… sådan må det føles den dag, man bliver gift. Jeg skal ikke giftes (endnu), men idag har jeg været til strageti-dag med jobbet på Tøystrup Gods. Og hold da op, hvor er det bare et fantastisk sted. Dér ville jeg gerne holde fest en dag – allerhelst en bryllupsfest.
Godset ligger for enden af en smal allé med store træer på hver side. Det er lyst og romantisk med store søjler og blanke trægulve. Der er kig ud over grønne og gule marker, og så er maden et kapitel for sig selv. Egentlig er jeg normalt til afslappede fester, men hvis jeg skulle give den fuld gas, skulle det være på et sted som dette.
Beklager det krøllede outfit. Jeg strøg ellers tunikaen igår aftes, men den er godt brugt efter en hel dagen i siddende stilling.
Tunika og jeans fra GT. Ballerinaer fra Primark

