For tiden gør jeg mig rigtigt mange tanker om at blive mor. Jeg er snart halvvejs i min graviditet og kan stadig ikke helt forholde mig til at jeg skal være nogens mor. JEG skal være ansvarlig for et andet lille menneske!
Kæresten og jeg har faktisk endnu ikke snakket så meget om baby, for vi vil gerne lige have misdannelsesscanningen i næste uge overstået. Jeg ved ikke hvorfor den scanning er en mental hindring for os, men jeg tror det hænger sammen med at der jo kan være noget galt med den lille spire, der ligger og svømmer rundt i min mave. Så vi beskytter nok os selv lidt ved ikke at gå helt i baby-mode endnu.
Jeg har ikke købt nogle babyting endnu, men har kun fået lidt sengetøj, vippestole osv. af venner og familie. Men det huer mig faktisk ikke, at de ikke kan vente med at give alt det videre indtil vi har meldt os parate. Jeg ved det kan lyde sippet – og selvom vi nok skal blive glade for tingene – så er det bare så grænseoverskridende at have de ting stående, når jeg endnu selv er usikker.
Jeg ved at der er meget lille risiko for alvorlige misdannelser, men jeg ved også at jeg vil være meget mere sikker på at der kommer en sund og rask baby ud til august, når scanningen er overstået. Der kommer helt sikkert nogle andre bekymringer hen af vejen, men lige nu er det, hvad der fylder rigtigt meget i mit hoved.
Jeg havde det lidt på samme måde til nakkefoldsscanningen, hvor det jo kan ses om barnet har stor eller lille risiko for at blive født med Downs syndrom. Så snart vi fik et positivt resultat begyndte jeg at forholde mig mere aktivt til tanken om at være gravid. Og det var også her at vi begyndte at fortælle venner osv. om graviditeten. Nogle offentliggører det jo på Facebook så snart de har en positiv graviditetstest, men det kunne jeg altså aldrig finde på.
De gør det jo bare af venlighed, men det ved du jo godt 🙂 Set i bagklogskabens lys skulle I måske have ventet lidt.
Ikke at det kan sammenlignes direkte, men jeg ville på mange måder ønske, at vi havde ventet med at annoncere bryllup før invitationerne lå klar.
Glæd du dig nu bare over det fantastiske mirakel i din mave. Uanset vingummien måske ikke er helt perfekt, så vil du nok elske dit lille væsen mere end noget andet!
I næste uge er jeg halvvejs i min graviditet, og vi fortalte det ikke til venner før for ca. 1 måned siden.
Så jeg var altså ret langt henne, da vi var parate til at fortælle det videre. Og her var det også synligt. En bold på maven er svær at skjule:-)
Så der er intet jeg fortryder eller ville have gjort anderledes mht. "annonceringstidspunktet".
Dog ville jeg blot ønske at især familien ville respektere, at vi har valgt ikke at købe – og dermed også modtage – babyting, før næste scanning er overstået.