Bloggen har ligget stille, da jeg var på ferie på Gran Canaria hele sidste uge. Men nu er det hverdag igen, og mandagen har stået på arbejde og børnehave. Da jeg tændte computeren i morges, ventede 134 ulæste mails på mig. Så var mandagen lige som i gang! Så da jeg lukkede computeren ned kl. 16.12 var jeg også færdig. I ordets bogstaveligste forstand. Nu er kl. 19.44, ungerne er puttet og jeg ligger på sofaen i løsebukser, uden bh og i hyggesokker.

Ferien var dejlig – og tiltrængt, og vi har da på trods af ret ustadigt vejr, fået lidt sol på næsen. Vi boede på et all inclusive hotel i Puerto Rico på den sydlige del af Gran Canaria, og selvom jeg før har hyldet all inclusive konceptet, så tror jeg vi er færdige med det for nu. Vi har ellers tidligere været ret heldige med de hoteller, vi har valgt, men jeg må altså bare ærligt sige, at det denne gang ikke var noget fornøjelse. Maden er overkogt, understegt, smagsløs og farveløs. Kun et par gange var der nogle gode retter i mellem. Efter sådan en uge føler jeg mig totalt deprimeret på mad-fronten, fordi der mangler farver, friskhed og sprødhed. Jeg mangler spændende retter og interessante smage. Så det er godt at være hjemme i egne kødgryder igen.

Maden er dog heldigvis ikke alt, og ferien var helt sikkert fantastisk for alle parter. Der er bare noget ved at tage sydpå på denne årstid. Man når lige at få en energi-indsprøjtning inden vinteren for alvor går i gang. For nærmest præcist 1 år siden, tog vi 14 dage til Thailand, og det skal vi helt sikkert igen. Feriekontoen bliver gradvist større og større, så der er håb forude;-)

Ferien var ren afslapning, og vi bevægede os nærmest kun i en radius af 50 meter fra poolen. Værelse-pool-bar-restaurant. Havde vejret været bedre, var vi helt sikkert også taget til stranden. Ungerne plagede os hver dag, men vind og skyer gjorde det simpelthen for koldt for dem. Når de kom op af den opvarmede pool var deres læber helt blå, så jeg tør slet ikke tænke på hvordan de ville have set ud på stranden. Vi var dog et enkelt smut forbi stranden på en gåtur og få sand mellem tæerne. Det er altså bare livet!

Dagen før min afrejse til Paris, blev jeg ramt af panik-angst, da jeg pludselig ikke synes jeg havde nogle passende sko til turen. Jeg vidste jo at vi skulle gå rundt på messen i flere dage, men at der samtidig også var en dresscode, der skulle overholdes. Jeg ejer ikke særligt mange flade sko og støvler, så jeg havde ærligt talt ikke nogle passende sko. Sneakers ville ikke passe til tøjet, og det var alt for koldt til ballerinaer. Og de er jo heller ikke særligt praktiske, da man nærmest går direkte på gulvet uden nogen form for affjedring. Så jeg måtte power shoppe et par brugbare støvler.

Jeg havde et par dage forinden set at Frk Dusa, en lille lokal butik, havde lagt et par fine støvler op på deres Facebook. Så dem kørte jeg over til lørdag formiddag. Og her fik jeg set mig lun på et par lak-støvler fra L’ecologica. Et totalt ukendt mærke for mig.

L’ecologica er lækre italienske sko, som prioriterer well-being for fødderne, uden at gå på kompromis med design. Det karakteristiske ved L’ecologica sko er den gode kvalitet og inderforingen, som er af økologisk kalveskind. Alle skind er vegetabilsk og naturligt garvet. Konserveringsmidler og farvestoffer, der anvendes i skoen’s ydre, er strengt i overensstemmelse med EU regulativer. Skoene fremstilles med sål af naturgummi eller lædersål, og er så lækre!

Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette. Men de støvler reddede virkelig mit liv. Jeg havde erhvervet mig 4 vabler inden første messedag, så jeg var ikke henrykt over at skulle stikke fødderne i et par nye støvler. Men støvlerne var alle pengene værd. De er totalt bløde at have på, og intet irriterer. Jeg kan virkelig kun anbefale dem, hvis man går og står meget i løbet af dagen. Sålen har lidt tykkelse, og det gør at man sagtens kan gå på hårdt gulv hele dagen uden at blive øm i lænd og ryg. Det er nemlig tit mit store problem. Men det undgik jeg denne gang.

Kender I mærket?

Den sidste uges stilhed har skyldtes at jeg har været til messe i Paris. En fødevaremesse med arbejdet. En messe hvor nærmest alle fødevareleverandører møder op og viser deres varer. Messen er derfor uundgåelig når man arbejder med fødevarer, som jeg gør. Jeg sidder med salg og marketing i et handelshus, som importerer frosne varer som fx is, brød og seafood. Det sælger vi så videre til de danske supermarkeder enten under vores eget brand eller som private label.

