Kæresten fik det nye Cranium spil i fødselsdagsgave for et par uger siden, men pga. travlhed i det lille hjem, er det endnu ikke blevet afprøvet. Jeg forudser dog at det snart kommer på bordet, da juledagene jo (i mit hoved) indbyder til spil-hygge med familien.
Vi plejer at spille Trivial eller Bezzerwizzer, men de kan nogle gange godt blive for svære, da alle ikke kan være med på spørgsmålene. I min familie er der en stor samling bibliotikarerer og boghandlere, så de er tit os andre totalt overlegne på fx. litteratur. Ikke at der ikke må være niveauforskel på deltagerne, men nogle af Trivial udgaverne er altså bare for nørdede til os almindelig mennesker;-)

