Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Kategoriarkiv: Tumling

Little Pieces

27.04.2015 af: Tine Kategori: Børn, Samarbejde, Tumling

Sofia er endelige blevet stor nok til at bruge tøj fra Littlepieces.dk. Hun er jo en lille spirevip, men har endelige bevæget sig op i str. 98/104.  Det betyder at jeg har kigget meget på det udsalg, de har gang i lige nu. Der er nemlig 50% på en lang række varer. Især leggings bruger vi mange af for tiden, da de kræver konstant udskiftning. Sofia slider dem simpelthen op fordi hun er sådan en spradebasse. Hun klatrer i træer, graver sig ned i sandkassen og drøner rundt på alle mulige køretøjer. Så der må lidt nye til. Leggings og T-shirt er faktisk yndlingstøjet. Sofia er ikke så meget til kjoler, da hun ikke synes hun kan løbe stærkt nok i dem. Hun kokser fuldstændig hvis kjolerne er lange. Faktisk skal de helst ikke være længere end til knæet. Hun er meget mere til shorts med strømpebukser under. Så dem har jeg også købt nogle flere af.

Jeg er selv stor fan af Bestsellers tøj, og købet tit tøj fra fx Vila, Only eller Selected. Jeg synes det er fin kvalitet, og ift. Sofia, så har det en rimelig pris, når man tænker på hvor hurtigt det bliver slidt i børnehaven. Jeg gider ikke have det dårligt over at have givet hende noget dyrt på, og det så er ødelagt når hun kommer hjem. Derfor bruger hun mest mærker som H&M, NameIt, Little Pieces og Friends til daglig.

Pyjamasfest

07.03.2015 af: Tine Kategori: Børn, Børnetøj, Samarbejde, Tumling

I går aftes havde vi en rigtig hyggeaften. Aftensmaden stod på store bøffer, knasende grønt og hjemmelavet bearnaise. Selvfølgelig sammen med et godt glas rødvin. Jeg nåede at blive lidt tipsy! Som prikken over i’et fik ungerne også lidt slik. Så inden sengetid skulle der en grundig gang tandbørstning til. Heldigvis er vores unger glade for tandbørsten, og vi har ikke de vilde hyleture. De har hele deres liv fået en sang under seancen og de ved godt at når vi synger Postmand Per eller Aramsasa, så skal bisserne børstes. Anton kan selvfølgelig skabe sig en gang i mellem. Har er blevet en typisk toårig, og det er så tydeligt at han lige skal prøve alle grænserne af;-)

Sofia var hoppet i sin nye Pyjamas fra Lego Wear. Hun fik nemlig lov til at vælge noget fra deres webshop, og da alt hendes nattøj er ved at være for kort på benene, så måtte der noget nyt til. Heldigvis er disse bukser rigeligt lange, og de sidder heldigvis så godt til i benene at de ikke kravler op i løbet af natten. Det synes mine unger nemlig ikke om. Især Anton kan blive helt frustreret hvis buksebenene er kravlet op om læggen. Så jeg prøver at købe bukser med stramme ben, for det må da også være irriterende. Bukserne er med ribkant i benene og med en god bred elastik i taljen, og det er i det hele taget et dejligt sæt nattøj. Blødt og med lidt stræk i. Vi har et par gange været heldige at få noget tøj fra Lego Wear, men har umiddelbart aldrig købt noget selv. Jeg synes godt det kan være lidt for farverigt eller fyldt med lidt for mange figurer, men de små kyssende pingviner på nattrøjen kan jeg godt leve med:-)

Indlægget er lavet i samarbejde med Lego Wear og nattøjet er venligst sponseret

Dagens i ny Vero Moda Blazer

10.02.2015 af: Tine Kategori: Børn, Dagens, Nye køb, Tumling

I lørdags var vi til 10 års fødselsdag hos Sofia og Antons ældste kusine. Jeg havde lyst til at hoppe i kjole, men havde hørt en lille fugl synge om at vi måske skulle uden for. Så jeg endte i jeans og blazer – og en ret krøllet bluse! Jeg beklager. Jeg hader strygejern. Men denne gang skulle jeg måske have hevet det frem, kan jeg se;-)

Ud over fødselsdag gik weekenden med at lave om på Sofias værelse. Hun trængte til nye og flere opbevaringsmuligheder til al legetøjet. Manden besøgte IKEA tidligere på ugen, og i søndags fik vi sat de rummelige STUVA moduler på plads. Det har virkelig hjulpet og den lille dame er svært tilfreds. Hun elsker skuffer og skabe, og ved allerede hvor alle tingene hører til. Ved lejlighed skal jeg nok vise hendes værelse frem, men der mangler lige de sidste detaljer med nogle opbevaringskasser og en ny stol til tegnebordet.

Pæn opbevaring af tegninger

28.01.2015 af: Tine Kategori: Bolig, Inspiration, Tumling

Jeg beklager de sporadiske indlæg for tiden. Jeg kæmper lidt med at nå det hele, og har måtte prioritere benhårdt på det sidste, for at passe mest muligt på mig selv. Heldigvis kan jeg se frem til en forlænget weekend i denne uge, men det trænger jeg godt nok også til efter en hektisk januar måned.

Sofia storproducerer tegninger i børnehaven og hjemme på værelset lige i øjeblikket, så jeg er snart løbet tør for plads i deres kufferter fra Sebra. Men så fandt jeg disse pæne kasser i Netto til 30 kr. pr. stk. og nu er de hjem for alle deres tegninger. Jeg må indrømme at jeg sorterer lidt i deres tegninger, og det er ikke alle, der bliver gemt. Sofia kan lave den samme streg 10 tegninger i træk, så det kan immervæk blive til mange sider, hvis hun producerer så mange tegninger de næste 10 år. Sorterer i også i jeres ungers tegninger eller gemmer I alt?

Kasserne er som sagt fra Netto, og de fandtes i mange forskellige farver. Men jeg faldt selvfølgelig for de pæne marmorkasser. Navnede er sat på med nogle bogstavstickers, som jeg alligevel havde i skuffen. Vi er i det hele taget i gang med en større oprydning og udrydning på børneværelserne, for de har så meget legetøj at vi snart ikke kan være der. De har faktisk for lidt opbevaringsplads, så vi har gennemsøgt IKEA for smarte løsninger, og har besluttet os for at investere i nyt inventar til dem. Har I nogle smarte løsninger til børneværelset, som I rigtigt gerne vil dele med mig?

Anton 2 år

12.01.2015 af: Tine Kategori: Børn, Tumling

For 2 år siden kom min lille Anton-mand til verden på Svendborg Sygehus. På terminsdagen. Lørdag den 12/1-13 kl. 17.01. 3920 g og 51 cm lang. Efter en drømmefødsel i vand uden hjælpemidler af nogen art, men med et efterspil, som jeg godt kunne være foruden. I dag er alt dog glemt, og vi har fejret Anton efter alle kunstens regler. Han sov længe i morges, og vi vækkede ham med flag og sang i sengen. Gaver blev åbnet, og der blev leget med dem mens jeg bagte boller og lavede frugtfad til vuggestuen.

Det var en træt og glad lille mand, som blev puttet her til aften. Han forstod godt, at det havde været hans dag i dag! I går blev han fejret af mormor, morfar og oldemor på Lolland, og på søndag står den på fødselsdagsbrunch for resten af familien.

Billedet er for resten dugfrisk, for det er taget af vuggestuen tidligere i dag, da de fejrede hans fødselsdag. Manden og jeg kunne desværre ikke være med, men personalet er heldigvis søde til at tage masser af billeder. Så dem hygger jeg mig med at kigge igennem, mens jeg dvæler ved at min lille baby nu ikke er en baby mere. Han er jo en toårig dreng!

Side 2 af 512345

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier