Månedsarkiv: januar 2012

Still waiting

26.01.2012 af: Tine Kategori: Ikke kategoriseret
Cardi fra Gina Tricot, bluse fra H&M og jeans fra Pieszak

Tak for alle jeres søde ord!

Tirsdag aften kunne jeg endelig ånde lettet op. For operationen gik uden komplikationer og patienten har det godt. Lægerne vil dog sikre sig at alt er som det skal være, så idag venter vi på endnu en operation. Og så burde vi også være færdige med sygehuse for denne gang.

Jeg trænger også snart til at få en stabil hverdag igen, for det tærer altså på både humør og nerver at være sådan i venteposition. Og så har jeg jo snart været alene med Sofia i 2 uger. Det er sgu også hårdt!! Jeg har i hvert fald fået en hel ny respekt for enlige mødre.

Heldigvis har jeg mine svigerforældre tæt på, og de har været søde til at tage Sofia, så jeg kunne hvile mig lidt. Og hun har været dejlig nem at have med på sygehuset, og har været så bombet med nye indtryk at hun de sidste par aftener er faldet i søvn på under 5 min. Så jeg har bare kunne flade ud på sofaen efter nogle lange dage fyldt med bekymringer.

Wating

24.01.2012 af: Tine Kategori: Ikke kategoriseret

Jeg beklager stilheden, men der er sket akutte ting på hjemmefronten, som kræver min fulde opmærksomhed. Vi venter på en operation, der skal gå igennem, så vi igen kan blive et trekløver.

Vi har ventet siden igår, og selvom man bliver akut indlagt, så er det ikke ensbetydende med at det går hurtigt. Og her gik jeg og troede at akut var ensbetydende med at man kom nogenlunde først til?! Men sådan er det altså desværre ikke.

Ventetiden bliver ikke tilbragt foran computeren, for så løber tankerne af med mig. Men jeg skal nok komme tilbage for fuld styrke, når alle er hjemme i god behold.

Sofia – Kid of Luxury

22.01.2012 af: Tine Kategori: Ikke kategoriseret

Jeg har udnyttet udsalget hos Kids of Luxury, og har købt lidt nyt til Sofia. Egentlig lovede jeg mig selv ikke at bruge alt for mange penge på udsalget, men når der bliver lokket med 50% rabat, så er det altså svært ikke at fylde hendes skab op med lækkert tøj.

Jeg er ikke tilhænger af at bruge alt for mange penge på børnetøj, da de jo vokser ud af det, før man kan nå at vaske det, men jeg må også bare indrømme at kvalitet og pris hænger sammen. Stoffet er mere blødt og lækkert, farverne holder i vask og pasformen er bedre. Også efter mange vaske. Der er nemlig ikke noget værre end at hive en skæv body ud af vaskemaskinen, når den ikke en gang har været brugt endnu.

Begge heldragter er fra Mini Rodini og støvlerne er fra Little Marc Jacobs. Kjolen er fra Imps & Elfs og body og bluse fra New Generals, som begge er økologiske mærker.

Pink details

20.01.2012 af: Tine Kategori: Ikke kategoriseret

Mens kæresten drøner rundt i en snestorm, håber jeg på mildere temperaturer, så jeg kan vade de fynske landeveje tynde med mine nye sneaks på.

Egentlig er jeg ikke en kondisko-pige, men når skoene er så fine (og lyserøde), så er det okay:-)

Grey!

19.01.2012 af: Tine Kategori: Ikke kategoriseret
Tunika fra Vero Moda, leggings fra Primark og halskæde fra H&M
Den sorte tunika, som jeg havde på den anden dag, viste sig at være så dejlig, at jeg måtte have den i grå også. Til 160 kr kan jeg nemlig godt forsvare at have den samme ting- bare i to forskellige farver.

Puh, jeg kan slet ikke holde ud at se på billedet, for hold da op hvor er mit hår langt og trist. Jeg håber jeg kan overtale min kære frisør-søster at gøre noget ved det i weekenden. Lidt striber og en ordentlig klipning ville vist gøre underværker. Mit hår fælder sindssygt meget for tiden, så nogle gange har jeg lyst til at klippe det hele af. Men jeg har haft kort(ere) hår, og ved godt at jeg bliver træt af det efter 14 dage.

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier