Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Kategoriarkiv: Rejser

Børnefri

22.07.2014 af: Tine Kategori: Dagens, Rejser

I går tilbragte vi en hel dag med unger, mormor og morfar i Knuthenborg Safaripark. Vi startede kl 10 og landede først hos mormor og morfar ved 17 tiden. Men i forgårs var vi så heldige at ungerne blev passet og vi nød en dag alene i sommerhuset. Det er virkelig luksus at kunne tage en dag i ens helt eget tempo når man er vant til to krudtugler. Vi startede det børnefri døgn med en god frokost og så tog vi ellers tilbage til sommerhuset for at læse bøger og blade samt for at slappe af. Jeg tog en lur i solen, og vi sov så meget at vi først spiste aftensmad efter kl 20. Lidt en omvæltning når det normalt foregår senest kl 17.30. Men dejligt var det.

Efter en god nats søvn startede vi så morgenen med en fælles løbetur på 3 km., og et par rundstykker i fred og ro. Og så mødtes vi med banditterne og bedsterne ved Knuthenborg i går formiddags. Og så stod den ellers på dyreklapning, -fodring og leg i Småland i lange baner. Knuthenborg er hyggeligt for både børn og voksne for der er rig mulighed for ungerne for at brænde krudt af (mens de voksne nyder en is i skyggen)!

I dag går turen atter mod Odense efter 5 fantastiske dage på Lolland. Og så venter Mallorca forude. Yay!

20140721-185851-68331901.jpg

Sommerferie

19.07.2014 af: Tine Kategori: Lykken er, Rejser

Vi har kickstartet sommerferien i mine forældres sommerhus på Lollands sydkyst. Faktisk har vi holdt ferie her de sidste 4 år. Sommerhuset blev bygget af min farfar i 1960’erne, så jeg har tilbragt meget af min tid her. Det er lidt sjovt at gå tur ved stranden for jeg kan huske alle klitter og store sten fra min barndom. Vi legede meget ved stranden og de store sten dannede tit en hule for vores leg.

Dagene går med at samle sten på stranden, bade og bygge med klodser. Vejret kunne vi jo ikke ønske bedre, så det er en dejlig måde at starte ferien på.

20140719-151254-54774175.jpg

20140719-154532-56732714.jpg

En anbefaling til ferie med børn: Weissenhäuser Strand

19.07.2014 af: Tine Kategori: Inspiration, Rejser

For snart 3 måneder siden var vi i Weissenhäuser Strand i Nordtyskland med ungerne. Det var et kæmpe hit for både voksne og børn, og vi var faktisk tæt på at booke vores sommerferie her også. Men der var desværre ikke plads. Nok meget godt at det bliver Mallorca i stedet, for der er vejret trods alt lidt mere stabilt end i Nordtyskland. Vi var dog sindssygt heldige med vejret da vi var af sted sidst i april, og den sidste dag kunne vi rende rundt i shorts og sandaler. Det var næsten helt sydlandsk.

Weissenhäuser er vandland, legeland, legeplads og miniterrarium i et. Det består både af hotel og lejligheder, og der er tilknyttet både restauranter og supermarkeder, så man ikke behøver bevæge sig uden for området. Stranden ligger lige ved siden af, og der er mulighed for alle mulige aktiviteter på vand.

Vandlandet er både for store og for små. Til de små er der et nogenlunde aflukket område med lavt vand, små rutsjebaner og dyr, der kan sprøjte vand. Og for os andre er der vilde rutsjebaner, flydebaner og bassiner med bølger. Det er virkelig gennemført. Eneste ulempe ved vandlandet er de tyske omklædningsfaciliteter. Tøjet tages af og på i fællesrum (der findes også familierum) og der tages bad i små kønsopdelte rum. Totalt kaos med så mange mennesker på så lidt plads (og med små børn). Det krævede lige lidt øvelse at få det hele til at glide.

Det indendørs legeland var et stort hit. Der var et miniland til Anton med bløde puder, rutsjebane og hoppedyr. Og til Sofia var der en kæmpestor aktivitetsbane med bolde, rutsjebaner og hoppepuder. Hun elskede det, og legede i timevis.

