Man får rigtig god mad på GOMA.
Bankmanden havde fødselsdag igår og det skulle selvfølgelig fejres, så vi endte på GOMA. Jeg har nævnt den for ham flere gange og nu skulle den prøves af.
Vi gik begge om bord i deres 7 retters menu, som de især er kendt for. Vi startede med en lille appetizer, som var sashimi tun med en eller andren crispy kinesisk grøntsag og spicy dip. Så fik vi edamame bønner med havsalt og beef tataki med forårsløg og teriyaki sovs. Mums det var godt!! Derefter fik vi kæmpe tempurarejer med spicydip. Disse prøver vi at efterligne til nytår, da vi skal stå for “kanapéerne”. Efter det fik vi diverse sushiruller og sashimi.
Sidste ret var unghane med grønt og desserten var en lun flydende brownie med jordbær.
Vi skal helt sikkert tilbage og forkæle os selv med mad fra GOMA. Det er til den dyre side, men maden er bare super god.