For os handlede messen om at snakke med vores nuværende leverandører. Se hvad nyt, de havde at tilbyde. Finde nye leverandører. Og kigge på trends og tendenser. For findes selvfølgelig ikke kun i modeverdenen – men også inden for mad.

Vi tog af sted til Paris søndag morgen og var hjemme igen tirsdag sen aften. I den tid havde vi travet 20.000 skridt om dagen op og ned af de hårde messegulve. Messen er kæmpe stor, og der kører busser rundt til de 10 forskellige haller. Bare at komme fra den ene ende til den anden kunne godt tage 30 minutter – hvis man ikke kiggede på noget, vel at mærke! Vi fik derfor gået rigtigt meget. Så meget at min fødder stadig er helt smadrede. Jeg begik nemlig den dumme fejl at jeg aftenen før messen, da vi var ude at spise, tog et par stilletter på. Et par som jeg ellers går rigtigt godt i. Men som åbenbart lige skulle drille mig. Så jeg endte med at få 4 vabler. 1 på hver storetå og lilletå! Av! Det gør ikke ligefrem fødderne klar til to fuldpakkede messedage.

Paris bød ikke på så forfærdeligt mange andre oplevelser end messen. Den første aften var vi dog ude at spise på en tostjernet Michelin restaurant, L’Atelier de Joël Robuchon, og det var en kæmpe oplevelse. Vi fik sindssygt god mad og vin. Maden er typisk fransk, og var faktisk sådan lidt 1980’er inspireret. Men på den gode måde. Det viste sig at restaurantens sommelier fra dansk, så vi snakkede en del med Kevin i løbet af aftenen. Han valgte de bedste vine til vores mad. Så jeg endte faktisk med at blive lidt beruset. 1 glas champagne og 5 glas vin oven på en lang rejsedag uden mad, var mere end hvad jeg åbenbart kunne tåle 😉

Shopping og sightseeing blev meget minimalt. Jeg nåede lige lidt butikker i Les Halles, som også var vores metrostop. Og det betød at der kom 2 bluser med hjem i den lille håndbagagekuffert. Men mere var der heller ikke plads til!

I juleferien, midt mellem jul og nytår sidste år, ringede jeg til min daværende chef og sagde mit gode job i marketingafdelingen på Rynkeby op. Det var med bævrende stemme, for jeg var virkelig i tvivl om det nu var den rigtige beslutning, jeg havde taget. Jeg havde et godt job, havde været i samme virksomhed i over 6 år, og havde nogle sindssygt gode kollegaer. Egentlig befandt jeg mig godt, hvor jeg var. Men jeg var også groet fast! Både min arbejdsplads og jeg trængte til lidt fornyelse.

Jeg havde svært ved at sætte ord på, hvad jeg gerne ville i fremtiden, fordi jeg var groet fast i “plejer” og de gamle vaner. Og mens den ene dag tog den anden, dalede motivationen på jobbet lidt. Jeg tænkte dog at det nok var en fase, og gjorder derfor ikke alvor af at søge noget nyt. Men det endte altså med et jobskifte.

14 dage inden jeg smed min opsigelse var jeg blevet kontaktet af et reklamebureau, som gerne ville have mig ansat. De skulle bruge en med netop mine kompetencer. Jeg vendte situationen i mit hoved igen og igen, og blev enig med mig selv (og familien) om at gribe chancen. Men det var som sagt stadig med en klump i halsen, da mit job betød rigtigt meget for mig. Og vi havde det rigtigt godt sammen både i min afdeling, men også som en virksomhed.

Det nye job viste sig desværre ret hurtigt ikke at være mig. Tonen i branchen var en helt anden. Der var en anden grad af involvering og samarbejde, end jeg var vant til. Jeg kunne ret hurtigt se at jobbet ikke blev en langvarig løsning for mig. Jeg mistrivedes simpelthen i jobbet. Det gav selvfølgelig også udslag på hjemmefronten, og derfor tog jeg en drastisk beslutning lige før sommer. Jeg sagde mit job op uden at have noget andet på hånden. Jeg kunne mærke at jeg bare skulle væk inden jobbet drænede mig endnu mere. Beslutningen blev selvfølgelig taget sammen med min mand. Han kunne godt mærke at jeg var på randen til helt at give op, og støttede mig i at komme videre.

