Kategoriarkiv: Snik snak

Fars Dags Gave

05.06.2016 af: Tine Kategori: Nyt, Snik snak

Farsdagsgave_beoplay_thespacebetween

Sikke et fantastisk vejr! Vi har nydt weekenden i fulde drag. Badebassinet kom op fredag eftermiddag, og det er blevet brugt flittigt hele weekenden. Desværre er ungerne ikke så gode til at holde det rent for græs og jord, så jeg har ikke badet i det;-). Men jeg har kigget på dem fra hængekøjen lige ved siden af.

Min elskede mand og børnenes kærlige far skulle selvfølgelig begaves i anledning af Fars Dag. Jeg gik i tænkeboks for lang tid siden, for jeg synes altid det er så svært at finde en gave til ham. Min mand passer aldrig rigtigt til alle de forslag, der bliver givet. Dog synes jeg tanken om et verdenskort, som kan skraveres er rigtig sjov, da min mand og jeg er ret rejselystne. Så det kunne være en fed gimmick til ham.

De andre år har han fx fået en kreditkortholder med indgravering, specialøl eller noget tøj. I år havde jeg dog lyst til at forkæle ham lidt ekstra, og jeg endte med at købe en Beoplay højttaler til ham. Vi har tit snakket om at vi manglede lidt musik til terrassen, og jeg tænker at denne vil være perfekt til at tage med derud. Og så er den jo heldigvis super smuk at se på! Vi har testet den af hele dagen, og jeg er virkelig tilfreds med lyden. Den kan spille ret højt – og ret godt. Sofia har allerede sagt at hun ønsker sig en når hun bliver 5 år;-). Vi satte nemlig MGP på, og den lille dame dansede rundt i bar numse!

Min egen far fik en masse planter til haven. Tomat, peberfrugt, chili, vandmelon og en hulens masse krydderurter. Så mangler han bare drivhuset, men det må han selv købe;-)

Hvad har I givet jeres fædre/jeres børns far?

Sommerferie 2016

31.05.2016 af: Tine Kategori: Rejser, Snik snak
Thailand, Nai Yang, Phuket

På stranden i Thailand

Om under 2 måneder sidder jeg på Samos sammen med min mand og vores dejlige unger. Vi har nemlig igen i år valgt at rejse en uge til Sydens sol i sommerferien. Sidste år holdt vi sommeferie i DK, da vi jo skulle til Thailand i november, men vi manglede altså at komme væk i løbet af sommeren. Selvom det er rigtigt dejligt at holde ferie i DK, så er det bare noget andet at komme udenlands. Jeg slapper meget mere af.

Hvor skal vi hen på sommerferie?

Derfor har vi spinket og sparet, så vi kan komme en uge afsted med All Inclusive. Ikke det koncept, jeg helst ville vælge, men jeg må også bare indrømme at det er super praktisk med små børn. De kan få mad hele dagen, og jeg kan slappe lidt mere af, fordi der ikke partout skal være smurt en sandwich eller være kiks i tasken. Det kender I jo sikkert:-)

Jeg har ikke været på Samos før, men jeg forestiller mig at det er en lille fredelig ø – lidt ligesom Santorini, som jeg besøgte for over 15 år siden. Santorini er vitterlig den smukkeste græske ø, jeg nogensinde har været på. Øen er kendt for sine hvidkalkede huse med blå tage, og skulle være en af de mest fotograferede steder i Grækenland. Jeg var afsted med min daværende kæreste, og vi boede på et fint lille hotel i Kamari på østkysten. Der skete ikke meget i byen, men der var en fin strandpromenade med en masse hyggelige restauranter. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at komme tilbage dertil. Men i første omgang står den altså på Samos. Vi skal bo i Pythagorion, så sig endelig til hvis I har gode Samos tips. Jeg kender nemlig som sagt INTET til øen endnu:-)

Min weekend i billeder

30.05.2016 af: Tine Kategori: Børn, Opskrifter, Snik snak

Minweekend

Jeg har netop smidt mig i sofaen og er helt færdig efter ugens første arbejdsdag. Mandag er normalt hård at komme igennem, men når man samtidig har haft en weekend fyldt med legeaftaler, pligter, hygge, god mad, familie og en masse tanker, så er jeg ekstra busted. Vi har nået at være sammen med min mor og far samt min søster og hendes familie, været til svømmestævne, ordnet have, grillet og taget på legepladsen. Det lyder måske ikke overvældende, men jeg er let at vippe af pinden lige for tiden. Jeg synes mit overskud kan ligge på et meget lille sted, og jeg er ekstra træt. Ikke træt som i at jeg kan sove hele dagen, men træt i hovedet og træt i kroppen. Jeg har ikke meget ekstra at gi’ af, og det kan godt mærkes! Godt det snart er sommerferie;-)

Sofia og Anton har begge gået til svømning siden de var 8 uger gamle, og denne weekend var det tid til at prøve kræfter med mærkesvømning for første gang. Det går i al sin enkelhed ud på at børnene skal svømme så mange baner som muligt for så at få et svømmemærke med hjem. De skal alene i vandet, men trænerne må gerne være i sammen med dem. Og så må de mindste selvfølgelig gerne have vinger og bælte på. Sofia svømmer normalt uden bælte og vinger, men til mærkesvømning havde hun bælte på. Hun svømme 12 baner (!) og var så stolt da hun fik et diplom og et 300 m mærke. Anton svømmede 150 m og var MEGET træt bagefter;-). Men de var begge glade for at prøve det, og jeg tror nok det skal blive en tilbagevendende begivenhed.

Herhjemme fik vi styr på haven, mens vi prøvede at fordele tiden mellem lige dele legeplads, legeaftaler og hygge. Fredag aften nåede jeg at lave en bunke lækre romkugler ud af en rest chokoladekage fra fryseren. Dem spiste jeg uhæmmet af hele weekenden. Men altså, de smager bare godt! I min verden er romkugler den ultimative kage. Jeg er ikke en kage-pige, men hvis jeg en sjælden gang besøger en bager, så er det helt klart en romkugle, der kommer i posen.

Mine hjemmelavede romkugler smagte godt, men de var ikke på niveau med bagerens. Jeg manglede nok at putte noget wienerbrød i massen for at få den samme luftige og cremede konsistens?

Hvad er jeres favoritkage?

Work All Day

24.05.2016 af: Tine Kategori: Børn, Dagens, Snik snak

Educejeans_sofieschnoorpumps_thespacebetween1T-shirt + jeans fra H&M, og pumps fra Sofie Schnoor

I dag har jeg faktisk ikke arbejdet hele dagen, for Anton har været sløj. Det kom nærmest som et lyn fra en klar himmel. I går faldt han godt nok i søvn før aftensmaden, men vi tænkte at det bare var mandagstræthed. Vi nænnede ikke at vække ham, og derfor blev han bare lagt direkte i seng kl. 17. Jeg frygtede for at han ville vågne umenneskeligt tidligt i morges, men han sov til kl. 6.15. Han var dejligt frisk, og lavede sjov med os lige fra morgenstunden. Da han sad ved morgenmaden blev han pludselig ligbleg. Hans læber blev helt blå, og al farve forsvandt fra hans små buttede kinder. Han lagde sig ind i vores seng, og så helt skidt ud. Så vi måtte hurtigt ændre vores planer, og jeg måtte blive hjemme fra job.

Og det viste sig at være en god beslutning, for han har ikke været på toppen i dag. Han har ligget ved siden af mig i sofaen det mest af dagen. Han har set iPad, og jeg har nusset ham på ryggen imens. Jeg ved stadig ikke helt, hvad der kom til ham, men det virker som at en hjemme-dag gjorde ham godt.