Den udendørs legeplads var også et hit. Her var der også plads til både store og små børn. Anton hyggede sig i sandkassen, men Sofia løb rundt for at prøve det hele.

Terrariet var også ganske udmærket. Vi fik i hvert fald set både edderkopper, krokodiller og bævere.

Vi boede i en lejlighed med 3 værelser og stue. Der kunne sove 8 personer, hvis alle senge var i brug. Vi havde selv barnesenge med til ungerne, men de kan også leges på stedet. Der var barnestol i lejligheden og et udmærket køkken. Vi havde ikke tilkøbt mad, men det er muligt at få både hel- og halvpension. Restauranterne var dog ikke noget at råbe hurra for, men det er børnevenligt, og hvis man ikke har noget i mod pomfritter og nuggets, så kan man sagtens spise ude. Næste gang vi skal af sted tror jeg dog at jeg vil lave lidt kødsovs osv. hjemmefra, for det er altså bare nemmest ikke at skulle lave mad efter en hel dag i vandland eller på legeplads. Her gælder det bare om at få noget i skrutten inden ungerne (og de voksne) dejser om af træthed:-)

Morgengaven

17.07.2014 af: Tine Kategori: Rejser

Min mand og jeg besluttede os for ikke at give hinanden en morgengave. Både fordi vi er rigtigt gode til at give hinanden gaver til hverdag, men også fordi vi gerne ville give hinanden en oplevelse når nu vi ikke skulle på den traditionelle bryllupsrejse. Vi har derfor givet hinanden en forlænget weekend til Hamburg i slutningen af oktober. Uden børn. Mormor og morfar har sagt ja til at passe ungerne imens.

Vi bookede hotel i sidste uge, og skal bo på Europäischer Hof lige ved banegården. Mine forældre har boet på hotellet et par gange, og jeg har læst gode anmeldelser om det, så jeg håber vi har valgt rigtigt. Sidst vi var i Hamburg boede vi på Atlantic Hotel og det var sindssygt luksuriøst. Dog var spa’en ikke værd at skrive hjem om og morgenmaden var simpelthen så dyr, at jeg kunne have købt en designertaske for pengene:-). Vi endte derfor med at spise morgenmad på Mutterland, som lå tæt på hotel og gågade. Her diskede de op med en brunchplatte med alt, hvad hjertet kunne begære. Det var virkelig lækkert. Som bonus kostede det en brøkdel af hotellets morgenmad, og vi blev endda tilbudt at få resterne med hjem i en pose. Perfekt på den sidste dag. Så havde vi lige lidt lækkerier i bilen til køreturen hjem.

Vi har kun gode minder om Hamburg. Der er gode butikker, gode restauranter og så tager det jo ikke mere end 3 timer at køre derned. Det er klart et plus at man ikke skal bruge både hele og halve dage på transport, når nu det “kun” drejer sig om en forlænget weekend.

Sidst spiste vi Michellin mad på Seven Oceans, og vi skal helt sikkert finde en god restaurant igen. Vi eeeelsker god mad. Har I nogle tips til must go’s i Hamburg?

Sommer snapshots

08.07.2014 af: Tine Kategori: Baby, Hverdagens momenter, Lykken er, Rejser, Snik snak

 

Lidt billeder fra det private fotoalbum. De omfavner meget godt hvordan vores sommer har set ud ind til videre. Vi tilbringer nærmest al vågen tid uden for, og spiser frugt og grønt i lange baner.

Denne uge og halvdelen af næste uge er banditterne i sommerinstitution, for manden kunne først få ferie fra torsdag i næste uge. Ungerne og jeg starter dog ferie allerede onsdag, og så har vi ellers ferie de næste 3 uger. Vi starter med at tage i mine forældres sommerhus på den lollandske sydkyst og så tager vi ellers en uge til Mallorca med all inclusive. Det er vores form for bryllupsrejse. En luksusferie med vores dejlige unger. Vi har booket et børnevenligt hotel med piratskib i børnepoolen, indendørs og udendørs legeplads og bamseklub. Og til de voksne har vi opgraderet værelset og får privat tagterrasse med spa og solsenge. Og så håber vi selvfølgelig bare på at vi kan få kørt ungerne så trætte at vi kan nyde lidt alenetid på øverste etage;-)

 

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier