Kategoriarkiv: Personlig pleje

Pæn hud med snail recovery gel cream

21.02.2016 af: Tine Kategori: Personlig pleje

s-l1600

De sidste mange måneder har jeg kæmpet rigtigt meget med uren hud. Både i ansigtet men også på ryg og skuldre. Jeg har skiftet prævention inden for sidste halve år, så jeg tænker det er en reaktion på det. For jeg gør ikke umiddelbart noget anderledes end jeg plejer! Jeg havde ellers fået så fin hud efter jeg skar pasta, ris, brød osv fra, men de sidste par måneder har jeg haft total teeenage-hud. Virkelig ikke særligt fedt at kæmpe med det som snart 34 årig.

Jeg har prøvet en masse ting for at slippe af med den dårlige hud. Drukket masser af vand, renset alle mine makeuppensler, brugt en masse gode masker, og sørget for at gennemrense og -fugte min hud hver dag. Dog har jeg ikke rigtigt kunne slippe af med bumserne. Derfor tror jeg også det er hormonelt, og ikke bare en reaktion på ydre faktorer. Jeg sørger dog stadig for at pleje min hud efter alle kunstens regler, og har de sidste par uger brugt en ny creme. En snail recovery gel. Og ja, det er snegleslim – og det ligner snegleslim! Der er mucin i snegleslim, og det skulle eftersigende hjælpe med at reparere beskadiget hud, og give en glat og energirig hud. Jeg synes faktisk cremen har styrket min huds regenerering, og den grønne te i cremen har beroliget min blussende hud. Jeg har smurt et godt lag på inden sengetid, og næste morgen er min hud meget pænere at se på.

Jeg har købt cremen på ebay, men den findes sikkert også på nogle danske sider. Har I prøvet snegleslims-cremen? Eller har I tips til andre gode cremer, som jeg kan afprøve på min teenagehud?

Yndlings mineralpudder fra Youngblood med rabat!

15.10.2015 af: Tine Kategori: Inspiration, Nye køb, Personlig pleje

Youngblood_mineralpudder_thespacebetween

I fredag løb jeg uventet tør for mineralpudder. Hvorfor er der ikke sådan en alarm indbygget, som når bilen er ved at løbe tør for benzin? Jeg havde seriøst overhovedet ikke set, at der var ved at være lavvande i pudderdåsen;-)

Heldigvis kunne weekenden klares uden pudder, og allerede tirsdag morgen fik jeg en besked om at pakken fra cocopanda kunne hentes i postbutikken. Jeg har ikke handlet hos cocopanda før, men det er da klart en stor fejl. De kører jo med nogle sindssyge rabatter. Fx fik jeg mineralpudderen til halv pris. Og der var også et godt tilbud på en eyeliner. Nogle af jer, der har erfaring med den? Jeg har nemlig ikke brugt den før.

Jeg har før skrevet lidt om mine skønhedsrutiner, og det er faktisk meget sjovt at se hvor meget, der er skiftet ud på 1½ år. Jeg bruger fx en anden mineralpudder, en anden concealer-pen, en anden mascara og en anden hårspray. Pudder og concealer blev skiftet ud i forbindelse med vores bryllup. Her var jeg på udkig efter nogle gode produkter, og jeg endte med at blive så meget fan af dem, at de er blevet en uundværlig del af min makeup-pung.

Min yndlingsmascara til lange fyldige vipper

16.05.2015 af: Tine Kategori: Personlig pleje

Jeg bliver ofte spurgt om jeg har kunstige vipper. Det hænger nok sammen med at jeg fra naturens side er udstyret med lange og mørke vipper. Ja, de er egentlig også ret fyldige. Min mascara er dog også rigtig god, og jeg tænkte derfor at I  måske ville høre om den. Jeg har tidligere vist mine skønhedsrutiner, men mascaraen er i mellemtiden skiftet ud. Da jeg blev gift sidste år, var jeg nemlig ude at sondere terrænet. Og der faldt jeg over L’oreal 4 x Voluminous Waterproof Mascara. Den er så god, at den har overtaget pladsen som min favorit.

Når jeg ligger mascara starter jeg altid med at bukke vipperne med en vippebukker. Jeg har en helt almindelig tang til det formål. Hvis jeg ikke bukker vipperne, bliver de simpelthen så lange med mascara, at jeg ikke en gang kan have solbriller på. De støder simpelthen mod glassene. Samtidig synes jeg at vippet åbner mine øjne, da vipperne ellers godt kan skjule dem lidt.

Jeg ligger et lag mascara på både de øverstes og nederste vipper. Hvis jeg skal til fest, kan jeg godt finde på at give dem flere gange. Men så synes jeg godt de kan klumpe lidt sammen. Så én omgang mascara virker bedst for mig:-)

 

Nyt sommerhår

07.05.2015 af: Tine Kategori: Personlig pleje

På trods af at min lillesøster, har sin egen frisørsalon, Salon Pernille Bjørn på Læssøegade i Odense, så er jeg ikke blevet klippet siden november. Hun har været på barsel, og har ikke ville have saksen op af tasken alt for tit. Og det er jo forståeligt nok, men lidt irriterende, da mit hår bare er blevet længere og længere. Mere og mere slidt. Og mere og mere gråt!

I går havde hun dog endelig tid til at klippe og farve mig. Hun er nemlig startet op igen efter barsel. Jeg havde egentlig regnet med at jeg bare skulle studses og lysnes lidt, men mit hår var så smadret, at søster synes, det skulle klippes af. Og det blev det så! Hun foreslog en lang tung page. Jeg var godt nok i tvivl i mange gange, men det viste sig at være det helt rigtige valg.

Jeg synes længden er ret flatterende, og gør heldigvis ikke mit ansigt bredere. Jeg har jo ret runde kinder, så det er altid lidt af et sats med page. Det kan hurtigt blive for rundt og for konet. Det har jeg prøvet et par gange. Denne gang ramte søster dog plet, og jeg er virkelig glad for de 10-15 cm, som er røget. Jeg føler mig yngre med det nye hår, og så er det altså bare lækkert med lyse lokker igen.

W7 In The Buff øjenskygge

11.07.2014 af: Tine Kategori: Inspiration, Personlig pleje

Jeg har længe haft Urban Decay Naked 2 øjenskygge palletten på min ønskeseddel. Hver gang jeg falder over tilbud på den, bliver den dog revet væk. Men så faldt jeg over dette blogindlæg, og måtte på jagt i den nye Normal butik, som er åbnet i Vestergade i Odense. De sælger nemlig W7 – og en masse andre gode og billige ting. Besøg butikken hvis du mangler shampoo, makeup eller barberblade. Priserne er en del under almindelig listepris, så det kan godt betale sig at købe stort ind. Jeg købte plastre til ungerne, Neutral vaskepulver og babyvatpinde.

Nå, men jeg købte W7 øjenskyggerne fordi jeg tit synes jeg mangler nogle til hverdag, som ikke er for iøjenfaldende. Jeg kan godt lide et brunt smokey eye til hverdag. Det giver lige det dér ekstra uden at det bliver for meget. Jeg skal dog ærligt indrømme at øjenskygge nok kun ryger på til hverdag én gang om måneden pga. pressede morgener, men i går var altså den dag på måneden;-). Jeg nåede dog ikke at tage billede af det, for da jeg kom hjem sidst på eftermiddagen, var jeg så varm og svedig at mit fjæs ikke skulle vises frem i close ups. Må se om jeg kan fixe noget i weekenden.

In The Buff palletten består af 11 brunlige øjenskygger + 1 sort, og er virkelig let at arbejde med. Jeg brugte dog ikke den medfølgende pensel, for den er efter min mening alt for lille. Men med min egen pensel var det let at lægge farverne og tone dem ud. De dryssede ikke og det holdte faktisk overraskende godt. Man må jo sige at de blev udsat for noget nær den ultimative prøve, nemlig en dansk sommerdag med næsten 3o grader. Og de var hverken løbet ud eller havde sat sig i rynkerne;-)

Jeg gav omkring 50 kr. for W7 In The Buff og den kan som sagt købes i Normal butikkerne.

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier