Sidste efterår købte jeg en Mini A Ture anorak til Anton, og jeg må sige at det har været et af de bedste køb. Selvom jeg var lidt i tvivl fordi den jo skal over hovedet, så levede han nærmest i jakken fra august til november. Den er let foret, hvilket betyder at den med en varm bluse inden under sagtens kan bruges på de lidt koldere dage også. Faktisk kan jeg sagtens finde på at bruge den nu, hvis vi bare skal en kort tur i bilen, og han ikke skal opholde sig uden for. 

Jeg elsker at den går lidt op i halsen, for det er tit problemområdet med de helt små. Især hvis de samtidig har en lav body på. Han er dog ved at vokse ud af den, og jeg skal derfor have fat i en ny. Jeg har allerede købt en til Sofia hos smallfashion.com, men nu er det også Antons tur. Sidst havde han den i støvblå, og den farve var jeg faktisk rigtig glad for. Men denne gang kunne jeg godt finde på at hoppe på den grønne. Den er så frisk i farven.

Vi er faktisk rigtigt glade for Mini A Ture her hjemme. Anton har en Mini A Ture flyverdragt, og da jeg handlede hos Small Fashion sidst var der også et par gode tilbud, så der røg nogle af deres formidable bluse med i kurven. Bluserne er tight fit, hvilket passer godt til mine børn. Anton fik også et par stjernebukser, men nu er der kun blusen tilbage. De er dejligt kravle-venlige, så dem har han faktisk haft på i vuggestue i dag.

Small Fashion har 50% på det meste nu, så man kan gøre nogle kup, hvis man som mig, helst ikke giver 700 kr. for en jakke, som ungerne kan passe i max 6 måneder:-)

Indlægget er lavet i samarbejde med Small Fashion

For præcis et år siden vågnede jeg med små veer. Aftenen før havde jeg godt kunne mærke, at noget var begyndt at ulme i min krop, men jeg regnede ikke med at jeg ville føde på terminsdatoen, altså den 12. januar. Jeg havde sovet godt om natten, og Sofia sov af en eller anden årsag rimelig længe den morgen, så jeg var utrolig frisk, da jeg vågnede ved otte tiden. Under morgenmaden blev veerne dog stærkere og midt på formiddagen måtte vi aflevere Sofia til svigerforældrene. Jeg kunne godt se, hvor det bar henad:-)

De næste par timer prøvede jeg at hvile lidt på sofaen, og efter middag blev fødegangen kontaktet. Og så fik jeg sendt kæresten ned i Spar efter en pariser toast. Det havde jeg lige lyst til på det tidspunkt;-). Toasten blev puttet i ovnen, men da den var færdig havde jeg så ondt, at vi måtte køre med sygehuset. Jeg nåede vist kun et par bidder, for kæresten fortalte at han måtte smide toasten ud næste dag. Der lå den stadig i bilen.

Velankommet på fødegangen blev jeg installeret i et varmt karbad. Der var nemlig ingen pauser under mine veer, og den erfarne jordemoder mente at varmt vand ville kunne lindre lidt. Det ved jeg nu ikke om det gjorde, men efter en time i vandet, var jeg klar til at føde. Og uden smertestillende fødte jeg den smukkeste lille dreng i karret kl. 17.01, lørdag den 12. januar 2013.

Tænk at han allerede er 1 år. Han er jo stadig min lille marcipangris. Men jeg kan godt se at han er hastigt på vej mod at blive en energisk lille dreng! Han er så tilllidsfuld og smiler til alt og alle. Han er virkelig en charmer. Helt modsat sin storesøster, som nærmest ikke var til at lokke et smil ud af, da hun var på hans alder. De er faktisk ret forskellige på flere punkter. Anton kan sagtens lege på gulvet med sit legetøj i lang tid uden at opsøge os. Han kravler bare lidt rundt og undersøger alting. Sofia var derimod helst ikke mere end 1 meter fra os. Og det er hun stadig ikke. Hun leger sjældent selv (ikke at jeg forventer det), men hun vil helst have os med.

Nå… Det skulle jo ikke handle om forskellene på dem! Ville egentlig bare dedikere indlægget til min dejlige lille Anton.

Tillykke, bassemand!

Da jeg blev gravid med Anton var min første tanke “fuck”. Både fordi jeg kun lige var startet på job efter endt barsel med Sofia, som var 8 måneder, da jeg blev gravid igen, men også fordi jeg faktisk ikke var sikker på at jeg skulle have flere børn. Kæresten og jeg havde endnu ikke haft snakken om vi skulle have mere end et barn, og jeg tror sagtens jeg kunne finde mig til rette med et barn. Da jeg blev gravid, var der dog ingen tvivl. Vi skulle selvfølgelig forøge familien med endnu en. Så selvom graviditeten ikke var planlagt, så var vi ekstatiske over endnu et lille mirakel.

