På trods af at jeg tidligere i dag sad med bare ben på solstolen på terrassen, så er jeg faktisk allerede begyndt at gøre min vintergarderobe klar. For lige pludselig kommer det kolde vejr buldrende, og så er det godt at være klar (I kan nok høre at det er den forklaring, jeg har givet min mand :-0).

Jeg har allerede indkøbt de meget populære Ganni Masha Texas Boots vinterstøvler. Faktisk synes jeg det er svært at finde et par varme støvler, man også kan bruge til arbejdsbrug. De er tit så kluntede, at jeg føler mig som bambi på glatis når jeg har dem på. Men disse er mere elegante – og er samtidig varme.

Til vinteren hører en god uldfrakke. Jeg er mest til lange jakker, da jeg kan være lidt af en frossenpind. Jakken fra Esprit er strikket uldmiks, og jeg elsker at dem har nogle fine detaljer på krave og lommer. Den er nok ikke til de vilde kælketure, da den kun lukkes med 2 knapper, men den er perfekt til arbejdsbrug.

Som prikken over i’et skal jeg have fat i en stort cashmere tørklæde. Jeg trænger virkelig til en opdatering på den front. Og lige netop her vil jeg gerne betale lidt ekstra penge for at få et tørklæde, der er blødt og varmt. Jeg har tidligere købt nogle, som kradsede så meget at jeg var helt rød på halsen efter bare en kort tur med det på. Det gider jeg simpelthen ikke. Så nu må jeg hellere investere i noget ordentligt. Dette er fra Ralph Lauren og kan købes hos Phigo i Svendborg. Den er butik er by the was et besøg værd, hvis I er på Fyn. Og ellers kan webshoppen også anbefales. Men pas på! De har mange gode sager:-)

Jeg har længe tænkt på at jeg ville skrive lidt om hvordan vi spiser hjemme hos os. Jeg har jo længe spist LCHF inspireret kost, og de to mest hyppige spørgsmål jeg får, er hvad børnene så spiser, og om det ikke tager lang tid at forberede/tilberede vores mad. Og de spørgsmål kom også i sidste uge, da jeg lagde ovenstående billede op med følgende kommentar: “Shepherd’s pie til hele familien. Med blomkålsmos til mig, og med kartoffelmos til resten af familien.” Spørgsmålet lød “om jeg aldrig bliver træt af at lave forskelligt mad?”.

Svaret er ganske enkelt. Det gør jeg ikke! Jeg ser det helt ærligt ikke som at vi får forskelligt mad. I dette tilfælde med Shepherd’s Pie, er kødsovsen den samme i begge fade. Og mens den simrede på komfuret, kogte jeg blomkål i en gryde, og kartofler i en anden. Jeg vil tro det tog mig max 5  minutter mere at lave begge dele end hvis jeg kun skulle have lavet kartoffelmos. Det er for mig ikke at lave 2 forskellige retter. Det er blot at tilrette maden lidt, så alle er tilfredse. Ligesom når jeg skære gnavegrønt. Så skærer jeg også altid både lidt agurk, tomat, peberfrugt og gulerod.

Hvordan får jeg så mit fedt? Denne blomkålsmos er rørt med smør og Philadelphia, og på den måde er fedtet indarbejdet i retten. Nogle gange er fedtet dog også en klat mayo, en klump god ost, en halv avocado, en håndfuld nødder eller måske en flødesauce. Det er meget forskelligt, og jeg tilpasser efter hvad der er lettest.

Al snakken om at LCHF er tidskrævende, synes jeg faktisk ikke passer. Det tager mig ikke længere tid at lave mad end tidligere. I dag har vi fx fået fiskefrikadeller med broccolifritter og spicy mayo til. Ungerne fik dog også ovnkartofler og en lidt mildere variant af dyppelse. Sådan en tallerken kan nok findes i mange danske hjem – også selvom man ikke lever LCHF. Min er bare strippet for kartofler, og jeg tager i stedet ekstra af det grønne. På den måde laver jeg en helt almindelig hverdagsret om til LCHF. Sværere behøver det ikke være.

Hvis familien ønsker pølser og kartoffelsalat, laver jeg bare en variant med blomkål til mig selv. Hvis de ønsker lasagne, tager jeg tit bare en lille portion kødsovs fra og laver min egen med skiver af squash, eller hvis jeg har god tid, laver jeg plader af Pofiber. Hvis den står på børnefamiliens klassiker: pasta med kødsovs, spiser jeg blot kødsovsen med squashghetti

Derfor har jeg nok heller ikke oplevet at være kørt død i LCHF. For jeg laver virkeligt det samme til hele familien. Og det tager ikke længere tid at koge en gryde pasta end at svitse noget spidskål. Det kan gøres imens vandet koger.

Ofte spiser børnene dog også “min mad”. Sofia spiste broccolifritter her til aften. Anton elsker hokkaidofritter og de er begge vilde med den lækre cremede suppe. Det er derfor endnu mere tydeligt at maden er familiemad, og ikke bare LCHF til børn.

Nu er hokkaidogræskarrene endelig begyndt at komme frem i butikkerne! Jeg elsker hokkaido, og fortærer dem gerne flere gange om ugen hen over efteråret. De giver en sindssyg god smag i suppe, men egner dig også perfekt til at lave fritter af.

Bagt græskar får en meget intens smag, så der må gerne komme smæk på smagen. Jeg er især vild med hvidløg, timian eller rosmarin, og disse med parmesan. Men det er egentlig kun fantasien, der sætter grænser. Tror også de ville være gode med lidt chili på.
Fritterne bliver dejligt sprøde uden på, og bløde inden i. Jeg er vild med den kombination, og selvom min mand ikke er den store fan af hokkaido, så åd han faktisk løs. Varianten med parmesan var klart hans favorit. Fritterne blev på en eller anden måde også lidt mere sprøde, da parmesanen nærmest virker som panering.

Hokkaido-fritter, 2 voksne + 2 børn

Ingredienser
1 hokkaidogræskar

2 stk. revet hvidløg

1 håndfuld revet parmesan

Olivenolie

Salt og peber

Fremgangsmåde – sådan laver du hokkaido fritter
Skræl græskarret. Skær det over på midten og skrab det fri for kerner. Skær skiver i ca. 1 cm’s tykkelse. Læg dem i en pose og vend i olivenolie, revet hvidløg eller parmesan. Giv dem en omgang groft salt og peber, og bag dem 30-35 minutter i ovnen ved 200 grader. Vend dem af og til, men pas på med ikke at ødelægge dem.

Det virker jo totalt åndssvagt at indkøbe termostøvler til ungerne i dette fantastiske solskinsvejr. Men om lidt kommer efterårsvejret buldrende, og så plejer jeg at komme lidt på bagkant med især termostøvler. Flere år har vi faktisk oplevet at måtte det halve af byen rundt for at finde nogle i de rigtige størrelser.

Men i år har jeg allerede købt termostøvler. Jeg vil nemlig være sikker på at mine unger fik nogle, som passer til deres små ben og fødder. For ja, mine børn har begge dele. Og det kan altså godt se ret komisk ud med en kæmpe termostøvle på et lille bitte ben. Så det er bare med at finde nogle, som ikke er for høje i skaftet, som ikke vejer for meget, og som er lette at tage på.

Jeg synes tit termostøvler er så klodsede. De kommer nærmest gående med barnet. Det skulle jo helst være omvendt. Men i år sætter jeg min lidt til disse termostøvler fra Enfant. De vejer ikke særligt meget, og så er de forholdsvis smalle i skaftet. Dog ikke så små at Anton ikke selv kan tage dem af og på. I min verden nytter det ikke noget at købe fodtøj til børn, som de ikke selv kan tage på. Det er da ulideligt for barnet at skulle vente på en pædagog, hver gang skoene skal af eller på.

Termostøvlerne er købt i en lille lokal børnetøjsbiks, My Mini, i Dalum i Odense. De har så mange fine ting, og jeg måtte ærligt talt styre mig for ikke at bruge et helt års børnepenge på én dag. Sofia skal nemlig have nyt termotøj og Anton mangler regntøj.

Jeg er som mange andre også dybt forelsket i de fine termotøj fra Wheat, men jeg synes overhovedet ikke det er praktisk. Som i overhovedet ikke. De mørke farver kan måske gå an, men jeg synes det virker for fint i stoffet. Mine børn ville slide det i stykker på 10 minutter. De ruller sig i mudder, smider sig i vandpytterne og kravler under hver en sten. Og det skal de have lov til uden at jeg blinker det mindste eller ærgrer mig. Det ville jeg nok med et sæt termotøj til 500 kr. Så her tyer jeg altså tit til en billig variant. Det kan jeg skifte ud i løbet af sæsonen, hvis det bliver alt for slidt.

Faktisk har jeg gode erfaringer med termotøj fra Bilka eller Føtex, men regntøj er jeg lidt mere i tvivl om, for det skal helst holde ungerne tørre, mens det også er til at ånde i. Så det skal helst være af en vis kvalitet. Kan I anbefale noget?

Har I købt ind til efteråret?

Jeg er egentlig på streng kostplan i forbindelse med mit bootcamp forløb hos Karina B. Men jeg har altså svært ved at holde mig fra de søde sager. Jeg er simpelthen så sliksulten om aftenen, at jeg nærmest ripper skabene for ungernes slik! Så nu må jeg igen i gang med at lave nogle sunde(re) alternativer til lakridspiberne. Lakrids er helt klart min store last. Men jeg kan også godt li’ chokolade. Mælkechokolade siger mig ikke så meget. Men god mørk chokolade elsker jeg. Og så elsker jeg nødder. Så det er blevet til en omgang LCHF snickers.

Man skal dog ikke bare guffe løs af de små lækkerheder. For der er masser af kalorier i dem. Men 1 stykke en gang i mellem skader ikke;-)

Disse LCHF snickers ser ikke ud til at være med mørk chokolade. Men det er de altså. Det må være lyset der snyder lidt. Den mørke chokolade køber jeg oftest i Rema eller Netto, da de har gode varianter med højt kakaoindhold. Nogle varianter kan godt være ret bitre, så det er bare med at finde ens favorit inden man køber sig fattig i det.

LCHF snickers er ufatteligt lette at lave. Hak. Bland sammen. Overtræk med chokolade. Vupti dupti. Ingredienserne kan fås de fleste steder. Sukrin Gold er nok det mest besværlige. Men så brug kokossukker. Det kan fås i de fleste supermarkeder nu. Det samme gælder kokosolien. Jeg bruger begge varianter fra Urtekram, og købet det faktisk i Søstrene Grene. Her koster det nærmest ingenting. Det samme gælder peanutbutteren. Det er også Urtekram fra Søstrene Grene.

LCHF Snickers, ca. 15 stk.

Ingredienser
1 dl saltede peanuts
1 dl usaltede nødder (jeg brugte cashew nødder)
200 g crunchy peanutbutter uden tilsat sukker
25 g smør
2 tsk. Sukrin Gold (eller kokossukker)
1 knsp. vaniljepulver
200 g mørk chokolade 70-85 %
1 spsk. kokosolie

Fremgangsmåde – sådan laver du LCHF snickers
Start med at hakke nødderne groft. Smelt peanutbutter i en kasserolle, tilsæt smør, de hakkede nødder, Sukrin Gold og vanilje, og bland det godt sammen.

Beklæd en sandkageform med husholdningsfilm, kom blandingen i formen (eller put den i små muffinsforme, som jeg gjorde) og sæt den på frost i cirka 2 timer, eller til den er fast nok til at skære i.

Skær den frosne masse i ønskede stykker. Smelt chokoladen i vandbad sammen med kokosolien. Dyp forsigtigt stykkerne i den smeltede chokolade ved hjælp af to gafler. Læg dem efterhånden på et fad med bagepapir, og lad dem afkøle i køleskabet inden servering.

Opbevar dem i køleskabet, eller i fryseren. Jeg havde mine i fryseren, og det var nærmest som at spise en lille snickers is hver gang. Ikke dårligt!