Så lykkeligt uvidende

10.06.2011 af: Tine Kategori: Ikke kategoriseret

Disse billeder er taget i slutningen af november. Et lille frø var blevet sået i min mave, men vi fandt ikke ud af det før weekenden efter. Faktisk var jeg 100% sikker på at jeg ikke var gravid, for det kunne da ikke ske så hurtigt. Min krop skulle jo først lige finde ud af sin egen rytme. Men dér blev jeg glædeligt overrasket.

Tænk hvor meget der er sket siden da!! Ordet “kærlighed” har fået en helt ny betydning. Både kærligheden til min kæreste, som bare blive større og større i takt med maven, men også kærligheden til det lille væsen, som kommer ud om 8 uger.

Jeg er lykkelig helt ned i maven, og boblerne skyldes ikke kun at lillepigen snurrer rundt, men også at jeg glæder mig til at starte på et helt nyt kapitel i mit liv. Min tid som mor!!

God weekend og god pinse!

Print Friendly, PDF & Email

5 thoughts on “Så lykkeligt uvidende

  1. Hvor lyder det dejligt 🙂 Det lyder som drømmegraviditeten og skønt at jeres kærlighed bare vokser og vokser. Held og lykke med det hele 🙂
    Kh. M.

  2. Tak, allesammen!

    Dejligt at I vil følge med i mit nye liv.
    Jeg har lidt svært ved at finde ud af hvor meget graviditeten skal fylde her på bloggen. Men da bloggen jo afspejler mit liv, så er det altså en del for tiden:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier