Igår var jeg et smut forbi Rema for at få fingrene i et par læder Converse. Jeg ejer faktisk ikke et par Converse, men mangler tit et par flade sko til en gåtur, shoppetur eller lignende. Og vejret lige nu er jo perfekt til Converse: for varmt til vinterstøvler og stadig lige koldt nok til ballerinaer.
Jeg var i Rema ved 14 tiden og regnede egentlig med at alt var revet væk. Men en af fordelene ved at bo på landet er, at køtilbudene tit er at finde langt op på dagen og måske også flere dage efter.
Jeg fandt et par mørkebrune/sorte Converse (dem i øverste højre hjørne) i min størrelse, og de er allerede indviet. Jeg ville gerne have haft de helt sorte, men de brune er så mørke at jeg nok skal få brugt dem lige så meget som et par sorte.