Under graviditeten gjorde jeg mig dog mange tanker om at bliver mor til pseudotvillinger med 17 måneders aldersforskel. Hvordan ville Sofia reagere på at blive storesøster og i en tidlig alder dele sin mor med en anden? Ville jeg nogensinde have bare to minutter for mig selv? Og hvordan ville det påvirke vores hverdag med to blebørn? Både i forhold til søvn, men i høj grad også hvordan kæresten og jeg ville klare presset sammen. Jeg er ikke sikker på, at mine tanker var anderledes end andre andengangsmødre. For uanset om det er søskende med 17 måneders mellemrum eller med 3 års ditto, så gør man sig nok mange tanker om at gå fra to til tre.

Jeg kan dog uden tvivl sige at jeg har været igennem det hårdeste år i mit liv. Der har ikke været mange sekunder som ikke handlede om børnene. Det kræver sin kvinde at jonglere to små størrelser. I starten var det en overvindelse at være alene med mine børn. Jeg kunne slet ikke se hvordan jeg skulle overskue to. Hvad nu når den ene skulle skiftes. Hvor skulle jeg så gøre af den anden? Og hvordan skulle jeg putte den ene i barnevognen/sengen. Skulle den anden så være alene imens? Man lærer dog hurtigt at de ikke tager skade af at vente. Og så lærer man at være effektiv. Vi har i hvert fald vores faste rytmer for at få hverdagen til at fungere. Især overholdelse af sengetider er meget vigtigt hos os. Anton har nemlig aldrig været ret god til at sove, så vores morgener er ofte startet før kl 5. Så duer det altså bare ikke at Sofia bliver puttet sent. For så får vi voksne ikke meget alenetid. Jeg synes det er vigtigt at have et par timer for sig selv når ungerne er puttet. Dér kobler jeg i hvert fald af, og får energi til dagen efter.

Når alt er sagt, så bliver jeg helt varm inden i, når jeg ser mine børn sammen. De er de bedste venner! Glæder mig virkelig til at se dem vokse op sammen, og håber at de vil holde sammen i tykt og tyndt. Sådan en søster har jeg selv, og hun betyder alt i verden!

Min mor og svigermor har begge rykket mig for ønskesedler til børnene. Jeg har været i gang med dem i lang tid, men jeg synes det er svært at finde på gode ønsker. Når alt kommer til alt, mangler børnene jo ikke noget. Især ikke Anton, som jo “bare” arver Sofias legetøj. Vi behøver i hvert fald ikke ønske os mere Duplo, flere Pixi bøger og flere bamser. Men han skal selvfølgelig også have lidt nyt en gang imellem. Så jeg har fundet på nogle gode ønsker til ham. Han skal fx have sin egen Wheely Bug eller sin egen trehjuler. Der er altså bare noget, som man ikke skal dele med sine søskende.

Sofia er derimod lidt sværere at finde på gaver til. Med Anton ved jeg jo nogenlunde, hvad han kommer til at lege med fordi Sofia lige har været igennem samme stadier, men med hende, er jeg lidt på bar bund. Jeg kan dog se et mønster i hendes leg. Hun interesserer sig meget for dukker og bamser, og vil meget gerne give dem mad og give dem tøj på. Hun er også glad for musik, og for at danse. Og så elsker hun at tegne. Jeg håber jeg har ramt rigtigt med nogle af ønskerne, og håber at bedstemødrene kan finde inspiration. Ellers må de forbi Toys r Us, hvor man jo nærmest kan få alt. Jeg har i hvert fald brugt deres hjemmeside meget, da den er så snedigt lavet, at man kan søge på gaver til fx toårige. Hvis man vælger en aldersgruppe får man simpelthen alle relevante legesager frem. Det er jo perfekt!

Indlægget er lavet i samarbejde med Toys r Us

Sofia er begyndt selv at tage initiativ til at blive blefri. Hun kan godt komme og sige at nu vil hun på potten. Det betyder også at det er slut med bodyer, der er svære at få af. For det skal selvfølgelig gå hurtigt når først den lille dame melder sig. Vi har derfor indkøbt blødt undertøj, og er i disse måneder storforbrugere af langærmede T-shirts udover.

T-shirts’ne skal kunne holde til lidt af hvert. I vuggestuen bliver de typisk udsat for leverpostej, yoghurt og vandfarve. Og herhjemme kan vi nok heller ikke se os fri for at aftensmaden også sætter sine spor. Så jeg vil gerne give lidt ekstra for en god kvalitet, som kan holde til mange vaske uden at blive alt for skæve i syningerne. Denne t-shirt er fra LEGO Wear, og er allerede en favorit hos den selvstændige 2 årige. Hun har en helt tydelig mening om hvad hun skal have på, når vi finder tøj frem, og denne gik gennem nåleøjet. I weekenden var hun helt umulig at klæde på, og ville beholde sit nattøj på. Så vi var til svøming og til svigermors fødselsdag i nattøj – heldigvis det pæne af slagsen. Men alligevel!!

Find mere pige tøj online her.

Indlægget er lavet i samarbejde med LEGO Wear