Kæresten var til aktionærmøde med hans arbejde i mandags og vi så derfor ikke hinanden den dag. Det er meget mærkeligt at skulle undvære ham bare 1 dag og pludselig skulle sove alene, vågne alene osv. Men det er nok meget sundt en gang imellem. Man skal jo også savne inden det virkelig går op for en, hvad det er, man savner!
Jeg er egentlig ret overrasket over at jeg er blevet så glad for ham på så kort tid, men jeg kan bare mærke at han gør mig rigtig lykkelig. Han ser godt ud, er humoristisk, forstår min sorte humor, er reeel, er kærlig, har en sød familie og jeg kunne blive ved.
Igår kom han med de smukkeste blomster. Bare fordi…. Det er da kærlighed:-)