Jeg har arbejdet lidt mellem nusseriet, og så har jeg trillet romkugler. Jeg bliver altid så kagesulten når jeg er hjemme en hel dag, så jeg tænkte at jeg kunne udnytte de kagerester, som har ligget i fryseren siden januar måned;-)

Jeg burde nok stoppe med kagerne, for der er kommet lidt hygge-fedt på maven på det sidste. Jeg synes i hvert fald den er mere blød end normalt. Ikke ret godt når bikinisæsonen snart kalder;-)

Dagens + 2 vindere af 500 kr til stylepit.dk

16.05.2016 af: Tine Kategori: Børn, Dagens, Konkurrencer, Samarbejde, Snik snak

Dagens_educejeans_culturesweatblazer_copenhagenluxesko_thespacebetween1 Dagens_educejeans_culturesweatblazer_copenhagenluxesko_thespacebetween2

Jeg sidder i sofaen og suger det sidste ud af pinsen. Sidste forlængede weekend for denne omgang. Næste ferie er sommerferien, og der er heldigvis ikke mere end to måneder til. Jeg har lige siddet og sorteret en masse billeder – heriblandt fra vores tur til Thailand – og jeg fik total udlængsel. Længsel efter at rejse langt væk med mine børn og bare nyde dem i fulde drag. Vi har så travlt til hverdag, så jeg savner virkelig at være sammen med dem i længere tid af gangen. Jovist, de kan være en pestilens nogle gange, men jeg elsker dem jo alligevel af hele mit hjerte. Turen til Thailand var så fantastisk, fordi vi ingen planer havde. Vi stod op om morgenen og spurgte ungerne hvad de havde lyst til. Oftest var det strand eller pool, men andre gange ville de til købmanden efter frisk ananas og mango eller rundt på hotellet for at hilse på alle de søde thaier. Vi tog det hele i deres tempo. Vi overvejede en bådtur med ø-hop, men droppede det da ungerne helst bare ville bade eller bygge sandslotte.

Vores sommerferie er også ret “åben” Vi har 3 uger, og den ene uge skal vi en tur til Samos, men de to andre er helt frie. Vi tager højst sandsynligt et smut til Lolland, hvor mine forældre har sommerhus, og hvor vi har været de sidste mange somre. Ungerne elsker det, og her kan de lege frit. Der er vand lige på den anden side af hegnet, der er skov og stille veje, man kan cykle på. Der er intet internet eller telefonsignal, så der er ingen “forstyrrelser” fra Ipads eller telefoner. Mine forældre bor 1o km væk, og ungerne plejer at bestemme at vi skal i svømmehallen eller i Knuthenborg Safaripark. Måske endda også et smut til Bonbon land, når nu de er blevet det ældre. Men intet er som sagt planlagt, og vi tager bare en dag af gangen. Noget som jeg øver mig i at være bedre til, da jeg har det bedst med at alt er planlagt:-)

Pinsen er da også bare gået med at hygge herhjemme. Vi har leget i haven, ordnet legehuset, spillet fodbold, haft legekammerater på besøg, besøgt gode venner, kigget på blomster på en planteskole, og lavet mad med alle vores rabarber. Og så har vi øvet smid-bleen med Anton. Har har pure nægtet at tage den af, og når jeg har sneget mig til at lade være med at give ham den på efter bleskift, så har han selv hentet den på badeværelset. Min i dag lykkedes det at få ham i underbukserne. Han havde et par uheld, men ellers er det faktisk gået over al forventning. Han spurtede ud til potten hver gang, han skulle tisse. Og han var så stolt, når han kunne sætte et klistermærke på sit lille hjemmelavet skema;-). Vi har prøvet at smide bleen af flere omgange, men han har simpelthen ikke været klar. Men jeg håber på at det lykkes denne gang.

Stort tak til alle jer, som deltog i Stylepit konkurrencen. Jeg ville jo ønske at jeg havde et gavekort til jer alle, men desværre var det kun 2 stk. i denne omgang. Jeg skal dog nok se, om jeg ikke kan skaffe flere konkurrencer med tiden.

Vinderne blev Charlotte Christiansen og Mai Søby! Tillykke til jer. Jeg håber I finder en masse fine ting til jeres sommergarderobe;-)

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier