da jeg manglede lidt tøj og sko til min indendørs træning i forbindelse med mit bootcamp forløb. Mine indendørs sko blev nemlig smidt ud for et par år siden, da de var helt møre og lugtede af gnu. Og mine træningsbukser var fra sidste århundrede med enormt svaj i benene. Præcist som det var moderne for 10 år siden;-). Alle mine andre træningsbukser var nemlig blevet for store, og så var der kun løbetights’ne tilbage. Og jeg havde også kun løbebluser og -toppe i skuffen. I kan nok høre at der var MANGE grunde til at købe noget nyt.

Normalt shopper jeg træningsgear i “rigtige” butikker, men denne gang blev det en webshop pga. travlhed. Og som I sikkert kender det fra jer, så endte jeg med at købe andet end træningsgear. Der røg lige lidt ekstra ting i kurven. Jeg faldt også for et par sommerkjoler. Både til nu, men også fordi jeg skal til Gran Canaria om 39 dage (hvem tæller?!). Faktisk kom der 2 stk. Vero Moda sommerkjole i  kurven, og de skal nok nå at blive brugt flittigt.

Denne sommerkjole kan faktisk sagtens bruges med strømpebukser og støvler til vinter, men i går kom den på til bare ben og sandaler. Faktisk var jeg ved at svede væk hele dagen, da stoffet faktisk er ret tykt. Og så er der underkjole i. Så mine lår havde det ret varmt! I bilen på vej hjem måtte jeg simpelthen trække helt op i kjolen for at få luft. Det må have set ret komisk ud, hvis nogle lastbilchauffører har kunne se ned på mig. Så har de sikkert tænkt at jeg kørte uden benklæder;-)

Min sommerkjole (direkte link) er som sagt købt hos Zalando. Min er i farven Navy, men den findes også i sort og hvid. Desværre er de udsolgte. Der er i skrivende stund kun 1 stk. hvid i str. 38 tilbage. Men jeg bruger str. 40. Ellers havde jeg helt sikkert klikket en mere hjem. Modellen hedder Gabby, hvis man vil lede efter den andre steder. Prisen er 249 kr., så det synes jeg er meget fair.

Jeg skal for resten nok vise mit nye træningsgear en anden gang. Der var nemlig også mange fine ting i mellem.

Dagens i peplum T-shirt #2

12.09.2016 af: Tine Kategori: Dagens, Nye køb

peplum t-shirt

Mandag i sidste uge havde jeg min ilddåb på arbejdet, og var efter kun 2 arbejdsdage med til et årsmøde med en af vores detailkunder. Jeg var derfor trukket i arbejdshabitten aka stramme mørke jeans og en pæn(ere) T-shirt. I dette tilfælde en peplum T-shirt fra Gina Tricot. Min peplum T-shirt er nemlig en favorit for tiden. Jeg har den også i grå, og skambruger dem begge to. De er så behagelige at have på. Især nu når solen igen kommer lidt frem. De er nemlig dejligt luftige. Jeg havde faktisk også en på i dag, så man kan vist godt sige at de var alle pengene værd. Jeg mener nemlig kun jeg gav 129 kr.

Kvaliteten er ikke super duper, men den er endnu ikke blevet skæv. Det synes jeg tit er problemet med fx H&M’s bluser. De bliver vind og skæve efter første vask, og man har en sidesøm på maven og på ryggen. Faktisk oplever jeg det også med 2nd Day bluserne, så det behøver ikke have noget med prisniveauet at gøre!

Og bare rolig! Jeg havde ikke bare tæer på på jobbet. Men efter en hel dag i høje sko, blev de smidt, så snart, jeg kom ind ad døren sen eftermiddag. Jeg elsker nemlig at det er blevet sommervejr igen. Vores træterrasse er nemlig blevet færdig. Og vi kan nu boltre os på 50-60 m2 bag i haven. Det er så lækkert! Vi har nærmest allerede brugt terrassen mere i sidste uge, end vi gjorde før ombygningen alle de 3 år, vi har boet i huset. Før havde vi bare almindelige (70’er) fliser, men der var alle mulige kringelkroge med små buske, stenbed osv. Nu er det blevet et stort område, og der er masser af plads til både leg, spisning, solbadning og køren på cykler/scooter. Børnene elsker at drøne rundt på den.

Her til aften har den da også stået på grillmad, og spisning på terrassen. I sær Sofia er helt vild med at spise ude. Dog er hun ikke stor fan af bierne, så dem kæmper vi lidt med:-)

 

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier