Sofia og Anton er ret berejste, hvis jeg selv skal sige det. De har i deres korte liv været en del steder – især med fly. Paris, London, Mallorca, Gran Canaria osv., men alligevel var jeg ret spændt på hvordan de ville klare flyveturen på +10 timer. Det er altså noget lidt andet end 3 timer til Mallorca.
Vi fløj med Thai Air, og havde et kort stop i Bangkok, da Thai kun flyver non-stop til Phuket i højsæsonen, dvs. fra medio december til ultimo marts. Med stop i Bangkok, endte hele vores tur med at vare ca. 20 timer fra vi kørte fra Odense til vi stod på vores hotel på Phuket. Det er en lang tur for både børn og voksne, men det gik okay.
Da vi fløj fra København til Bangkok, fløj vi kl. 14. Jeg kunne godt have ønsket mig et lidt senere fly, for ungerne nåede ikke at få så mange timers søvn. De falder normalt i søvn ved 19-20 tiden, men på et fly sker der jo mange spændende ting, så de holdt sig vågne noget længere. De var ret urolige til sidst, og jeg nåede da lige at tænke, at vi aldrig kom hjem igen. Jeg orkede simpelthen ikke endnu en lang flyvetur:-). Noget af tiden blev brugt på at se Jake & Piraterne og Prinsesse Sofia på de små skærme i sæderne foran, men på et tidspunkt gad de ikke sidde stille mere!
Deres rumsteren rundt betød at de kun nåede et par timers søvn, inden vi skulle skifte fly i Bangkok. Sofia faldt i søvn hen over 2 sæder, så jeg måtte sidde med Anton på skødet. Det var ikke vildt behageligt, så jeg nåede vist kun at lukke øjnene i 30 minutter. Så jeg var godt brugt, da vi skulle igennem immigrationen i Bangkok lufthavn. Det er simpelthen noget fanden har skabt. Det sidste man har lyst til efter en lang flyvetur er at vente yderligere 1-2 timer i en trængt lufthavn. Men det er et nødvendigt onde, hvis man skal lukkes ind. Det blev selvfølgelig heller ikke bedre af at min mand ikke havde udfyldt papirerne korrekt. Så det måtte vi lige gøre mens 2 umulige børn farede rundt.
På den 1½ timers korte tur til Phuket nåede de ikke at falde i søvn. Her var de simpelthen så overtrætte at det halve kunne være nok. Anton faldt dog i søvn i mine arme, da vi ventede på bagagen i Phuket, og han sov fra både taxatur til hotellet, indtjekning og velkomst på værelset. Heldigvis stod der en barneseng, klar til ham, og han sov videre sammen med os andre, da vi var tjekket ind. Sofia holdt sig vågen indtil vi forklarede hende, at hun skulle sove lidt på hotellet, inden vi skulle i svømmepoolen. Vi ankom til hotellet ved 10 tiden om formiddagen, og vi sov vist 3-4 timer så snart, vi var ankommet. På den måde fik vi indhentet noget af søvnen, og kunne klare os indtil normal sengetid.
På grund af den ret urolige udtur, frygtede jeg hjemturen en del. Men den viste sig at være helt anderledes. Den var noget nær drømmescenariet. Her var flyvetiden nemlig skubbet et par timer, og det gjorde at ungerne var naturligt trætte. Vi kørte fra hotellet ved 18 tiden om aftenen, og ungerne klarede turen fra Phuket til Bangkok rigtigt fint. I afgangsgaten i Bangkok lufthavn, hvorfra vi skulle lette omkring midnatstid, faldt Anton i søvn på min skulder. Han blev sat i sædet, og sov de næste 9 timer. Sofia faldt i søvn, så snart hun blev sat i flysædet, og sov 10 timer. Ingen af dem nåede derfor at være vågne særligt længe inden det var tid til at lande. Det betød at jeg også nåede at få lidt søvn. Det blev vel til 4-5 timer mens resten af min tid gik med alle de gode film, som Thai Air byder på.
Jeg har tidligere skrevet et indlæg om at flyve med små børn, og benytter mig stadig af snack-finten. Det kan altid aflede deres opmærksomhed, hvis man hiver lidt snacks frem. Vi benyttede os også meget af legetøj. Fx tegnesager, små bøger eller puslespil. Det kan dog kræve sin kvinde at holde styr på al legetøjet, men hellere det end urolige børn;-)