Så er jeg tilbage i kolde DK efter at have tilbragt den sidste uge i Sharm El Sheik.
Ferien bød på både oversvømmelse, høj sol, snorkling og masser af kærestehygge. Desværre er både bankmanden og jeg ramt af maveonde – Faraos Forbandelse – og er idag hjemme fra arbejde pga det. Vi har ellers været meget påpasselige og har undgået isterningerne, skyllet frugt og har sprittet/vasket hænder hvert andet minut, men vi har alligevel måtte bukke under for egypternes lavere hygiejne-niveau.
Jeg skal nok vise mange flere billeder og fortælle meget mere senere, men lige nu vil jeg pleje min dejlige kæreste, som ligger og halvsover på sofaen ved siden af mig.

