Sidder lige nu på mit gamle værelse hos mine forældre med en sovende kæreste ved siden af mig. Jeg vågnede tidligt idag, og prøver nu at slå lidt tid ihjel inden den står på morgenmad.
Senere idag skal vi en tur op i byen for at kigge lidt på butikker. Der er jo desværre ikke det store udvalg, men nogle gange kan man være heldig at finde nogle gode ting i provinsen. Jeg kunne faktisk godt bruge et par flade sorte vinterstøvler, så jeg håber jeg har heldet med mig.
Ellers står weekenden på ren hygge med god mad. Vi skal fejre Mortens aften idag, så and og flæskesteg står klar:-). Og så skal jeg klippes og farves. Jeg trænger godt nok til det, for jeg har noget af en udgroning og så er mit hår bare fladt. Glæder mig til at få nogle etager i det, så jeg kan få det til at fylde lidt igen.


