Kategoriarkiv: Samarbejde

Vind et valgfrit Carrie Taylor ur fra Urkompagniet

11.12.2016 af: Tine Kategori: Samarbejde

SPONSERET

urkompagniet_carrietaylor

Urkompagniet har været så søde at sponsere et ur til en heldig læser her på bloggen.  Nemlig et valgfrit Carrie Taylor ur! Jeg har Lexington modellen på i dag, og det er super fint. Det er tilpas oversize uden at overtage håndleddet. Og så er det let – det vejer ingenting. Så jeg bemærker nærmest ikke at jeg har det på.

Dem, som kender mig – eller som har læst med længe – ved, at jeg er watchoholic. Jeg elsker ure! Min samling er uendelig, og lige nu tæller den nok plus 25 ure. Jeg viste mine ure frem for 5 år siden, og her talte min samling 12 ure. Så der er er sket meget siden da. Enkelte ure er ikke i samlingen mere, men der er tværtimod føjet mange flere ure til. Jeg er fx vild med Michael Kors og Marc Jacobs, så derfor har de nu også plads i min samling.

Når det kommer til ure, har jeg ingen præference for om det er sølv, guld, rosegold eller lignende. Jeg har ingen favorit. Jeg bruger uret som et smykke, og derfor varierer mit førstevalg alt efter hvilket tøj, uret skal passe til. Faktisk tænker jeg meget over at vælge det rigtige ure til mit tøj. Derfor har jeg heller ikke ret mange ure, som bare ligger ubrugte i smykkeskrinet. For jeg bruger vitterlig de fleste af mine ure. Men der er selvfølgelig altid plads til flere;-)

For at vinde et Carrie Taylor ur fra Urkompagniet skal du blot fortælle mig, hvor mange ure du har i din samling. Læg din kommentar inden fredag den 16/12 kl. 12.

VINDEREN ER TRUKKET OG KONTAKTET. DET BLEV MARIA BALTSER. STORT TILLYKKE!

Outfit til julefrokost

19.11.2016 af: Tine Kategori: Inspiration, Samarbejde

SPONSERET

katoni_thespacebetween

Senere i dag står den på julefrokost med en flok tøser fra min mødregruppe med Anton. Jeg synes som sædvanlig at mit skab er gabende tomt når jeg nærmer mig julens festivatas, og derfor må jeg på online jagt efter et passende outfit til alle de kommende fester i forbindelse med julen.

I den forbindelse har jeg besøgt www.katoni.dk som kort fortalt er en portal, der fungerer sådan, at den har samlet produkterne fra eksempelvis Boozt, Zalando, Stylepit og mange flere webshops på én og samme side. Derfor kan man søge mellem mange flere produkter og endda også ende med at se det samme produkt, men til to forskellige priser, fordi det er på tilbud ved den ene shop og ikke den anden. Den har en masse udsalgsvarer som man også kan søge specifikt efter.

Det er super smart, da man jo altid er på jagt efter at finde et outfit billigst muligt. Jeg er i hvert fald. Når jeg finder en ting, søger jeg ofte efter den på flere webshops for at tjekke at jeg ikke betaler mere for den end højst nødvendigt. Men fremover kan jeg altså nøjes med at søge på www.katoni.dk, da de altid linker til den billigste webshop. Det er da smart 🙂

I løbet af julen tror jeg, jeg ender i denne kjole på et eller andet tidspunkt. Den har været en favorit i mit skab siden jeg købte den for 2 år siden.  Den var mit første køb efter at have tabt 12-15 kg, og jeg følte mig on fire, da jeg havde den på til julefrokost med mit arbejde.

Dagens + 2 vindere af 500 kr til stylepit.dk

16.05.2016 af: Tine Kategori: Børn, Dagens, Konkurrencer, Samarbejde, Snik snak

Dagens_educejeans_culturesweatblazer_copenhagenluxesko_thespacebetween1 Dagens_educejeans_culturesweatblazer_copenhagenluxesko_thespacebetween2

Jeg sidder i sofaen og suger det sidste ud af pinsen. Sidste forlængede weekend for denne omgang. Næste ferie er sommerferien, og der er heldigvis ikke mere end to måneder til. Jeg har lige siddet og sorteret en masse billeder – heriblandt fra vores tur til Thailand – og jeg fik total udlængsel. Længsel efter at rejse langt væk med mine børn og bare nyde dem i fulde drag. Vi har så travlt til hverdag, så jeg savner virkelig at være sammen med dem i længere tid af gangen. Jovist, de kan være en pestilens nogle gange, men jeg elsker dem jo alligevel af hele mit hjerte. Turen til Thailand var så fantastisk, fordi vi ingen planer havde. Vi stod op om morgenen og spurgte ungerne hvad de havde lyst til. Oftest var det strand eller pool, men andre gange ville de til købmanden efter frisk ananas og mango eller rundt på hotellet for at hilse på alle de søde thaier. Vi tog det hele i deres tempo. Vi overvejede en bådtur med ø-hop, men droppede det da ungerne helst bare ville bade eller bygge sandslotte.

