Da jeg kom hjem fra job i torsdags, havde kæresten leget håndværker og sat knager op i både gang og køkken. Knagerækken i gangen er den, jeg fik i fødselsdagsgave og dem i køkkenet har kæresten haft med hjem som små gaver.
Nu er kæresten jo bankmand, men ifølge ham er det altså helt med vilje at de sidder lidt forskudt i køkkenet:-). Jeg synes bare det er charmerende og smiler hver gang jeg ser det.
Hang It All replicaen kommer måske ikke helt til sin ret med alle vinterjakkerne på, men når først de bliver fjernet og afløst af mindre jakker, så skal den nok komme mere til syne.

