| Alt fra H&M – støvler dog fra Føtex |
… blev det ikke til idag – sådan rent outfitmæssigt i hvert fald. Jeg var lidt skidt tilpas imorges, og orkede derfor kun at finde et par jeans, en sort bluse og en halskæde frem. Men det virker nu også meget godt en gang imellem.
Glæder mig til sæsonpremiere af DUM (De Unge Mødre) i aften:-). Jeg er en sucker for den slags reality, og kæresten fik allerede at vide igår at han godt kunne forberede sig på en tirsdag aften med DUM og Singleliv. Til gengæld må jeg så sikkert overvære en kedelig fodbold-træningkamp imorgen. Men noget for noget er vel ok?! 🙂
Imorgen skal jeg et smut forbi min søster, som skal prøve at få lidt styr på mine lange lokker. Glæder mig til at blive klippet for det er godt nok lang tid siden. Tror faktisk vi skal helt tilbage til november måned. Godt gjort med en søster, der er frisør.