Vores sommerferie er også ret “åben” Vi har 3 uger, og den ene uge skal vi en tur til Samos, men de to andre er helt frie. Vi tager højst sandsynligt et smut til Lolland, hvor mine forældre har sommerhus, og hvor vi har været de sidste mange somre. Ungerne elsker det, og her kan de lege frit. Der er vand lige på den anden side af hegnet, der er skov og stille veje, man kan cykle på. Der er intet internet eller telefonsignal, så der er ingen “forstyrrelser” fra Ipads eller telefoner. Mine forældre bor 1o km væk, og ungerne plejer at bestemme at vi skal i svømmehallen eller i Knuthenborg Safaripark. Måske endda også et smut til Bonbon land, når nu de er blevet det ældre. Men intet er som sagt planlagt, og vi tager bare en dag af gangen. Noget som jeg øver mig i at være bedre til, da jeg har det bedst med at alt er planlagt:-)

Pinsen er da også bare gået med at hygge herhjemme. Vi har leget i haven, ordnet legehuset, spillet fodbold, haft legekammerater på besøg, besøgt gode venner, kigget på blomster på en planteskole, og lavet mad med alle vores rabarber. Og så har vi øvet smid-bleen med Anton. Har har pure nægtet at tage den af, og når jeg har sneget mig til at lade være med at give ham den på efter bleskift, så har han selv hentet den på badeværelset. Min i dag lykkedes det at få ham i underbukserne. Han havde et par uheld, men ellers er det faktisk gået over al forventning. Han spurtede ud til potten hver gang, han skulle tisse. Og han var så stolt, når han kunne sætte et klistermærke på sit lille hjemmelavet skema;-). Vi har prøvet at smide bleen af flere omgange, men han har simpelthen ikke været klar. Men jeg håber på at det lykkes denne gang.

Stort tak til alle jer, som deltog i Stylepit konkurrencen. Jeg ville jo ønske at jeg havde et gavekort til jer alle, men desværre var det kun 2 stk. i denne omgang. Jeg skal dog nok se, om jeg ikke kan skaffe flere konkurrencer med tiden.

Vinderne blev Charlotte Christiansen og Mai Søby! Tillykke til jer. Jeg håber I finder en masse fine ting til jeres sommergarderobe;-)

Vind gavekort på 500 kr til Stylepit.dk!

12.05.2016 af: Tine Kategori: Konkurrencer, Samarbejde

SPONSORERET

Konkurrence_thespacebetwee_stylepit

 

KONKURRENCEN ER SLUT!!!!!!!!!!

Jeg har fået en mulighed for at udlodde 2 stk. gavekort på 500 kr til Stylepit.dk. Og nøj, hvor kunne jeg godt selv bruge de gavekort! Det gode vejr får mig til at kigge dybt i skabene, og jeg har måtte konstatere at jeg mangler hverdagskjoler. Kjoler som er lige til at smide over hovedet, men som er respektable i forhold til længde, udskæring over brystet og ærmelængde. Jeg vil ikke være lårkort, nedringet eller barskuldret på arbejdet. Det hører fritiden til:-)

Men gavekortene er til jer søde læsere. Alle kan deltage. Det er meget nemt. Så hold jer ikke tilbage:-)

Smid en kommentar, og vær med i konkurrencen om 2 x gavekort á 500 kr til Stylepit.dk

De to vindere trækkes mandag den 16/5 kl. 12. Vinderne får direkte besked pr. mail.

Gavekortene er sponseret. Jeg har ikke selv hverken modtaget betaling eller gavekort for indlægget!

Vind Prevetti ur fra Urkompagniet

15.12.2015 af: Tine Kategori: Konkurrencer, Samarbejde

Prevetti_konkurrence_thespacebetween

Så skydes sidste december-konkurrence i gang. Denne gang kan du vinde et Prevetti ur fra Urkompagniet. Prevetti har fokus på kvalitetsmaterialer og klassiske stilrene designs. Prevetti formår at producere eftertragtede kollektioner, der på fornemste vis står imod tidens tand. Prevetti ure bliver, i modsætning til de fleste andre mærker, produceret i små korte serier. Det betyder, at eventuelle produktions- og designfejl hurtigt bliver opdaget og korrigeret. Denne unikke produktionsmetode betyder blandt andet, at Prevetti den dag i dag, er på top3-listen over producenter med lavest antal kundeklager og reklamationer i Urkompagniets sortiment.

Uret er et kvartsur med læderrem. Der vises dato på urskiven og viserne er selvlysende i mørke. Det er et herreur, men jeg har tilladt mig at prøve det på min arm, og det er ikke for voldsomt på en kvindearm. Det er jo heldigvis moderne med store ure for tiden, så jeg tror ikke det vil blive bemærket, hvis man beholder det selv. Ellers kan man jo begave sin mand, kæreste, far, bror eller søn.

Jeg havde lidt svært ved at tage et godt billede uret, da jeg ikke ville pille beskyttelsesfolien af urskiven. Det skal jo gerne videre til vinderen uden ridser:-)

For at være med i konkurrence, skal du ønske mig god jul i kommentarfeltet:-). Sidste frist er 21/12-15 kl. 12. Så kan uret forhåbentlig nå at være fremme inden juleaften. 

Jeg har også trukket en vinder af Kevin Murphy produkterne. Det blev Karina. Hun har fået besked via mail. Takker igen for deltagelsen.

Side 1 af 121234510Sidste »

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier