Mit fravær i weekenden har skyldtes en kæreste-tur til Munkebjerg Hotel ved Vejle.Jeg gav kæresten et ophold i julegave, og det blev indløst allerede nu.
Hotellet ligger i naturskønne omgivelser ved Vejlefjord, og vi fik selvfølgelig set lidt nærmere på området idag, da vi havde tjekket ud. Vi gik en tur op og ned af Munkebjerg, og nød frostvejret og den dejlige januarsol.
Igår aftes fik vi nemlig en 3-retters middag, så vi havde brug for at komme ud og røre os lidt. Maden var super god, men betjeningen var nærmest ikke eksisterende. Når man spiser på de lidt finere steder, forventer jeg lidt information om den mad, man skal til at spise, men her blev den “bare” sat på bordet med et “velbekomme”. Lidt trist, men heldigvis ikke nok til at ødelægge den gode stemning.
Før middagen nåede vi at besøge hotellets spa, og inden vi gik i seng brændte vi lige lidt penge af på det tilhørende casinio. Alt i alt en super med weekend, med masser af hygge og afslapning.