Jeg tilbragte derfor sommeren uden at have et job, men var også fast besluttet på at jeg skulle videre til en anden virksomhed. Og det kom jeg faktisk ret hurtigt. På min første ledighedsdag, lavede jeg nemlig en aftale med en ny arbejdsgiver om at starte hos ham efter sommer. Og på den måde, var ledigheden planlagt til kun at vare 2 måneder. Perfekt anledning til at holde lang sommerferie, og hygge ekstra meget med mine børn uden at det gik alt for meget ud over min bankbog. For man betaler jo selvfølgelig selv gildet, når man på eget initiativ siger sin stilling op og lader et jobskifte stå hen i det uvisse.

Nu er jeg over en måned inde i mit nye job, og jeg er faldet rigtigt godt til. Jeg er glad for at være tilbage på denne side af skrivebordet, og føler mig så meget mere hjemme. Jeg arbejder igen med salg og marketing i en fødevarevirksomhed, og det er klart min passion. Jeg er og bliver fødevarenørd :-). Men jeg kan godt mærke at der er sket meget de sidste 9 måneder. Jeg er til tider helt rundforvirret. Både fordi jeg har skulle rumme rigtigt mange nye mennesker og informationer det sidste år, men også fordi mit liv jo har været en tur i centrifugen. Men jeg er glad for den snurretur, jeg selv tog initiativet til for 10 måneder siden. Jeg er blevet meget klogere på, hvad jeg egentlig brænder for, og hvad jeg er god til. Og det er vel egentlig meget godt at blive mindet om det en gang i mellem 😉

På søndag tager jeg til messe i Paris med jobbet, og derefter venter 3 arbejdsdage inden den står på efterårsferie på Grand Canaria. Det bliver tiltrængt at trække stikket lidt efter nogle intense måneder med jobskifte.

“I got that sunshine in my pocket. Got that good soul in my feet…..” Den sang er en af mine yndlingssange for tiden! I morges, da jeg kørte på arbejde i solopgangen, måtte jeg fyre helt op for radioen i bilen, da Justin Timberlækker ramte mine ører. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at skråle med på sangen, og på en eller anden måde får den mig i bedre humør. Det samme gælder i øvrigt Joey Moe med “Smukkest på en søndag” og Burhan G med “Lucy”.  Jeg har altid været en poptøs, og det står jeg gerne ved :-). Jeg synger tit sammen med mine unger i bilen, og de elsker det. Sofia er begyndt at reflektere over sangene, og hun går rundt og siger: “Moar, syng lige den sang med …. i min t-shirt”.

Jeg kører op pumperne i øjeblikket, da jeg er godt fyldt op oven på den halvanden måned på mit nye job. Der har været ret travlt, og pga. en sygemelding og en opsigelse, prøver jeg at holde tungen i munden og samle informationer fra 3 forskellige jobområder. Oven i det har jeg de sidste par dage gået rundt med hovedpine, maveonde og stiv nakke. Jeg kan bare mærke at sygdommen lure lige rundt om hjørnet. Kender I det? Når man kan mærke at kroppen er svagere end normalt. Jeg har dog været på job de sidste par dage, men det har ikke været kønt! Men min tilstedeværelse var krævet til et vigtigt møde ude af huset i går. Godt makeup er opfundet. Der kom ekstra kindrødt på, og jeg måtte endda ty til øjenskygge for at se bare nogenlunde ud. Det bruger jeg ellers ikke i hverdagen 😉

I dag har der simpelthen været så koldt på kontoret at det i hvert fald ikke har bidraget til den begyndende ømme hals! Jeg har måtte sidde med mit halstørklæde hen over benene for at holde varmen. Godt jeg nåede at smide det om halsen i farten i morges. Og godt at jeg hoppede i en varmstriktøje. Ellers havde det da været helt skidt!

Sofia og Anton er heller ikke på toppen. I sær ikke Anton. Så vi ser frem til weekend, hvor vi kan sove længe (I wish), og putte under dynerne. Søndag drager jeg dog mod Paris med jobbet, da det er en stor fødevaremesse dernede. Det glæder jeg mig selvfølgelig meget til at opleve. Jeg glæder mig dog endnu mere til at vi drager på efterårsferie til sydens sol og varme. Om 10 dage hopper vi nemlig på et fly til Gran Canaria, og så skal vi flyde i poolen i en hel uge. Dejligt!

Det er mine svigerforældre, som har inviteret os på ferie. Det gjorde de også for 4 år siden, og vi glæder os til at gentage succesen. Vi skal af sted sammen med svigerinde, svoger og kusiner også, så der skal nok blive gang i den. Vi rejser med Spies, og skal bo i Puerto Rico på det hotel, der hedder Puerto Azul . Det ligger en spytklat væk fra centrum og den fantastiske Amadoras strand, så jeg er sikker på at vi nok skal finde på noget at lave ind i mellem pool, bamseklub og all inclusive ;-). I går kom jeg til at kigge på last minute rejser, og det gjorde mig bare endnu mere utålmodig for at komme af sted!

Skal I på efterårsferie?