Baby billede

19.03.2011 af: Tine Kategori: Ikke kategoriseret

Tja, det kan godt være man skal være mig, for at kunne tyde billedet!! Men det er altså spiren i maven, som blev scannet igår. Den var igennem en misdannelsesscanning, hvor alle organer, udvalgte knogler og hoved blev grundigt undersøgt.
Scanningen gik helt efter bogen, og vi venter en lille en uden synlige misdannelser. Og puha, den var aktiv. Der blev bokset og sparket på livet løs, mens den stakkels jordemoder prøvede at få nogle gode billeder. Men den var ligeglad, og hun måtte derfor arbejde for sagen:-)

Vi ville gerne vide kønnet hvis muligt, men desværre var det umuligt at se. Spiren lå nemlig med ryggen ud mod min navle, og dermed med kroppen ind mod min rygsøjle. Det gjorde det noget nær umuligt at få udsyn til kønsdelene. Derfor lever vi stadig i lykkeligt uvidenhed om kønnet. Og det er egentlig ok for nu. Dog kan jeg ikke afvise at vi om et par måneder, køber os til en kønsscanning:-)

Igår var jeg præcis halvvejs i min graviditet. Jeg har det strålende (ud over lidt træt ryg og lænd), og nyder derfor bare at følge den voksende mave. Jeg kan endnu ikke mærke slag og spark, men jordemoderen mente det var et spørgsmål om dage, da den jo var så aktiv.

Print Friendly, PDF & Email

2 thoughts on “Baby billede

  1. Ja, jeg føler mig i hvert fald heldig!!
    Man hører jo mange historier om kvalme, opkast, tidlige sygemeldinger osv., men det er jeg heldigvis sluppet for ind til videre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier