Kategoriarkiv: Snik snak

nkotbsb

09.03.2012 af: Tine Kategori: Snik snak

Jeg havde ønsket mig oplevelsesgaver – gerne uden baby;-). Så min søster gav mig billetter til New Kids On The Block og Backstreet Boys i Herning i maj måned. Eller dvs en billet til hende og en billet til mig.

Jeg var helt vild med NKOTB i mine unge dage. Plakaterne blev pillet ud af Mix bladet og hængt op på væggen, og der blev skrålet med på deres sange. Underligt nok kan jeg stadig nogle af teksterne uden ad.

BSB hørte jeg selvfølgelig også, men det var mere min 3 år yngre søster, som var kæmpefan af dem. Men jeg havde da et hemmeligt crush på Nick. Og han er altså stadig ret sprød. Helt klart den, som alderen har behandlet pænest!

Stemmer er dog ikke helt hvad, de har været. Ellers er det bare mig, der husker dem bedre. Men de gør det nu meget godt. Hør bare her🙂

The big 30

01.03.2012 af: Tine Kategori: Snik snak

I tirsdags blev jeg vækket i sengen af sang af Sofia og kæresten. Kæresten hentede morgenbrød hos bageren og vi hyggede ved morgenbordet. Og ja, en af gaverne, eller i hvert fald posen, kan spottes, men mere om den senere;-)

Solen skinnede over Fyn og min svigerfar havde sørget for at flaget vagede så smukt  i vores forhave.

Jeg fejrede fødseldag med de bedste mennesker. Min mor, far og farmor var taget fra Lolland, for at overraske mig på en café. Kæresten havde sagt at vi skulle til Odense for at spise frokost, men da vi kom hen til vores bord, sad hele min dejlige familie dér. Helt uventet, men så dejligt. Dagen før var jeg nemlig lidt trist over ikke at skulle fejre den store dag med især min mor og far.

Senere på dagen kom min fynske familie også forbi, og vi spiste den kagedame, som min mor havde haft med fra Lolland. Til historien hører at man jo på Fyn får kagemand som brunsviger, mens vi på Lolland holder os til en wienerbrødsdej. (Det eneste rigtige efter min mening.-0)

Min fødselsdag endte altså med at blive lige efter mit hoved. Og en dag, jeg aldrig vil glemme.

Lørdagskage

25.02.2012 af: Tine Kategori: Mad, Snik snak

Igår var vi til stor 2 x 60 års fødselsdag hos mine svigerforældre og jeg er derfor lidt mat i knæene idag. Jeg tog godt for mig af vin og baileys og med kun 4 timers søvn, så har den ikke stået på de store udfoldelser idag.

Dog fandt kæresten og jeg tid til at bage en omgang af Brødrene Prices napoleonshatte imorges, da mine forældre skulle komme forbi til en gang kaffe og kage.

Napoleonshattene blev lidt (for) mørke, men de smager sindssygt godt. Og de var faktisk overraskende lette at lave.

Nu vil vi smutte forbi svigerforældrene og få rester, men så er der vist også bare dømt sofahygge og Voice finale i aften:-)

Kanelbullar

17.02.2012 af: Tine Kategori: Snik snak

På gårsdagens IKEA tur, købte jeg et par kanelbullar med hjem. Og sådan en, har jeg nydt idag – sammen med en kop varm kakao og et par gode blade. Det er altså bare luksus at kunne smide stængerne op på sofaen et par timer, mens Sofia bobler lystigt i barnevognen.

These shoes are made for walking

15.02.2012 af: Tine Kategori: Mad, Snik snak

Det gode vejr og 9 timers uafbrudt nattesøvn til mig (og 12 til Sofia!), betød en lang tur med barnevognen her til formiddag. Og Nike skoene var med rundt på turen. De er altså bare lækre at have på!!

Så lækre at de kommer med på London turen til marts, hvor der helt sikkert bliver gået mange kilometer. Både fordi der skal shoppes igennem op og ned af Oxford Street, men også fordi vi skal bo lige over for Hyde Park. Så jeg forudser allerede nu at vi kommer til at gå et par lange ture med klapvognen mens Sofia sover middagslur.

Side 29 af 29« Første10202526272829

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier