Det skal ikke blive en madblog, men synes selv det er meget sjovt, når folk viser lidt af deres mad, så dette er hvad jeg fik at spise igår.
Kylling i chili og teriyakisauce med svitsede peberfrugter og forårsløg med glasnudler.
Og det er egentlig det, jeg spiser mest; kylling med en masse grøntsager. Faktisk er vi ret gode til at spise et sundt aftensmåltid med en masse grøntsager, så det er ikke her, jeg kan ændre så meget på mine vaner for at tabe kærestekiloene igen. Tror nærmere jeg skal kigge lidt på det hygge-mad, vi nogle gange sniger ind om aftenen. Eller al den faxe kondi, jeg kan tylle på en aften. Jeg havde ellers vænnet mig til kun at drikke et par glas i weekenden, men det sidste stykke tid har jeg desværre også nydt en dåse på en hverdagsaften. Og det løber jo hurtigt op i kalorieregnskabet.

